Cirkel refleksionsøvelse Læringsgruppe 4, G 1 Arne Tang-Petersen Teknisk Skole Silkeborg 2 Johan Braae Teknisk Skole Silkeborg 3 Henrik Rathje Skive Tekniske skole 4 Peter Larsen Learnmark

Refleksionsøvelse modul 1 Arne Tang-Petersen:

At reflektere over egen ledelse/undervisning og tilgang til sine medarbejder er en anderledes opgave end dem man – jeg, normalt vis vil udføre.

Som leder på en afdeling med en stor og bred gruppe af entusiastiske medarbejdere med mange gode og nye ideer hver dag er det et spørgsmål om at kunne navigere i den mængde af forskelligartede opgaver der er på en sådan uddannelsesinstitution. Samtidig kommer der en stor mængde af forandringer fra systemets side (her BLA. uvm, finansministeriet, skolens ledelse samt ikke mindst arbejdsmarkedets parter) som alle sammen skal implementeres til en undervisningssituation med de mange forskellige typer af elever og kursister der kommer til skolen.

Det jeg gerne vil have ud af forløbet er at vi på en god og overskuelig måde kan få integreret alle typer af elever i undervisningen, at alle kan gennemføre uddannelsen uden at blive sat i en situation hvor de ikke kan følge med eller endnu værre at de opgiver uddannelsen undervejs. Det er en af erhvervsuddannelsernes problem som det ser ud lige nu og hvis ikke vi gør noget som giver mulighed for individuelle forløb frygter jeg at vi ikke får bragt faldet længere ned. Hvis man læser statistikken på området igennem for de sidste år er der den gruppe som henvender sig til elever der skal have afkortet uddannelserne og have div. Meritter alle på baggrund af alder eller tidligere erfaringer som ikke står mål med undervisningsindholdet på uddannelserne og slet ikke kan håndtere manglen i fagligheder. Et andet problem er at de ikke kommer til naturligt at falde ind i den sociale dimension som de øvrige i uddannelserne har mulighed for at gøre. Som voksen er man ofte en ensom ”ulv der selv skal jagte sit bytte og som vi alle ved er ulve et flok dyr der helst gør det i grupper og meget sjældent alene”– det samme gælder vores elever/ lærlinge.

Hvor er det entreprenør /entreperinelle kommer ind i det beskrevne ovenfor? Det kommer ind som en del af en ny lovgivning som er gældende for stort set alle uddannelser i dag og som ikke ser ud til at blive i mindre grad end det der sker nu. Derfor skal vi have det til at fungere i undervisningen, så alle når målene, på bedste vis og i henhold til det der er muligt for den enkelte.

Det er i dag vanskelig at håndtere

  • Administrativt
  • I skemalægningen
  • I undervisningen for underviseren
  • I afgivelse af bedømmelser såvel enkelt karakterer, men i højere grad når der undervises på en helhedsorienteret måde og man kun er en del af forløbene
  • Et forstyrrende element for alle øvrige elever der ikke forstår hvorfor reglerne er sådan
  • Det stiller store krav til at eleverne selv er godt inde i meget vanskelige regler der går på tværs af mange forskellige regelsæt og systemer hvor der ofte kommer nye forhindringer/forandringer
  • fl.

Det der udfordringen her er at fastholde så mange elever som muligt, kunne få det til at fungere for alle parter i spillet, samt give alle typerne den bedste uddannelse, hvor eleverne på en selvstændig måde tager ansvar for sig selv og på en gennemskueligvis og logisk måde også behandler dem på lige vilkår med alle ordinære elever.

Refleksionsøvelse modul 1 Henrik Rathje.

Innovation og entreprenørskab – i skyggen af fagligheden.

Arne skriver i sit indlæg at entreprenørskab kommer ind som en del af lovgivningen som gælder for stort set alle uddannelser i dag og som ikke ser ud til at blive i mindre grad end det sker nu. Derfor skal vi have det til at fungere i undervisningen så alle når målene, på bedste vis og i henhold til det der er muligt for den enkelte.

I forlængelse med det at få entreprenørskab og innovation til at fungere i undervisningen har jeg taget afsæt i et konkret uddannelsesforløb.

Jeg underviser i innovation og entreprenørskab på hovedforløb 3 værktøjsmager.

Undervisningen tager udgangspunkt i udvikling af et selvvalgt innovativt emne sprøjtestøbt i et sprøjtestøbeværktøj eller stanset ud i et følgesnits-værktøj.

Eleverne udfordres ikke på det værktøjsfaglige, da de værktøjsfaglige teorier er gennembearbejdet på de tidligere skoleforløb.

Jeg tager afsæt i emner som fremstilles i form eller stanseværktøjer, da det værktøjsfaglige aspekt fænger elevernes interesse og motivation. Eleverne er meget interesserede i at arbejde med projektet så længe det er set gennem nogle af de værktøjsfaglige problemstillinger.

Eleverne skal opnå indgående kendskab til innovationsprocesser og entreprenørskab samt opfinde helt nye tekniske løsninger, selvstændigt eller sammen med andre.

Som tidligere nævnt bestræber jeg mig på at tænde en ”entreprenørskabs-gnist” i eleverne gennem deres værktøjsfaglige interesse for faget.

