Jeg forbinder først og fremmest klasseledelse med lærerens tydelighed og struktur på flere niveauer. Dette kan være synlige mål, tydelig struktur på modulet, klarhed i udmeldinger og feedback, tidsaspekter mm. Derudover ligger der vel også klasseledelse i at skabe et trygt læringsmiljø – nærvær, interesse, anerkendelse, fokus på individet, inddragelse og lydhørhed. En vigtig del af klasseledelse synes jeg også er, at man som lærer tager ansvaret – herunder også for relationen. En stærk faglighed og synlig begejstring for faget ligger også i god klasseledelse.
#6 Anne Linder
Anne Linder gav gode redskaber til at kvalificerer den gode samtale med fx en elev. Også et interessant indblik i relationsproblematikker i andre sammenhænge end uddannelse.
Vi undrede os over, at hun lavede så skarp en adskillelse mellem relationen og det fælles tredje, for hænger det ikke uløseligt sammen?
Derudover kunne man have snakket mere om, hvad vi definerer som et initiativ i en relationsmæssig sammenhæng. Er initiativ også intet initiativ? Hvordan forholder vi os til elever, som intet initiativ tager til relation? Måske kan elevstemme-vinklen være brugbar her.
Mht. Mainhard siger modellen noget om et mere generelt niveau, mens Linder forholder sig mere til individet. Linder forholder sig måske mere til relationsaksen.
#5 QTI
QTI: at lærere får et overblik over eller et øjebliksbillede på, hvordan eleverne opfatter en som lærer, som kan give anledning til refleksion over egen praksis. QTI angiver ikke et statisk ideal men afspejler hvad eleverne oplever lige nu.
Fordele: En håndgribelig, lettilgængelig modtager-evaluering i en dagligdags sprogbrug. Den er et redskab til at afstemme lærernes forestillinger med virkeligheden. Et godt samtaleværktøj: hvilken læretype vil du gerne selv afspejle?
Ulemper: Risiko for, at QTIen kan opleves som bedømmelse af personlighed mere end professionel rolle. Nogle kunne blive utrygge – føle sig stemplet negativt. Centralt, at man italesætter det som netop ikke et stempel – det er et øjebliksbillede og et udgangspunkt for samtale. Understrege, at det ikke handler om personlighed, men om handlinger i klasserummet.
Svar til #4
Forventninger:
Jeg forventer, at projektet giver os ny viden og bevidsthed om vores lærerprofil, lærer-elev-relationer samt gode redskaber og et fælles sprog til at arbejde med relation og klasseledelse. Jeg håber, at projektet vil være begyndelsen på en ny måde at samarbejde og sparre på kollegialt. Forhåbentligt vil arbejde i professionelle læringsfællesskaber blive prioriteret højere på skolen.
Svar til #3
Motivation for at deltage: Grenaa Gymnasium deltager med fokus på HF-uddannelsen. HF-eleverne hos os (og måske generelt) insisterer i høj grad på en tæt relation til læreren. Derfor giver det god mening, at vi har fokus på netop relationskompetence og klasseledelse. Derudover har vi på skolen ikke tradition for supervision eller aktionslæring. Forhåbentligt vil projektet sætte skub i en ny kultur, så der bl.a. bliver mere fokus på professionelle læringsfællesskaber og kollegial supervision.
Svar til #2
3 pointer fra Mainhardts oplæg:
- Anvendelse af agency/communion-akser i observation
- Diskussion af det normative aspekt af MITB
- At graden af agency bliver højere med erfaring/alder kan være god viden, når nye lærere skal introduceres til modellen/deres lærerprofil
Svar til #1
- Pointe fra Lea Lund: Pointer fra lærererfaringer med ROK-projektet
- Pointe fra Mette Boie: Vigtigheden af viden om elevstemmer, og hvordan vi arbejder med og omkring dem som lærere
- Pointe fra Tim Mainhard: Brug af modellen for Interpersonel læreradfærd
- Rolf Lund: Anvendelse af QTI