#7 Hvad er klasseledelse svaret på?

En tanke er, at behovet for og opmærksomheden omkring klasseledelse i en dansk/kontinental sammenhæng opstår i forlængelse af lærerenes autoritetstab hen over 70’erne. Der bliver brug for et nyt/ekstra lag i takt med, at faget ikke længere alene kan støtte sig til den rene fagdidaktik og må gribe elevernes forskellighed med flere svar end ét.

Måske derfor er klasseledelse i DK-kontekst ikke instrumentel, fordi det er den komplekse situation (erkendelsen af elevernes forskellighed, relationernes betydning osv.) der er udfordringen og som klasseledelsen skal håndtere.

På samme måde kan den angelsaksiske traditions mere instrumentelle tilgang måske forstås: at problemet dér ikke er oplevet som elevernes forskellighed, men som noget andet, fx underviserens manglende kompetence.

Det var lige den hurtige refleksion herfra 🙂

#6 Hvad kan Linders vinkel bidrage med af nyt?

Hendes tilgang bidrager med en bevidsthed om ikke kun at man kan skrue op eller ned for sin nærhed, men også hvilke mekanismer, der er på spil, herunder hvilke “elementer” der går forud for andre.

Endelig giver tilgangen en ramme at metareflektere i, med gode kategorier og billeder…

Forventninger

Jeg har en forventning om, at vi i samarbejdet med de øvrige KLEO-skoler kan få et stærkere fundment end hvis vi alene/hver for sig skulle påtage os samme udviklingsopgave. Jeg forventer mig således meget af vores fælles involvering.

Motivation

Jeg har ønsket vores skoles deltagelse fordi Klasserumsledelses-tænkningen vil kunne bidrage med et fælles sprog mellem undervisere og mellem undervisere og ledere – et fælles sprog som jeg vurderer, at vi i dag mangler, og hvor hverdagssprog træder i stedet.