Vores projekt omhandler: Strategien bag Gulddreng – hvad er det der gøres og hvorfor virker det?
Vi er på nuværende tidspunkt i kontakt med Universal, har kontakt til fans på Instagram og er blevet en del af en lukket ”Guldfans” Facebookgruppe. Vi har altså adgang til flere kommunikationsmiljøer – både dem der starter kommunikationsstrømmene: Universal og Gulddreng, samt dem som reagerer på det: fansene. Herigennem kan vi arbejde med Nancy Baym’s begreb “Relational Labor”, da der etableres relationer og referencer mellem fansene og Gulddreng. Dette udfolder sig på mange forskellige sociale medier og Gulddreng kommunikerer både direkte og indirekte med sine fans på disse medier. Vi ønsker at undersøge dette forhold nærmere: hvad det er “Gulddreng” gør, hvordan reagerer fansene på det i de forskellige praksisfællesskaber og hvordan er begge sider med til at skabe det fulde billede af konceptet “Gulddreng”?
Så spændende! Det kunne være interessant at kigge på, hvordan den direkte mere personlige kommunikation mellem Gulddreng og hans fans er, kontra den der er, når han laver opslag, som er offentligt. Det er jo efterhånden offentligtkendt, at han er en opdigtet person, hvorved det må forventes, at han har en udløbsdato. Hvad er det der motiverer hans fans til at engagere sig så meget i ham? Og hvad føler Gulddrengs fans at de bidrager med?
Super spændende, at I allerede har etableret en kontakt til Universal! Det kunne i forlængelse af Bayms “Relational Labor” også være interessant at bruge Transmedia Storytelling (Convergence Culture) for at se på, hvordan de har fået spredt ‘Historien om Gulddreng’ ud på flere forskellige platforme, herunder hans musikvideoer, sociale medier og dokumentarserien på DR3. I den forbindelse kunne man også se på medieøkologien omkring Gulddreng-konceptet.
Måske siger noget om den tid, vi lever i nu. Hvad er det ved Gulddreng, vi finder så fascinerende?
Det virker til, at jeres projekt har forskellige retninger nu, så måske skal I vælge, om I vil fokusere på selve strategien bag, hvad fansene får ud af det eller måske noget tredje.