Lederopgave 7

Du bedes beskrive hvad du forstår som god klasseledelse, som du kan se det udmøntet på din skole med jeres elever/kursister og rammer.​

God klasseledelse på vores skole tager udgangspunkt i vores værdier:

  • Vi handler
  • vi er ordentlige
  • vi er professionelle

God klasseledelse udmøntes ved

  • Vi har fokus på relationer  – alle har været med til ROK konferencer
  • Forståelse for QTI-evalueringer – og lærerroller i forbindelse med klasseledelse
  • Fokus på klassen – men også fokus på den enkelte elev
  • Klare rammer –  eks. tydelig rammer omkring start og afslutning på timen
  • Fokus på inddragelse af værktøjer – IT. Har eks. været med i forskningsprojekt omkring Sociale medier
  • Fokus på elevfeedback – eks. i fht. mundtlig og skriftlig afleveringer

Lederopgave 6

I bedes besvare følgende to spørgsmål for opgave #6

Hvilken ny og brugbar viden mener du, at Anne Linders perspektiv på relationskompetence, bidrager med og hvorfor?

Anne Linders perspektiv sætter system i arbejdet med relationskompetence. Det giver et værkstøj til at arbejde ud fra – og en fælles referenceramme, når man drøfter relationskompetence. Anne Linders perspektiv sætter ord på hvad relationskompetence er, og hvordan man arbejder med det. Det giver et godt fundament og fælles sprog, der kan danne udgangspunkt for en god drøftelse af hvordan man kan arbejde med det som underviser.

Der var nogle gode øvelser/skemaer som er let tilgængelige i arbejdet med relationskompetencer.

Hvordan vil du forbinde Anne Linders pointer til den viden vi har fra Tim Mainhard om MITB (teacher circle) og QTI (spørgeskema), samt Mette Boies ’elevstemmer’?

Det supplerer hinanden rigtig godt. Jeg opfatter Anne Linders pointer og perspektiv som et værkstøj til at arbejde med lærernes adfærd og relation til eleverne – den adfærd og relation, der evalueres i QTI. Anne Linders pointer kan være et værkstøj til at arbejde med evalueringen fra QTI.

Lederbidrag 5

Beskriv hvordan du vil forklare en af dine egne lærer om QTI-evalueringen.

QTI evalueringen giver et øjebliksbillede af, hvordan eleverne opfatter det du gør i undervisningen. Evalueringen er altså IKKE en evaluering af hvordan du er som person.

QTI målingen kan variere fra klasse til klasse.

Beskriv hvilke fordele og hvilke ulemper du ser som leder ved brugen af QTI.

QTI evalueringen er gennemarbejdet og testet – og skulle derfor gerne give et realistisk øjebliksbillede. Kan være et godt udgangspunkt for en drøftelse med en lærer af undervisningen.

En ulempe kan være at nogle lærere kan opfatte det som et stempel af hvordan de er.

Forventninger til projektet

Fokus på relationer og klasserumsledelse hos alle underviserne

At vi får nogle konkrete værkstøjer, som underviserne kan arbejde med.

At vi får ny viden til brug for udvikling af undervisningen

At underviserne får arbejdet i K3

 

motivation for at deltage

Gode erfaringer på skolen fra ROK. Muligheden for at arbejde i K3 og at underviserne også får det. Inspiration og grundlag for gode drøftelser på lærerværelset – udgangspunkt for at arbejde i K3, som der ikke er tid til i hverdagen – men dette projekt giver en god mulighed for.

Pointer fra Tims M.´s oplæg

Forståelsen for at arbejde med de to akser: Dominerende og samarbejdsvillig.

Hvordan lærernes behavior kan ligge i QTI – hvor den ligger “bedst”

At man skal guide underviserne højre om for at få dem flyttet.

Lærerrollen kan ændre sig fra klasse til klasse – det er svært at ændre rollen i den samme klasse

Lærerrollen kan ændre sig med ancienniteten.

 

Pointer fra ROK – slutkonferencen

Besvarelse som leder (og ikke som KLEO konsulent):

Fra Leas oplæg: At det er vigtigt, også at have tid til at arbejde i K3

Fra Mettes oplæg: Elevstemmerne – at de kan give et rigtig godt indtryk af hvordan eleverne opfatter de ting, der foregår i undervisningen

Fra Timms oplæg: Uddybning af indholdet i QTI

Fra Rolfs Lunds oplæg – at der virkelig ligger god emperi bag QTI – at de godt kan bruges endnu flere data