Hvad handler projektet om?
Vores projekt handler om politiets indtræden på sociale medier som Facebook og Twitter, samt hvilke muligheder og udfordringer dette har skabt for politiets arbejde og kommunikation med borgerne i Danmark. Herunder er vi interesserede i, hvordan politiets ‘rolle’ som autoritet opretholdes på uformelle sociale medier.
Mini-intro til projektet
Denne opgave vil undersøge politiets brug af sociale medier og deres ageren på disse. Vi vil undersøge hvordan politiet bruger sociale medier til at skabe en relation til borgerne samt hvordan borgerne indgår i dialog med politiet på forskellige måder. Vi vil se på de forskellige former for kommunikation der foregår, og herunder undersøge forskellen på facebook og twitter og hvordan borgerne opfatter politiets ‘rolle’ på disse medier. Herunder vil vi ved hjælp af Medium Theory undersøge rammerne og begrænsningerne for disse medier samt hvad disse betyder for kommunikationen og den mulige relation mellem politiet og borgerne.
Nuværende forskningsspørgsmål
Hvordan opfordres borgere til direkte interaktion med politiet på sociale medier og hvordan kontrolleres denne kommunikation?
Hvor er vi nu?
Vi er stadig i en undersøgelsesfase, så derfor har vi endnu ikke fundet noget fast fokuspunkt. Selvom det forholder sig sådan, er vi begge optaget af det kommunikative aspekt i forhold til politiets ageren på særligt Facebook og Twitter, og derfor er det også det, vi forestiller os opgaven skal undersøge på nuværende tidspunkt.
Uanset hvilket fokuspunkt vi ender med, forestiller vi os, at det empiriske grundlag bliver skabt i en kombination netnografiske undersøgelser og muligvis interviews med både borgere og politiet.
Gruppe 4.1: Maj og Mads.