Konsulentopgave 7

Hvad er god klasseledelse:

  • klare instrukser omkring de fysiske rammer både mht. elevernes og lærerens placering i rummet, brug af tavle eller andre hjælpemidler
  • tydelige mål med lektionen og de enkelte opgaver i lektionen (synlig læring)
  • rammer for elevernes brug af pc’er
  • klare opgaveinstrukser, både mht. indhold og form
  • sensibilitet over for “forstyrrelser” og reaktioner herpå (f.eks. en gruppe som ikke fungerer, en elev, som har det skidt og ikke kan deltage i gruppearbejde)
  • at reagere på alt, der dukker op i løbet af timen, f.eks. overraskende elevinput, men også at stoppe en klassediskussion, som er for meget på vej ud på et sidespor
  • at sørge for at skabe et godt og risikofrit læringsmiljø
  • at sørge for, at der er arbejdsro
  • at “se” alle

Opgave 6

Spørgsmål 1: Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?

Den gode relation er et middel for at kunne opnå læring hos eleverne. Det er en vigtig pointe, at denne ikke opnås i forbifarten. Som underviser er det vigtigt at sætte smilet på, og at reagere på initiativer – få eleverne til at føle sig vigtige. Det er ydermere vigtigt at man ikke føler sig uden for det fælles tredje, for så kan der opstå nye alternative fællesskaber. Det helt centrale er at aktivere sin empati.

Spørgsmål 2: Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MTIB og QTI, samt Mette Boies elevstemmer?

MITB og QTI: Linders tanker hænger sammen med nærhedsaksen, en måling af i hvor høj grad vi formår at skabe empatien, så vi fordrer læringen. QTI angiver gruppens gennemsnitlige billede af undervisningen, og dermed elevernes synsvinkel >< Linder: vores egen synsvinkel på hvor relationskompetente vi er. Linder giver et redskab til at give underviserne mulighed for at forandre deres relationer med eleverne.

Elevstemmerne: her er det elevernes synsvinkel, men det har fokus på deres egne reaktioner og brug af deres stemme. I henhold til Linder, kan man spørge, hvordan man kan højne elevernes selvværd i en undervisningssituation, der bygger på viden og handlinger – selvtillid – fordi elevstemmen måske handler om selvværd – tanke og følelse.

Spørgsmål 5

  1. Beskriv hvordan du vil forklare en lærer om QTI-evalueringen:
    1. QTI-evalueringen er et redskab som bygger på en mængde spørgsmål til elever, som skal give et indtryk af, hvordan eleverne opfatter læreren i undervisningen. Dermed dannes en såkaldt læreradfærdsprofil. Spørgsmålene fordeler sig i otte kategorier og svarene ender med at danne et form for mønster, som fordeler sig på de to akser: styring og nærhed.
  2. Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som underviser ved brugen af QTI:
    1. Fordele kan være, at det giver noget konkret at tale om i forhold til lærerens undervisning og giver dermed mulighed for refleksion over egen praksis. Det kan bruges som grundlag for en samtale om undervisningen med eleverne, kolleger eller ens leder, men det er afgørende, at dette foregår i et trygt miljø. En anden fordel er, at evalueringen giver et sprog at tale pædagogik og didaktik ud fra.
    2. En ulempe kan være, at læreren føler sig målt og vejet og tager resultatet meget personligt, hvilket naturligvis er værst hvis resultatet ligger langt fra det ønskede. En anden ulempe kan være, hvis det bliver anvendt som et ledelsesværktøj på en uhensigtsmæssig måde, så det kommer til at fremstå som en vurdering frem for at redskab til at skabe ønskede ændringer i undervisningspraksis – enten for den enkelte lærer eller set fra et pædagogisk ledelsesperspektiv.

Konsulentbidrag 4

Mine forventninger til projektet er, at jeg bliver klædt godt på til at klæde andre på. At jeg opnår et rigtig godt samarbejde med den kollega, som jeg skal sparre med. At jeg får indblik i, hvordan en uddannelsesinstitution med en anden profil end min egen fungerer. At jeg kommer til at deltage i inspirerende samtaler om pædagogik.

Susanne H. Møller

Konsulentbidrag 3

Min motivation for at blive (være :-)) KLEO-konsulent er, at jeg grundlæggende synes, det er sjovt at arbejde med pædagogik og hele tiden at forsøge at finde nye svar på nye spørgsmål, der opstår i egen og andres undervisning. At sætte fokus på noget gør jo, at man faktisk fokuserer på dét, man har fokus på, og giver en mulighed for at bevæge sig op på det metaplan (K3), hvor man reflekterer over undervisningen. Det er ikke kun sundt, men også nødvendigt hvis man vil (vedblive med at) være en engageret underviser. Desuden vil jeg også gerne lidt ud af min comfortzone efter at have undervist på STX (samme skole) i 13 år.

Susanne H. Møller

Konsulentbidrag 2

Pointer fra Tim Mainhards workshop:

Hollandske målinger viser, at niveauet af agency stiger mens communion falder lidt efter ca. 10 års undervisning og til allersidst i karrieren splitter den sig i to: nogle lærere er demotiverede og deres venlighed over for elever falder.

Skæld ud øger ikke agency.

Stemmevolumen: man kan tale om forskellige stemme-volumes, og lecture-volume øger underviserens agency.

Eyetracking-tests (måler hvor læreren kigger) – underviserens blik har også noget at gøre med måden eleverne opfatter dig på.

Hvis en hel gruppe skal vurdere et førstehåndsindtryk er de ret enige, men individer kan have forskellige opfattelser.

Susanne Harkjær Møller

Konsulentbidrag 1

En pointe fra hvert af oplæggene fra ROK-slutkonferencen.

Lea: Oversættelsen af spørgsmålene har fyldt meget, fordi det er utrolig vigtigt, at eleverne forstår spørgsmålene på den måde vi vil have dem til at forstå dem, hvis deres svar skal kunne bruges til at måle det, vi gerne vil.

Mette: Ud fra de citerede elevstemmer bliver det tydeligt, at det med at bruge sin elevstemme er meget mere grænseoverskridende end jeg som underviser er opmærksom på.

Tim: når det kommer til communion er elever og undervisers reaktioner complimentary. Når det kommer til agency er der til gengæld tale om oppositeness.

Rolf: Brug ikke spørgsmålene og skabelonen før de er helt klar og sørg så for at sende resultatet videre, så det bidrager til forskningen.

 

Susanne H. Møller