Hvilke muligheder ser du for at arbejde med Taksonomiens fire dimensioner i din daglige praksis? Overordnet set giver taksonomien mulighed for, at jeg kan tydeliggøre, hvad eleverne får ud af at arbejde i entreprenørielle læreprocesser. Det kan være en fordel i organisationssammenhæng, hvor nogle spørger sig selv, hvad entreprenørskab skal gøre godt for. På den måde er taksonomien et generelt godt legitimeringsværkstøj i mit arbejde med at få udbredt mere entreprenørskab. F.eks. indskriver jeg altid hvilke kompetenceområder og videns- og færdighedsområder fra taksonomien, jeg foreslår vi arbejder med, når jeg giver forslag til forløb. Så bliver det, jeg bidrager til festen med, når jeg laver procesoplæg, på niveau med de faglige mål, lærerne kommer med.
Dertil anskueliggører de fire kompetenceområder også meget fint tilsammen, hvilket dannelsesindhold, der ligger i entreprenørskab – at det ikke kun er det, at lave forretningsplaner, der er omdrejningspunktet, men nogle meget bredere kompetencer. Det er også en hjælp for mig i organisatorisk sammenhæng.
Man kan med taksonomien også få arbejdet entreprenørskab ind i fagene på en mere trinvis måde end hvis man tænker entreprenørskab som meget procesorienterede forløb fra idé til realisering. Hvis man tager et kompetenceområde og arbejder i dybden med det i et fag, f.eks. kreativitetskompetence, kan man bygge op til nogle større forløb over tid. Og måske skal man ikke nødvendigvis komme dertil i alle fag på alle niveauer. Det kan være en progression – og en udfordring at få styr på den progression. Men for mig betyder denne brug af taksonomien, at jeg kan få motiveret nogen til at arbejde med dele af entreprenørskabstænkningen og få en succes med mindre skridt ad gangen.
Som underviser i Teknologi på HTX-uddannelsen, som er problemorienteret projektarbejde, hvor det er en del af faget at udvikle et “produkt” og undersøge det som en løsning på problemet er det forholdsvist enkelt. Grundlæggende set skal man vel tænke det ind i en enkelt kontekst, så det bliver spiseligt, så som:
“Hvilken aktivitet kan elever lave, så de handler kreativt med hensyn til problemløsning for omverden?”
Hvis jeg således kan finde en relevant aktivitet i min undervisning, hvor jeg kan finde et problemfelt med en omverdensrelation må det kunne lade sig gøre. Det varierer selvfølgelig fra fag til fag hvor omverdensrelateret og hvor “problem”fikseret det kan være, men som alle andre pædagogiske metoder skal man nok heller ikke regne med at det er den eneste metode der kan anvendes. hvis det i faget har relevans at arbejde med de epokale temaer må det dog kunne lade sig gøre.
Lene Lund:
Med formålet at udbrede og introducere entreprenørskabs- og innovationsundervisning er taksonomien er et godt redskab i mødet med undervisere, ledere og beslutningstagere, og hvordan en sådan undervisning kan udfoldes og evalueres. Jeg er meget enig med dig, Ann-Sofie, at Taksonomien for det første er et godt legitimeringsværkstøj i mit arbejde med at få udbredt mere entreprenørskab. For det andet er de fire dimensioner handling, kreativitet, omverdens relation og personlig indstilling desuden gode overskrifter, hvorunder en dialog omkring, hvad entreprenørskab er og hvordan det kan understøtte eleven i kompetencer og dannelse. For det tredje er den inspirationsværktøj til at opbygge undervisning og målretning i forhold til udbytte, herunder selve progressions tanken i elevens udvikling.