Lederopgave #7

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

Jeg reflekterede tidligere med Grethe fra Sosu. Her er det tydeligt, at klasserumsledelse bliver noget relativt forskelligt mellem vores to skoler, da Sosu er meget praksisorienteret. På den måde kommer Sosu på visse stærk til at passe bedre til en curriculum-baseret tænkning end en HF.

Nu har vi hørt Leas gennemgang af den didaktiske- og curriculum-baserede tænkning. Jeg sidder og tænker, at klasserumsledelse sigter mod at eleverne opnår mest mulig læring, men hvilken læring? På min skole har vi en stor on going diskussion af forholdet mellem dannelse og xxx. Lærerne er bekymrede for, at ledelsen og resten af verden fratager dem deres og elevernes sigte på dannelse. Det forstår jeg godt, tror jeg :-), og opfatter det som en kamp mellem en didaktisk-tænkning og en curriculum tænkning.

Samtidig er det også tydelig, at nogle af vores lærere har udfordringer på både en styringsakse og måske også relationsakse (husker ikke, om det hed noget andet i øjeblikket :-)). Det de i første omgang opfatter er, at de ikke kan styre klassen i forhold til diciplinære forhold. Derfor har flere lærere uafhængigt af hinanden været forbi mit kontor for at tale om, at vi skal have mere viden om klasserumsledelse – og jeg tror de tænker en curriculum-baseret klasserumsledelse.

Måske har vi haft/har brug for et sving i en curriculum-retning af klasserumsledelsen efter 68’er pædagogikker, AFEL og andre strømninger.

Grundlæggende tænker jeg, at vi skal holde godt fat i vores egen grundlæggende tænkning, som stammer fra Grundtvig, “Bildung” og så naturligvis lade os inspirere.

 

 

Lederbidrag / Lederopgave #7 / Uncategorized

Lederopgave #6

 

Lederbidrag / Lederopgave #6

Lederopgave 5, Ann Balleby

Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.
QTI betyder spørgeskema om læreres interaktion og retter sig mod forholdet mellem lærer og elever i en given klasse. Udgangspunktet er, at læreren får et muligt værktøj til at udvikle sig selv som underviser i feltet relationskompetencer.
Spørgeskemaet arbejder med dikotomierne høj/lav styring og høj/lav følelse af fællesskab og afspejler en given klasses opfattelse af en lærerens adfærd i det øjeblik, spørgeskemaet bliver udfyldt. Heri ligger også, at opfattelsen kan ændre sig. Opfattelsen af en given lærer kan således være varierende i den samme klasse. Opfattelsen vil også variere fra klasse til klasse.
Men grundlæggende vil der nok optræde en vis ensartethed.
Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.
QTI-spørgeskemaets output træder tæt på læreren, idet den arbejder med adfærd. Dette er en stor fordel, men kan også være en ulempe.
Man skelner mellem identitet og adfærd. Det QTI giver fingerpeg om er adfærd, hvilket ikke må forvekslet med identitet. Man kan dog ikke fuldstændig adskille adfærd og identitet.
Derfor er QTI et kraftfuldt værktøj for læreren til at arbejde med relationskompetencer, idet det giver et sjældent billede af, hvordan eleverne opfatter læreren. Det er en stor fordel.
Ulempen kan optræde, hvis man får svar, der afviger meget fra ens eget selvbillede, fordi det kan optræde som en udfordring for ens egenopfattelse og dermed risikerer man at spørgeskemaets kraftfuldhed udfordrer lærerens identitet.

 

Lederbidrag / Lederopgave #5

Lederbidrag 4

Hvad er dine forventninger til projektet? Begrund venligst også hvorfor.

De er enormt høje.

Glæder mig meget til, at udbrede min viden:)

Anderledes arbejde end dagligdagen.

Arbejde med noget, der har den størst interesse. Jeg er meget interesseret i hvad der giver god læring og jeg tror, at dette kan bidrage – det er en tænkning, som opfrisker os efter AFEL og andre teorier fra den historiske periode. 

Arbejde i et forum, med dedikerede arbejdere som jeg selv.

At det bliver et projekt, der bliver snakket om bagefter.

Der skal sættes nogle spor i Ungdomsuddannelserne pædagogik

Lederopgave #4

Konsulentbesvarelse #3

Kære KLEO-konsulent

Hvad er din motivation for deltagelse i KLEO-projektet? Begrund venligst også hvorfor.

 

Alle må være optaget af, hvor den gode læring finder sted og interessere sig for, hvorfor den sker.

For år tilbage blev jeg optaget af lærerens rolle som leder i klassen. Startende med klasserums ledelse/class room management, men trivedes ikke helt med teorierne. Senere kom jeg via Dorte Ågård over begrebet relationskompetence og klasserumsledelse og begyndte at smålæse på Theo Wubbels. Jeg kom i styregruppen på ROK I i en tid og har siden på sidelinjen fulgt projektet og i det små afprøvet den på lærere og diskuteret den med ledere. 

Læreren er den vigtigste agent og ROK giver for mig nye indsigtspunkter.

 

 

De bedste hilsner

Lea Lund

 

HUSK når du besvarer at klikke af under ‘Konsulentbesvarelse #3’

Lederopgave #3

Opgave 1

Kære KLEO-konsulent

Du har deltaget i ROK-slutkonferencen den 19.9 og hørt oplæg fra fire forskellige forskere: 1. Lea Lund, 2. Mette Boie, 3. Rolf Lund, og 4.  Tim Mainhard.

Du bedes fundere over, hvad du vil tage med videre fra oplæggene i dit arbejde som kommende KLEO-konsulent.

Nævn mindst én pointe fra hvert oplæg, som du mener, at de lærere du skal ud og undervise skal kende til.

  1. En pointe fra Lea Lunds oplæg. – hørte desværre ikke oplægget
  2. En pointe fra Mette Boies oplæg. – hørte desværre ikke oplægget
  3. En pointe fra Tim Mainhards oplæg. – hele konceptet er velafprøvet i hollandsk regi over mange år og med mange deltagere
  4. En pointe fra Rolf Lunds oplæg. – der er god matematisk validitet bag hele QTI-spørgeskemaets output

HUSK når du besvarer så skal du klikke kategorien ‘Konsulentbidrag #1’

Lederopgave #1

Opgave 2

Tim giver en empirisk underbygget ide om, hvilken lærer i denne teori ses som den ideelle – det er interessant.

Der er en sammenhæng mellem aktion og communion.

 

Lederopgave #2