Skoleudvikling kræver aktiv ledelsesinvolvering og opbakning

Hvordan kan pædagogiske ledere i gymnasieskolen være med til at motivere og inspirere lærere til at udvikle deres undervisning og erfaringsudveksle med deres kollegaer? Det sætter pædagogiske konsulenter i samarbejde med fem ungdomsuddannelser i Midtjylland fokus på i forskningsprojektet Klasseledelse og erfaringsopsamling (KLEO).

Ledere fra fem ungdomsuddannelser i Midtjylland var i sidste uge samlet til pædagogisk dag på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet.

Fællesnævneren for lederne er, at de alle indgår i projektet Klasseledelse og erfaringsopsamling (KLEO), som bl.a. sætter fokus på udvikling og opsamling af erfaringer omkring ledelsens rolle i forbindelse med at lede og motivere lærere i organisationer under forandringer.

En af deltagerne var Hanne Greisen, der er konstitueret rektor på Skive College, hhx og htx, hvor de i løbet af foråret har arbejdet med aktionsplaner og observationer af undervisningen. Hun fortæller, at projektet bidrager til, at lederen og lærerne får et fælles sprog om didaktik og pædagogik.

“Den måde, jeg som leder er blevet klædt på gennem KLEO-projektet, givet et rigtig godt grundlag for pædagogisk ledelse”, fortæller hun om sin oplevelse af projektet.

Fokus på lærernes faglig-pædagogiske kunnen

På Skive College har de i foråret arbejdet med at klæde lærerne på til at udfylde aktionsplaner for deres undervisning, mens lederne er blevet klædt på til at observere og give feedback på aktionerne i undervisningen.

Hanne Greisen har som en del af projektet observeret undervisningen hos 15 lærere, hvorefter hun har haft en samtale med hver enkelt lærer.

“I samtalen tager vi udgangspunkt i aktionsplanen og den didaktiske tilgang til undervisningen. Jeg fornemmer, at det giver lærerne en tryghed, at jeg som leder har fokus på deres faglige-pædagogiske kunnen i den konkrete aktion, de har udformet”, forklarer hun og fortsætter:

“Gennem KLEO-projektet har jeg fået nogle værktøjer og en spørgeramme, som gør det nemmere for mig som leder at snakke med underviserne om deres faglighed og undervisningspraksis. Det er et rigtig godt afsæt til en efterfølgende MUS-samtale, der jo blandt andet også omhandler de mere trivselsmæssige elementer med fokus på, hvordan den enkelte lærer trives på arbejdspladsen”.

Faglig erfaringsudveksling

Hanne Greisens rolle som leder består dog ikke kun i at give feedback til den enkelte lærer. Efter de individuelle samtaler sammensætter hun 6-8 lærere, der sammen med hende skal erfaringsudveksle med hinanden, som en form for GRUS samtale. .

“Det var bedre end forventet for lærerne at tale sammen. Det fungerede som en god ventil, og så er det dejligt lavpraktisk. Lærerne fik skabt et rigtig godt rum til samtale om pædagogik og didaktik, de fik delt deres erfaringer og snakken gik, fordi det viste sig, at mange af dem havde undersøgt det samme i hver deres klasse men på forskelige måder”, fortæller hun om erfaringsudvekslingen.

Efter en dag i selskab med både de andre ledere og konsulenter fra KLEO-projektet, ser hun frem til at arbejde videre med de gode erfaringer, hun har gjort sig indtil videre:

“Som leder har jeg fået et værktøj, jeg kan bruge i forbindelse med implementering af skolens strategiske indsatsområder i lærernes undervisning – sammen med lærerne”.

Læs mere:

Forrige artikel

Tilføj en kommentar

You may also like