# 7 – Christina

Jeg forstår god klasseledelse som:

  • klar rammesætning af undervisningens formål og aktiviteter
  • eksplicitering af formål:
    • med lektionen som helhed
    • med lektionens aktiviteter
    • med forløbet som helhed – helst også i forhold til livet uden for skolen
  • klare rammer omkring samværet i klasserummet:
    • Hvordan gør vi her (i netop vores timer), fx rammer for computerbrug, telefoner mv. Genkendelighed og konsekvens er centralt.
    • Hvad kan eleverne forvente (så det er let for dem at være i klasserummet og deltage i de aktiviteter, der foregår)
    • Hvad forventer jeg som lærer af dem (igen: så det er let for eleverne at deltage – og så jeg som lærer lettere kan være venlig fremfor korrigerende, fordi eleverne har mulighed for at gøre det, jeg forventer af dem)

De klare rammer omkring undervisningen frigør “energi”, så man som lærer lettere kan være til stede i forhold til at se de enkelte elever – både for relationen generelt og for dem, der har brug for særlige hensyn.

Konsulentopgave #7

# 6

  1. Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?
    – at relationen er ikke målet i sig selv, men et middel til at opnå en øget læring
    – at relationer er noget, der kan arbejdes bevidst og konkret med, både når de skal etableres, og hvis de skal repareres
    – at det er lærerens, den professionelles, ansvar at skabe gode relationer og reagere hensigtsmæssigt, professionelt, på elevernes emotioner
    – gennemgangen af de otte relationskompetencer giver et godt (forholdsvist) konkret perspektiv på, hvordan man kan arbejde med at øge relationen til eleverne, eller ihvertfald et perspektiv på, hvad man kan tage fat i
    – øvelserne må kunne bruges til at kvalificere arbejdet med relationer overordnet set – uden at jeg helt ved hvordan endnu …
  2. Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?
    – Det individuelle perspektiv på den enkelte elevs emotioner harmonerer godt med Mette Boies elevstemmer, hvor man vel kunne tale om, hvilke emotioner, der er på spil i disse elevstemmer
    – Nærhedsaksen i MITB’en harmonerer godt med Anne Linders pointer om relationskompetencer og rummer et vist perspektiv i forhold til at arbejde mere konkret med dette. Relationskompetencerne kan evt give inspiration til observationsfokus.
Konsulentopgave #6

Svar på #5 – Christina

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI

 

QTI (Questionnaire on Teacher Interaction) er en spørgeskemaundersøgelse, der kan anvendes til at måle elevernes oplevelse af en given lærers undervisning baseret på vedkommendes adfærd. Eleverne besvarer 60 forskellige spørgsmål, og på baggrund af deres besvarelse genereres en læreradfærdsprofil. Denne profil markeres helt overordnet i forhold til to akser: lærerens grad af nærhed og styring i undervisningen.

QTI’en udgør i dansk kontekst et udgangspunkt for samtale om, hvordan man som lærer agerer i klasseværelset, og hvordan eleverne oplever dette. Spørgsmål i forbindelse med en QTI-måling kan eksempelvis omhandle, hvorvidt der er overensstemmelse mellem den måde, eleverne oplever ens handlinger og den måde, man som lærer opfatter sig selv? Om man handler på en bestemt måde i en klasse af en særlig grund i netop den klasse? Derved kan QTI’en danne baggrund for en øget bevidsthed om, hvad der foregår i klasseværelset.

Det er centralt, at QTI ikke måler lærerens personlighed, men hvordan eleverne oplever læreren via vedkommendes handlinger på et givent tidspunkt. Resultatet af QTI’en er altså afhængig af, hvilken klasse, der svarer, og hvilket tidspunkt, de svarer på. Det er centralt, fordi man som lærer kan justere og eksperimentere med sine handlinger, mens arbejde med ens personlighed ikke hører til i klasseværelset.

 

Konsulentopgave #5

Konsulentbidrag #4

Jeg forventer gennem KLEO-projektet at blive klædt endnu bedre på teoretisk til at arbejde med undervisningsudvikling og derigennem opnå viden og indsigt, som kan anvendes, når jeg skal samarbejde med lærere på andre uddannelsesinstitutioner og inspirere og motivere dem til at arbejde med undervisning på en ny måde.

