Reflektionsøvelse modul 1 – Per Søndergaard: pch@tss.dk
At reflektere over egen undervisning og tilgang til sin elevgruppe er på sin vis en mærkelig størrelse. I den daglige undervisning oplever jeg ting som fungerer godt i en kontekst og knap så godt i en anden. Det samme gør sig gældende på de forskellige hold og elevtyper jeg underviser.
Typisk er det når der er noget som ikke har fungerer efter hensigten, eller at jeg som underviser har haft en anden tanke omkring hvad succeskriteriet er, at jeg graver ned i hvad, hvordan og hvorfor. Men det er vel egentlig lige så væsentlig at reflekterer over hvad der fungerer godt og hvordan man kan optimere sin undervisning, så det skaber de bedste rammer og muligheder for at elevernes læring.
For mig som faglærer handler denne øvelse måske også om at blive bevidst om hvornår man er entreprenør/intraprenør og hvem jeg er det for…
På dette første seminar/modul blev der på et tidspunkt nævnt at ’eleverne finder motivation ved opgaver som giver værdi for andre end dem selv’. Dette er noget jeg sagtens kan genkende i min egen praksis som underviser, men også fra det håndværksfag jeg kommer fra i restaurationbranchen. Her er det netop en af kerneydelserne.
Når jeg kigger på min og mine kollegaers undervisning og tilgang til eleverne syntes jeg faktisk vi er ofte er nyskabende og innovative på mange områder. Fokus på hovedforløbet er mange gange at finde en balance imellem ”real life” og skole, så eleverne netop finder deres skoleophold meningsfyldt, legende, kreativt, udfordrende og ikke mindst brugbart.
Et par konkret eksempler på aktuelle læringsaktiviteter jeg/vi på Hotel- og restaurantskolen arbejder med, er et arrangement med SOS – Børnebyerne. Her arbejder eleverne både på tværs af faggrupper og fag sideløbende med at undervisningens rammer varierer. Eleverne skal konkret planlægge, organiserer, klargøre og afvikle et velgørenhedsarrangement for x-antal mennesker hvor en række eksterne aktører (sponsorer) har bidraget til undervisningens rammer. Her syntes jeg vi som undervisere både skaber værdig for eleverne, os selv og for andre aktører, samtidig med at eleverne oplever undervisning og måske læring på en mere utraditionel måde.
I forlængelse/overbygning af ovenstående har vi taget dette ’mindset’ og videreført det til vores ’talenthold 2017’ som skal til USA for at arbejde og udvikle sig ikke kun fagligt, men også socialt, kulturelt og personligt. For mig handler det om at kunne give eleverne nogle forskellige niveauer hvor jeg også har mulighed for at differentiere min undervisning, give helhedsforståelse for faget og skabe en tydeligere rød tråd i min teoretiske undervisning. Fx ved en kombination af ’GAB, GISP og GUF’ undervisning.
- GAB = give eleverne rutine opgaver som sikrer en hvis kvalitet
- GISP = eleverne kommer ud af deres comfort zone
- GUF = eleverne arbejder med opgaver de behersker og synes er sjove
Jeg tænker også at ’Sarasvathys effektuelle logik’ er inspirerende ift. hvordan jeg kan udvikle min egen praksis. At gå ud fra en ’middelstyret logik og entreprenøriel tankegang’ fremfor en målstyret logik er en nødvendighed ud fra de omverdenforhold vi står overfor på vores skoler og med vores elever.
Refleksionsøvelse modul 1 – Julie-Marie Terkildsen: jmt@learnmark.dk
Det er altid godt at reflektere over, hvorfor man gør som man gør, og hvor det virkede/ikke virkede og hvordan det kan gøres bedre/anderledes en anden gang. Dette er for mig en vigtig del af min praksis som faglærer. Jeg synes også, det giver rigtig god mening at snakke om mere entreprenørskab i undervisningen og som Per slutter af med at skrive: ”At gå ud fra en ’middelstyret logik og entreprenøriel tankegang’ fremfor en målstyret logik (…)”.
Men jeg indrømmer også, at jeg har svært ved helt at se, hvordan jeg lige skal gøre det! På EUD grundforløbet har vi kun eleverne i 20 uger, hvor de skal nå virkelig meget/der er mange målpinde, samtidig med at vi bruger meget tid på selve dannelses-aspektet. Mange af vores elever skal lære at stå op og møde ind, hver dag, til tiden, samt at deltage aktivt i timerne, hvilket vil sige, at de også skal lære at forberede sig, og de skal lære et håndværksmæssigt fag. Disse forhold gør, at jeg har svært ved at gennemskue, hvordan effectuation kan blive en del af undervisningen.
