Læringslog for Peter Larsen, E3U februar-marts 2017

Læringslog for Peter Larsen, E3U februar-marts 2017

 

Min indledende udfordring fra modul 0:

Jeg arbejder i det daglige med undervisning i produktudvikling, idegenerering, problembaserede, projektorienterede forløb og samspillet mellem teknologiudvikling og samfundsudvikling som teknologilærer og kan derfor se en masse spændende perspektiver i at kunne udvikle mig inden for dette felt.

Jeg vil gerne arbejde med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere som virksomheder og andre aktører i undervisningen, samt med elevernes anvendelse af viden og metoder i forbindelse med projektarbejde og produktudvikling.

Learnmark Gymnasium htx deltager i et regionsprojekt, hvor en del af projektet er deltagelse i E3U – hvor jeg synes at min viden om, hvad skolen egentlig vil med det her er ret mangelfuld. Så mit første arbejde i modul 1 bestemte jeg måtte være at få det afklaret lidt nærmere. Jeg ville interviewe skolens udviklingschef, der har søgt projektet hjem, og min kollega ville interviewe den uddannelsesleder, der er projektleder.

På seminar 1 arbejdede vi med kortlægning af egne midler og Karl Tomms spørgsmålstyper, så jeg valgte at spørge ud fra Empathy Map – modellen. Det gav – lidt til min egen overraskelse – ret interessante resultater, det virker ret godt at spørge ind til hvad folk føler for en sag.

Samtidig på seminar 1 fandt jeg ud af, at jeg i min undervisning er ret langt i forhold til entrepreneurskabsundervisning, og min indledende udfordring egentlig ikke var så interessant – at arbejde med den ville alligevel ikke flytte så meget.

Jeg har haft en del samarbejde med entreprenørskabsfonden, har haft mange elever, der har deltaget i forskellige messer og konkurrencer – og er noget skeptisk i forhold til det store fokus på merkantile kompetencer, forstået som manglende anerkendelse af engineering-kompetencer som entrepreneurielle kompetencer. Derfor har det været meget interessant at læse materialet til kurset – det har givet nye vinkler på min undervisning og undervisningsformen i forhold til det jeg har, men det har mest bekræftet det jeg gør i forvejen. Undervisning i produktudvikling i faget teknologi er entrepreneurskabsundervisning.

Efter vores interviews fandt vi så ud af, at udviklingschefen og uddannelseslederen ikke ser på projektet med helt samme øjne – og at det var værd at bore lidt mere i. Entrepreneurskabsundervisning ligger i forvejen i htx-uddannelsen – men særligt i profilfagene. Men hvorfor ikke i de øvrige fag?

Vi valgte at ændre vores udfordring til at se på implementering af entrepreneurskabsundervisning i alle fagene på Learnmark Gymnasium htx.

I modul 2 gik vi videre med interviews af skolens direktør, rektor og to undervisere (igen ud fra Empathy Map – modellen), for at identificere muligheder og barrierer for implementering af entrepreneurskabsundervisning.

For bedre at kunne vurdere mulighederne for implementering af entrepreneurskabsundervisning valgte jeg at analysere svarene ud fra en teori om teknologibærere – hvis man skal have indført en ny teknologi skal der være en (eller flere) person(er), der kan ’bære’ teknologien ind i organisationen, og ifølge teorien skal en række betingelser være opfyldt for at det kan ske.

Jeg ser her entrepreneurskabsundervisning som en ’læringsteknologi’ – teknologi kan ses som noget, mennesket anvender for at udvikle eller forbedre sine livsbetingelser; her forstået som noget, underviseren kan anvende for at forbedre sin undervisning. I begrebet ligger også at underviseren skal have viden om hvad entrepreneurskabsundervising er, samt kunne organisere undervisningen, for at nå formålet.

Konklusionen var, at ledelsen som helhed opfylder kriterierne for at være teknologibærer – men ingen i ledelsen opfylder kriterierne alene. Ikke nødvendigvis en overraskende konklusion, men det indebærer samtidig en konsensus i ledelsen om, at man vil indføre teknologien.

De interviewede undervisere, der ikke underviser i fag, hvor entrepreneurskabsundervisning er et naturligt grundlag (samfundsfag og dansk), er grundlæggende positive, og har gjort sig enkelte erfaringer – hvilket på sin vis overraskede mig lidt. Der er dog også forbehold i forhold til fagenes indhold, men det er på sin vis også naturligt. Spørgsmålet er, om ikke indholdet/stoffet kan læres med metoder, der udvikler elevernes entrepreneurskabskompetencer.

Faglige mål i alle fag i gymnasiet er kompetencemål – og kompetencer opnår man, når man kan anvende viden og færdigheder i forbindelse med problemløsning – hvilket kan ses som (elementer af) entrepreneurskabsundervisning.

Et argument for entrepreneurskabsundervisning kan på den måde være, at for overhovedet at kunne tale om at nå faglige mål, altså kompetencemål, må elementer af entrepreneurskabsundervisning indgå.

Til seminar 3 skulle vi læse om Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse. Der er en del inspiration at hente, men også en del at forholde sig kritisk til. Min største undren er, at man ikke har set mere på de uddannelser, der har et tydeligt entrepreneurielt sigte, som fx ingeniøruddannelserne på AAU, hvor problemløsning og projektarbejde fylder meget. Eller erhvervsuddannelserne – når jeg læser kompetencemålene for erhvervsuddannelserne tænker jeg, at det kan de fleste af de håndværkere, jeg har været i kontakt med. Der er nogle uddannelser der er ret godt med, når vi taler self-efficacy og effectuation.

I modul 3 har vi arbejdet videre med implementering af entrepreneurskabsundervisning på Learnmark htx. Jeg har arbejdet videre med en strategi for forandringen, mens Kristin har arbejdet med den konkrete tilrettelæggelse af en workshop – selvfølgelig med gensidig afklaring og udvikling af konceptet.

Umiddelbart var mit forslag at anvende Kotters 8 trin for at nå en succesfuld forandring, men på baggrund af de forskellige interviews og den viden, vi har fået derfra, plus mange års erfaringer med arbejde med gymnasielærere, blev jeg på et tidspunkt lidt tvivlende, da Kotters model mest er en top-down-tilgang. Der er ikke stor sandsynlighed for at det vil lykkes med relativt autonome, mere eller mindre privatpraktiserende gymnasielærere. Så jeg fandt en anden model med en bottom-up-tilgang, der går ud på at implementere et succesfuldt koncept opstået i en afdeling i en virksomhed i resten af virksomheden. Problemet med de to tilgange er, at der er tale om implementering af en ’eksisterende teknologi’ – og det er der jo ikke nødvendigvis tale om her. Vi kender de didaktiske principper for entrepreneurskabsundervisning, men vi kender ikke den konkrete anvendelse i undervisningen i alle fag. Der er på den måde både et implementeringsmæssigt aspekt, entrepreneurskabsundervisning, og et udviklingsmæssigt aspekt, entrepreneurskabsundervisning i de enkelte fag. Og en ren top-down-tilgang vil ikke kunne fungere med mindre ledelsen kender alle svarene.

Vi er derfor nået frem til en blandet tilgang, hvor vi foreslår en workshop, hvor lærerne udvikler elementer af entrepreneurskabsundervisning i deres egne fag – med støtte fra ledelsen i form af ressourcer, interesse og opbakning.

 

Peter Larsen, Learnmark Gymnasium htx