Jeg oplever at det værktøjsfaglige overskygger innovation og entreprenørskabet. Min udfordring ligger i hvordan jeg fastholder elevernes engagement og motivation samtidig med at jeg bringer innovationen og entreprenørskabet i fokus?

Johan Braae – Cirkelrefleksionsøvelse – modul 1

Henrik skriver, at hans udfordring er at få eleverne til at slippe den basisviden de i forvejen har modtaget på tidligere skoleforløb og i stedet bruge denne viden som en kreativ base. Jeg tænker, at mange elever har en tryghed i at benytte de kompetencer de allerede har fået igennem den teori, de har været igennem hidtil i uddannelsen. Derfor er de måske utrygge ved at skulle vende dette på hovedet og vil gerne søge tilbage til det kendte. Denne trang til at være innovativ og vende det klassiske på hovedet, kommer måske først for alvor efter endt uddannelse. Så måske er vores rolle som underviser er at lade eleverne arbejde med emnet i det omfang, at de selv kan overskue det?

Effectuation

Integrationen af effectuation i min fremtidige undervisning vil kunne integreres ved et tværfagligt projekt. I dette tilfælde er det overordnede billede der motivere, nemlig selve produktet. Eleverne skal lave mad til 300 mennesker og efterfølgende lave en mundtlig præsentation, som indeholder 5 minutters reklamevideo. Den overordnede planlægning udleveres i en powerpoint præsentation fra underviseren. Herefter kan midlerne og ressourcerne ændres undervejs via den måde eleverne vælger at arbejde på og gribe problemstillingen an på.

Udfordringen bliver, at man er nødt til at opstille konkrete mål, da vi arbejder med tekniske fag og derfor har en agenda – og hvad er ellers forskellen mellem vandhulspædagogik effectuation? Til gengæld bliver eleverne i dette tilfælde robust imod forandringer og skal løse uforudsete hændelser som er lig med muligheder for læring.

Paradigmer

Projektet kommer faktisk hele vejen rundt omkring paradigmerne. Hvis jeg skal prøve og analysere projektet, så vil ”hverdagspraksis” være grundstenene, som det kreative fundament hviler på. Dette er den basisundervisning, som eleverne har modtaget indtil dette projekt. Nu skal eleverne bruge dette aktivt.

Omkring ”socialt entreprenørskab” arbejder eleverne i store grupper. Dette stiller store krav til indbyrdes forståelse og nedbrydning af barriere. Viljen til at forstå og imødekomme de andre elever skal være stor for at opgaven skal kunne løses. I de 30 minutters fremlæggelse skal eleverne tillægge sig rollen som ekspert og formidle den basisviden de selv har fundet ud af, men også benytte den basisundervisning, som de modtog inden projektets start. De skal også producere en 5 minutter lang reklamevideo, hvor de opfører en anden form for rollespil.

”Iværksætteri” kommer ind i form af at eleverne skal ”opstarte” deres egen fiktive virksomhed. De skal selv stå for budget, målgruppe, segment, placering osv. Den menu de skal servere for gæsterne skal stemme overens med de ovenstående parametre. De skal selv lave et menukort og en folder, som beskriver koncept og retter til gæsten.

”Vækstskabelse” kommer af at eleverne ud fra et givent budget, skal producere en 3 retters menu til 300 gæster.

 

 

En kommentar

  1. Kære gruppe G
    Jeg synes, at der er mange virkelig interessante observationer, overvejelser og refleksioner. Nogle af de ting, jeg særligt har bemærket, er:
    – Arne peger på udfordringen med frafald, særligt for ældre elever, der får merit og derfor skal følge kortere, individuelle forløb samtidig med at de skal tilegne sig entrepreneurielle kompetencer – helt sikkert ikke et tamt problem.
    – Henrik peger på en meget spændende udfordring, når vi arbejder med “fagligt entreprenørskab”: Hvor meget skal i dette tilfælde det værktøjsfaglige vs. det entrepreneurielle fylde? Det værktøjsfaglige motiverer, men kan måske også spænde ben for, hvor innovativt løsningerne bliver. I min undervisning oplever jeg i endnu højere grad den modsatte udfordring, hvor de studerende bliver meget optaget af at være kreative og innovative, men kommer op med en løsning, som de ikke har fagligheden til at udføre, eller hvor de ikke kan vise, at de bruger nogen som helst faglig viden, hvilket de skal. Det lyder også som om, at kravene er meget høje, hvis de skal udvikle helt nye teknologiske løsninger. Nogle gange kan man skelne ml ny i verden og ny i en organisation/kontekst.
    – Johan peger på, at I med tekniske/håndværksfaglige fag er nødt til at opstille mål (i modsætning til Sarasvathys effektuelle logik). Det er muligvis et særligt stort problem inden for jeres fag, men p.t. tror jeg ikke, at der er nogen steder i uddannelsessystemet, hvor der ikke eksisterer mål, så jo næsten al entreprenørskabsundervisning eller undervisning med entreprenørskab har i videste forstand mål. Rigtig fint, at i hvert fald Lemonade-princippet om at udnytte uforudsete hændelser giver mening.

    Paradigmerne er nok oprindeligt tænkt som målene med undervisningen og ikke så meget metoderne undervejs. Men måske kan det godt give god mening at bruge paradigmerne som Johan gør her.

Lukket for kommentarer.