Et andet forhold der for mig besværliggør effectuation er, at der jo netop er et indbygget mål inden for vores branche på Hotel og Restaurant. Uanset hvad eleverne beskæftiger sig med, er det jo netop for at det i sidste ende skal udmønte sig i en værdiskabende oplevelse for kunden, som Per også skriver. Det vil sige, at når eleverne arbejder med at tilegne sig en faglig identitet inden for branchen på skolen, arbejder vi jo hen imod et fastlagt mål, men ofte har eleverne stor metodefrihed til at nå derhen, vi arbejder altså inde for paradigmet ”hverdagspraksis”.
Eksempelvis afholder vi løbende forskellige restaurantåbninger på forskellige tidspunkter af dagen, hvor eleverne selv skal ”skabe” deres egen virksomhed/restaurant, for på den måde at ”efterligne” virkeligheden lidt og give eleverne en smag på, hvad det er, de skal ud og arbejde med. Eleverne skal så selv udvikle et koncept for restauranten, hvilke retter der skal udbydes og hvorfor. De skal også selv fordele rollerne i både restaurant og køkken mellem sig og ligge en ”køreplan” for, hvordan selve servicen skal foregå. Eleverne har altså stor indflydelse på, hvad det er de vil lave og hvordan det skal udføres (”midlerne”), hvilket gerne skulle give eleverne mere ejerskab for projektet og en større ansvarsfølelse over for hinanden og egen læring.
Refleksionsøvelse modul 1 – Kenneth Poulsen: kpo@skivets.dk
Som både Per og Julie beskriver omkring refleksion over et undervisningsforløb, mener jeg at det er alfa omega i et undervisningsforløb, hvad gik godt/skidt og hvorfor eller hvordan ændrer / styrker jeg dette.
Personligt reflekterer jeg selv hver uge over hvordan undervisningen er gået i den forløbne uge, dette kan både være egen refleksion og seancer hvor eleverne inddrages med deres synspunkter og bud på forbedringer.
Entreprenørskab og innovation er kommet mere ind i undervisningen som en del af lovgivningen, dette er gældende på næsten alle uddannelser lige fra indskolingen i folkeskolen til erhvervsskolerne og de videregående uddannelser. Det er derfor op til de enkelte lærer, faglærer, ledere osv. hvordan vi på bedste måde får dette inkluderet i vores undervisning og skole, således at de enkelte mål opnås på den bedste måde for hver enkelte elev og uddannelsessted.
Jeg mener, at de unge mennesker i dag på mange måder er kreativt tænkende, når det er noget der interesser dem, f.eks. kan min søn være enormt kreativ tænkende, når han spiller Minecraft. Jeg mener, at for at kunne være innovativ er det en god forudsætning at være kreativ, disse to begreber hænger sammen i min termologi.
Så hvordan indfører man entreprenørskab og innovation i undervisningen så det bliver lærerigt, udfordrende, nytænkende og spændende for eleverne.
Jeg mener, at det på hovedforløbet på en erhvervsskole skal give mening for eleverne, for at de finder det spændende. Og med det mener jeg, at det skal have fagligt relevans.
Jeg underviser i innovation på H1 på elektrikeruddannelsen.
Opgaven tager udgangspunkt i det at være selvstændig el-installatør.
Eleverne udfordres gruppevis på det faglige, teoretiske og praktiske, det stiller store krav til at kunne finde oplysninger på nettet, samt udvikle, for eleverne nye måder at tænke på.
Opgaven går ud på at eleverne skal give pris på en el-entreprise for en lokal virksomhed, opgaven indeholder alt fra tilbudsgivning, diverse beregninger, økonomi, byggemøder, tidsplaner, osv. jævnfør en el-beskrivelse, det er op til de enkelte grupper selv at finde den mest hensigtsmæssige måde at udføre projektet på, således at 2 opgaver ikke bliver ens.
Derefter skal projektet udføres praktisk, dvs. at de laver det samme som de lige har beregnet og givet tilbud på, dog i en lidt mindre udgave, her sættes der krav til samarbejdet på tværs af grupperne med hovedentreprenør og bygherre.
Og som Julie slutter med at skrive, er det vigtigt at eleverne tager ejerskab for projektet for hinanden og for egen læring, for at opnå den største succes.
Reflektionsøvelse modul 1 – Kathrine Ottosen: kot@tss.dk
Jeg tænker, at det er vigtig, at vi er opmærksomme på, hvad det er for et samfund, vi ønsker, at skolen skal forberede eleverne til. At designe læring er jo at designe en bæredygtig fremtid for eleverne, og det gør vi vel bedst, hvis vi formår at inddrage dem mest mulig hele tiden – altså at gøre undervisningen entreprenøriel. Her er, som både Per og Julie skriver, ’Sarasvathys effektuelle logik’ meget inspirerende. Jeg tror, at projekter på tværs af fagene, som Kenneth beskriver er meget givne, da det er den måde, man også vil arbejde på ude i den virkelig verden. Desto mere ejerskab vi kan give eleverne, desto mere tror jeg på, de får ud af det. Derfor tror jeg også på, at det er vigtig, at eleverne allerede tidligt bliver meget opmærksomme på deres relationstyper (reuf,2002), da de er meget vigtige i vores branche og kan være afgørende, når der skal findes job efter endt uddannelse. Jeg tror det er vigtig, at de får oprettet nogle stærke bånd til hinanden i klassen, men også på tværs af de fagretninger vi har på skolen. Derfor kan projekter på tværs af klasser og årgange være meget udviklende.
