Cirkelrefleksion – taksonomiens fire dimensioner Læringsgruppe 4 (Kathrine, Per, Julie)

Hvilke muligheder ser du i at arbejde med taksonomiens fire dimensioner i din daglige praksis?

Refleksionsøvelse på taksonomiens fire dimensioner efter seminar 3 – Kathrine Ottosen

Som jeg ser det, er taksonomiens fire dimensioner handling, kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling noget der kommer i spil hele tiden, når vi snakker læring. De komplementerer hinanden rigtig godt, og man kan ikke gøre noget det ene sted, uden det får betydning for de andre dimensioner.

Når man ser på entreprenørskab som et didaktisk redskab til at skabe læring for eleverne, ser jeg i særlig grad de 4 dimensioner i spil. Vi arbejder målrettet efter at gøre vores undervisning så helhedsorienteret og virkelighedsnær som muligt, så der bliver et samspil imellem situation, handling og refleksion hos både lærer og elever. For at kunne gøre dette, tror jeg, det er vigtigt at have nogle redskaber at arbejde med, som gør det indbydende, ”sjovt” og tillokkende for eleverne at lære og forstå, samt kunne reflektere over dette.

Kokkefaget er meget handlingsorienteret, altså man skal kunne lave en given ret ud fra en opskrift. De klassiske retter kan eleverne nogle gange godt have svært ved at forholde sig til, ”for hvorfor skal jeg lave sådan noget ”kedeligt” mad?” Jeg ser de fire taksonomier som et redskab, til at løse denne opgave på. Jeg kunne stadigvæk lade elevene lave en ret med de ingredienser, som er i den klassiske ret, men med deres eget kreative præg, måske til en bestemt virksomhedstype, anledning eller målgruppe. Når de så havde lavet retten, kunne vi tage en snak om, hvad omverdenen ville sige til det, i forhold til den opgave de har valgt at løse. Det ville give mulighed for inddragelse af nogle af de andre fag, som eleverne ikke finder så spændende. Så overordnet ville der være rigtig meget faglighed i denne opgave og det ville give mulighed for en masse feedback, og en masse snak omkring elevens personlige indstilling både til den klasssiske og den nye fortolkning af denne ret. Eleven bliver herved også tvunget til at se på egne evner og forståelse for den stillede opgave og kunne reflekterer over dette. Dette skulle gerne være med at styrke eleven.

Ved at tilrettelægge undervisningen på denne måde, kan vi vinge mange af de læringsmål af, der er på kokkeuddannelsen.

Refleksionsøvelse på taksonomiens fire dimensioner efter seminar 3 – Per Søndergaard

At inddrage entreprenørskab i vores undervisning og de dimensioner som ligger herunder tror jeg er en både nødvendig og naturlig udvikling i vores virke som undervisere. Hvor meget eller hvor lidt det skal fylde på de enkelte uddannelsesforløb vil uden tvivl varierer, men er meget enig med Kathrine omkring det at se ’entreprenørskab’ som et didaktisk værktøj’ der kan være med til at optimerer elevernes oplevelse af undervisningen, skabe nye rammer for læring og ikke mindst et helhedsorienteret samspil som kan får alle parter til at reflekterer over de emner der arbejdes med.

Grundlæggende ser jeg i større eller mindre grad allerede innovativ og entreprenøriel undervisning effektueret på vores uddannelsesinstitution. Den store forandring ligger nok i, at vi nu bliver mere bevidste omkring det, og at vi mere struktureret kan tilrettelægge en målrettet undervisning som får inddraget alle 4 dimensioner i taksonomien.

Jeg er endvidere meget enig med Kathrine ift. vigtigheden af at tilrettelægge noget undervisning som åbner vores studerendes sind. Bla. ved at gøre undervisningen indbydende, ”sjov” og tillokkende, så de motiveres til at lære og forstå, samt kunne reflektere over dette.