Konsulentbidrag / Konsulentopgave #4

Konsulentbidrag #3

Det har altid interesseret mig meget, hvad der sker i klasserummet, og hvad der kendetegner god undervisning – og det vil jeg gerne blive endnu klogere på. Derfor meldte jeg mig i sin tid til ROK-projektet, og derfor har jeg nu meldt mig til KLEO-projektet.

Jeg håber gennem KLEO-projektet at blive endnu skarpere på aktionslæringstilgangen, ligesom jeg håber at få ny inspiration til arbejdet som gymnasielærer gennem mødet med andre uddannelsesinsititutioner og formodentlig andre undervisningsformer.

Endelig håber jeg, at jeg kan være med til at rykke ved undervisningsglæde og -motivation – til gavn for både elever og lærere.

 

 

Konsulentbidrag / Konsulentopgave #3

Konsulentbesvarelse #2

Du har deltaget i Tim Mainhards workshop den 20.9 om interpersonel læreradfærd.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra workshoppen i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent

Nævn mindst tre pointer fra Tims workshop, tak.

  1. QTI måler adfærd, ikke personlighed!
  2. Der kan være stor forskel  på, om man i observation af lærere observerer læreradfærd (lærerens handlinger i sig selv) eller lærerens interaktion med eleverne (med inddragelse af hvordan eleverne responderer på lærerens adfærd). Jeg overvejer, om det giver mening at se på læreradfærd i sig selv, uden inddragelse af interaktionen. Hvad betyder det, at læreren gør alt det rigtige, hvis ikke eleverne responderer som ønsket? Eller omvendt: At læreren gør alt det forkerte, hvis eleverne responderer som ønsket – fordi det er netop den relation, netop den klasse og netop den lærer har?
  3. I et typisk lærerliv vil man starte lavt på styringsaksen og øge denne meget i løbet af de første par år i karrieren, mens udviklingen på nærhedsaksen er markant mindre. Den vil typisk øges i løbet af de første 10 år og derefter falde.
  4. I det velfungerende forhold mellem lærere og elever vil styringsaksen være omvendt afhængige af hinanden – hvis lærerstyringen er høj vil elevstyringen være lav. Omvendt vil relationen i nærhedsaksen følge hinanden. Når lærernærheden er høj, vil elevnærheden også være det.
  5. Med mere end 10 elevbesvarelser vil billedet af læreren ikke ændre sig nævneværdigt. Vildt, hvis det virkelig kan passe. Så er der mindre individualisme og personlighed til stede i et klasseværelse, end vi normalt går og tror.
Konsulentbidrag / Konsulentopgave #2

Konsulentbesvarelse #1

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg.
  • At lærere gør lærere bedre: Når lærere arbejder sammen, vil de lære af hinanden og komme styrket ud af det.
  • Når lærere sætter ord på deres praksis, lærer de af det
  • Projektet giver udbytte i form af ændring i handling, ændring i holdning samt en kollegial værdi
  • L. Dales tre kompetenceniveauer: give mulighed for at tænke over, hvad man gør (også på makroniveau, som skole), hvorfor man gør det – hvorfor vi overhovedet driver skole. Normalt ofte kun bevæge sig på K1 og K2 – projektet giver særligt mulighed for at arbejde på K3
  1. En pointe fra Mette Boies oplæg.
  • At der er så meget mere på spil for eleverne, end vi aner!
  • At det, vi oplever som et trygt læringsmiljø, måske er utrygt og ligefrem angstprovokerende for eleverne.
  1. En pointe fra Tim Mainhards oplæg:
  • QTI’en: Balancen mellem styring og nærhed er afgørende
  1. En pointe fra Rolf Lunds oplæg.
  • at QTI’en KUN handler om, hvordan eleverne oplever lærerne – ikke om hvordan lærerne er som mennesker, hvordan eleverne har det, hvilken type skole det er osv.
  • at QTI’en er et udviklingsværktøj, ikke et ledelsesværktøj!!! Den er et redskab til at give et indblik i ens egen undervisningspraksis.
Konsulentbidrag / Konsulentopgave #1