Jeg er helt med på, hvad Julie skriver, vi er max presset med at få fyldt så megen viden ind i hovederne på eleverne som muligt, så de kan opfylde de målpinde, der er sat op for deres uddannelse, og vi som undervisere kan se dem afslutte deres uddannelse med et godt resultat. Men jeg tror, vi er nødt til at se på, at det er en ny generation af elever vi har at arbejde med, og for dem skal læring ske på en anden måde, hvis vi skal ”fange” dem. At bruge innovation og entreprenørskab som et værktøj i denne proces, ser jeg som en nødvendighed for at fastholde så mange elever i at tage en erhvervsuddannelse, og jeg er helt enig med Kenneth i, at innovation og kreativitet går hånd i hånd.
Efter Julie har afsluttet dem på grundforløbet, møder jeg dem på hovedforløbet. De har nu været ude i praktikken ca. 1 år og kommer på skolen for at blive tanket op med en masse teoretisk viden. Her har jeg selv tilbøjelighed til at tænke, at når det er mig, der er læreren, så er det også min opgave at fylde viden ind i hovedet på eleverne, i hvert tilfælde når det gælder den tunge teori. Dette resulterer dog ofte i en deduktiv undervisning – desværre tror jeg, at jeg mister mange elever ved denne type undervisning, samt at eleverne har svært ved at se alvoren i eller brugen af den efterfølgende, for de har jo været i praktik og ved det hele nu! De elever, vi har, er vant til lange vagter, hvor de hele tiden selv er i ”action” – de er håndværkere og vil gerne selv arbejde med stoffet for at forstå det. Derfor satte denne sætning fra 1. seminar også nogle tanker i gang hos mig.
”tell me, I´ll forget – show me, I´ll remember – involve me, I´ll understand – STEP BACK, I´ll ACT”
Vi bliver nok nødt til at tilpasse vores undervisning til de unge mennesker, der lever i det 21. århundrede. En måde at gøre dette på kunne eksempelvis være et nytænke vores læringsprocesser, her tænker jeg, at det kunne være en god ide at inddrage Flipped Learning og de digitale medier. Det vil også give os undervisere mere tid til at arbejde med eleverne og kunne spørge ind til forståelsen af stoffet ved hjælp af Karl Tomm`s spørgsmålstyper, når de står ved gryderne. For som Kenneth beskriver, så kan hans søn være meget kreativ, når det gælder spil, så hvis vi på en måde kan få læring omsat til ”leg”, tror jeg, vi kan fange mange elevers opmærksomhed på en anden måde.
Kære Gruppe H
Jeg synes, at der er mange spændende observationer, overvejelser og refleksioner. Nogle af de ting, jeg særligt har fundet spændende er:
– Per er inde på en af de største udfordringer ved entreprenørskabsundervisning og måske undervisning i det hele taget: at afbalancere og få reallife (praksis) og teori til at spille sammen. Det er både en kæmpe udfordring for undervisere og elever.
– Julie peger på, at I nok primært arbejder med “hverdagspraksisparadigmet” – helt enig! Dog ved jeg ikke, om begrundelsen om, at I arbejder med et mål (værdiskabende oplevelser for kunden), helt holder. Paradigmerne handler meget om, hvilken retning man forsøger at påvirke eleverne i? Ønsker man f.eks. at påvirke eleverne i retning af at starte egen virksomhed, socialøkonomisk virksomhed eller?
– Kenneth – jeg er meget enig i, at kreativitet og innovation har en stor fællesmængde eller er tæt relateret. Tror lige, at jeg skal vise en lille model relateret til dette, når vi ses i næste uge. Jeg er meget enig i, at ejerskab er essentielt – derfor er det pinedød nødvendigt, at eleverne/de studerende har en relativ høj grad af mulighed for at påvirke de entrepreneurielle projekter (i forhold til, hvad de kan kapere). Superspændende projekt om elentrepriser!
– Katrine du skriver: “At designe læring er jo at designe en bæredygtig fremtid for eleverne” (og samfundet får jeg lyst til at tilføje), og jeg er så enig. Det er sådan et citat, jeg får lyst til at stjæle 🙂 Dejligt, at Ruefs teori og stærke og svage bånd giver mening, og jeg er meget enig i, at det er med at komme igang mens eleverne stadigvæk er underuddannelse, bl.a. ved at lave tværfaglige projekter og inddrage eksterne partnere på forskellig vis.