Jeg er fuldt ud bevidst om at dette i sig selv er en kæmpe udfordring, og det ikke er muligt at gøre 100% af tiden af åbenlyse årsager, men hvis vi som undervisere handler på mulighederne og de gode ideer, og samtidig får dem omsat til noget værdifuldt for vores målgruppe har både vi og vores elever en god platform at arbejde ud fra.

Én af definitionerne af entreprenørskabsundervisning er ’at give elever og studerende kompetencer, som kan anvendes i en række livssammenhænge som angår personlig, social og karrieremæssig udvikling’ og ’som retter sig mod faglig innovation og en dynamisk/kreativ faglighedsforståelse´

Personlig syntes jeg allerede at jeg/vi på TSS handler på de gode ideer/muligheder som opstår i vores dagligdag, men det er måske ikke altid at de 4 dimensioner bliver tænkt ind. Og er det egentlig også nødvendigt? Når jeg igennem fx mit netværk, samarbejdspartnere m.fl. får muligheden for at implementerer noget i min undervisning, er det ofte med det fag-faglige for øje, og knap så meget om eleven for eksempel åbner op kreativt eller får mere tiltro til egne evner. Dette vil jeg muligvis være mere opmærksom på fremadrettet, så både handling, kreativitet, omverden samt indstilling kan komme i spil.

Jeg håber denne ”hjerneprut” er til at forstå Julie. God fornøjelse med din refleksionsøvelse 😉

 Tak Per – jeg ved ikke om den var til megen hjælp, men nedenfor kommer ihf. nogle af mine tanker omkring taksonomiens dimensioner.

Cirkelrefleksionsøvelse 3 – Julie

For mig at se, er der masser af muligheder for at anvende de fire dimensioner i taksonomien i den daglige praksis – og jeg synes egentlig også, at jeg indtil videre har gjort det – dog mere ubevidst end bevidst. Som Per skriver, mener jeg, at det er her, en af de store forskelle ligger – nemlig i, at vi som undervisere bliver mere bevidste omkring dimensionerne og deres indbyrdes forhold i vores planlægning af undervisningen. Jeg er ligeledes helt enig med Kathrine, der så fint skriver, at: ”De komplementerer hinanden rigtig godt, og man kan ikke gøre noget det ene sted, uden det får betydning for de andre dimensioner”. Herved bliver taksonomien et effektivt didaktisk redskab i entreprenørskabsundervisningen, der giver mulighed for at både elever og undervisere reflekterer over den undervisning/læring der har fundet sted.

Inden for kokke-, tjener- og ernæringsfaget er der en stor sammenhæng mellem dimensionerne, og jeg mener, at den entreprenørielle undervisning skal sigte mod, at tydeliggøre disse sammenhænge for eleverne, så de derigennem har større forståelse for undervisningens læringsmål. Samtidig er det også vigtigt, at vi som undervisere bliver bedre til at opstille det didaktiske design for entreprenørskabsundervisningen, så vi (undervisere) ligeledes har mere fokus på, at undervisningen skifter form afhængigt af, hvilken dimension, der er fokus på.

Det er i vores branche helt naturligt for os undervisere, at fag-fagligheden omhandler de fire dimensioner: Handling, når vi laver en ret/yder god service/ernæringsforbedrer retter mm. Kreativitet, når vi handler på de muligheder eller den nysgerrighed der opstår (fx ved manglende eller nye råvarer). Omverden, at det arbejde vi udfører har værdi for de mennesker vi servicerer/vækst i branchen og samfundet omkring os. Personlig indstilling, ved at vi tror på, at vi formår at yde den ønskede service/at vi har indflydelse på den oplevelser vores kunder får/kan arbejde selvstændigt og i teams. Herved bliver vores udfordring som undervisere at skabe nogle erfaringsdannende undervisningsforløb, ved at have de didaktiske principper ”for øje” som FFE-YE skriver, så vores elever har mulighed for at udvikle entreprenørielle kompetencer inden for faget.