Cirkelreflektionsøvelse – De 4 dimensioner i innovationenstaksonomien

At arbejde med de 4 dimensioner i forhold til udvikling af undervisningsaktiviteter.

Kurt Lindholm                     Skive Tekniske Skole / kul@skivets.dk

Hans Heiselberg                 Skive Tekniske Skole / hlh@skivets.dk

Torben Bastrup                  Teknisk Skole Silkeborg / tbn@tss.dk

Jannie Z Rasmussen          Teknisk Skole Silkeborg / jzr@tss.dk

Hvor jeg normalt tænker, at den klassiske taksonomi (Bloom) primært drejer sig meget om niveau og indlæringsdybde, så tænker jeg noget andet om de fire dimensioner, handling, kreativitet, omverdens relation og personlig indstilling.

Jeg tænker, at der hvor den pædagogiske vinkel bliver anderledes for mig, er at nok er de fire dimensioner indbyrdes forbundet, men for mig handler det også om, at ægget her kommer før hønen. Jeg tillader mig at tillægge dimensionen personlig indstilling en særlig betydning, samt til dels at omskrive eller tillægge den udtrykket “personkompetencer”. Jeg tænker faktisk, at summen af den personlige indstilling+personkompetencer er proportional med kreativiteten, som så igen henfører til, hvordan du relaterer til omverdenen. Dette er så alt ialt den platform hvorfra handlingerne skal udfoldes og få et implementeret liv. I min traditionelle og konservative tænkning har jeg således ræsonneret, at der for mig er en rangorden/rækkefølge i taksonomien. For at kunne demonstrere handling, forudsætter det for mig nogle forudgående delmål eller trinmål, som indbyrdes er eksponenter for udfaldet.

I en lidt anderledes tænkning, ser jeg også en kobling eller slægtskab imellem dimensionen personlig indstilling og begrebet effectuation. Hermed mener jeg, at nogle er mere disponerede og kapable i forhold til arbejdsformen effectuation, samt at disse nok har sammenfaldne karakteristika indenfor kompetencer og personlig indstilling. Dette peger så også i en retning af, at samme læringsmål bør være differentieret i udviklingen, for således at kunne favne pædagogisk bredt. I udviklingen af undervisningsaktiviteter, kunne det i sig selv også være et pædagogisk innovativt mål, at forløbet var baseret og bygget op om nogle obligatoriske men varierede entrepenørielle elementer, hvor så handlingen var metaforen for den samlede innovative tilvækst hos eleverne.

/Kurt Lindholm, Skive Tekniske Skole

Kan taksonomien egentlig gradbøjes? Måske, hvis elever kan deles op i kreative og ukreative grupper. Innovations- og entreprenørskabsmålene er svære at sammenligne med Blooms taksonomi, især fordi de går på tværs af denne. F.eks. bevæger vi os højt i Blooms taksonomi, når vi arbejder med nogle af målene for entreprenørskabsundervisning. Steder hvor den gamle skole ville have dunket vores erhvervselever ned i huske- forstå- eller til nød anvendelsesniveau.

Jo mere jeg lærer om innovation, des mere er jeg tilbøjelig til at springe op på d.schools vogn, med påstanden:

We believe everyone has the capacity to be creative.

Fordi kreativitet ligger i os alle. Der er bare de af os der på et tidligt tidspunkt i livet har fået at vide at “Det ligner ikke en solnedgang”, når de har vist den flotte tegning til deres lærer, far, moster eller kammerat. Og hvis de, hver gang de har forsøgt at være kreative, eller kunstneriske, har fået en negativ vurdering, kan de blive overbevist om at det er sandheden.

Her er vores opgave, og det er en opgave som vores undervisere i E3U også har forvaltet med os, at lære eleverne at tro på egen evne til at være innovative. Denne øvelse foretages, helt Bandurask, gennem små succeser der skal fjerne innovatifobien fra vores skræmte små hjerner. Efter at have lært at det bare handler om at bruge simple men effektive værktøjer, for at få lukket op for et væld af ideer og nye tanker, er det pludselig blevet sjovt at få opgaver som i begyndelsen er ukendte og skræmmende, fordi man ikke nu og her har en perfekt løsning på det.

Af denne grund er jeg tilbøjelig til at mene at den innovative selvtillid skal styrkes som det der har den største prioritet, og det i starten af uddannelsesforløbene. Derfor vil indholdet ikke være altafgørende. Dog vil det helt sikkert være motiverende at kunne binde det op på noget af det som eleverne forventer at de skal lære i forløbene.

/Hans Heiselberg, Skive Tekniske Skole

 

De fire dimensioner handling, kreativitet, omverdens relation og personlig indstilling er noget der kommer i spil hele tiden og kan være et vigtigt redskab når der tales om entreprenørskab. De 4 dimensioner er interessante at ”ligge” ned over et konkret projekt eller tema for et hold eller en klasse. Mulighederne er mange når man arbejder med de 4 dimensioner. Her kommer et eksempel hvor der er taget udgangspunkt i taksonomiens fire dimensioner

Har netop afsluttet et 24 lektioners praktisk projekt som har netop har haft dette som omdrejningspunkt. I projekt har eleverne arbejdet i et helhedsorienteret miljø hvor de enkelte dimensioner har været synliggjort igennem hele processen. Eleverne har handlet på en særlig praktisk udfordring som er blevet udmøntet i et færdigt produkt.

Produktet er blevet evalueret både internt og eksternt, af forskellige grupper altså af en omverdensrelation.

Elevernes kreative evner er blevet udfordret igennem brugen af double Diamond modellen samt den kognitiv kapacitets skift mellem faser, hvor eleverne arbejderindividuelt (divergent) og i grupper (konvergent).

Den personlige indstilling har været ikke direkte været et issue da alle elever på holdet har været særdeles motiverede. Holdets elever er på deres afsluttende skoleperiode hvor de er på vej til deres endelige eksamen/svendeprøve. De har været konstruktive og kompetencebeviste igennem hele projektets forløb. De har kunne se værdien af de didaktiske overvejelser.

De 4 dimensioner kan eller skal ikke stå alene, de supplere hinanden i en meningsfuld form.

Jeg tænker den måde både Hans og Kurt ser de 4 dimensioner på en interessant måde i forhold til mine tanker. Jeres metaperspektiv er mere brugbart i forhold til et helt forløb, et hold eller en skoles pædagogiske grundlag. Rigtigt god set af jer…

/ Torben Bastrup Nielsen, TSS.

Så er stafetten givet videre til mig og jeg vil afslutte denne cirkel refleksion om taksonomiens fire dimensioner.

Jeg er enig med Kurt når han skriver at dimensionen ”personlig indstilling” bør tillægges en særlig betydning og i nogen sammenhænge omskrive til ”personkompetencer” Den personlige indstilling og de personlige kompetencer er vigtig i forhold de andre tre dimensioner handling, kreativitet, omverdens relation. For uden den rigtig indstilling og de rigtige kompetencer, bliver det svært at handle på de andre dimensioner.

Jeg er meget enig når Torben skriver at ”De fire dimensioner kan eller skal ikke stå alene, de supplere hinanden i en meningsfuldform” I vores branche komme de hele tiden i spil og komplementerer hinanden rigtig godt, og en næste hvilken som helst handling i vores branche, vil have betydning for de andre dimensioner.

Når vi arbejder med entreprenørskab i undervisningen, tænker jeg helt sikkert at vi bevist eller ubevist anvender de fire dimensioner. Vi arbejder hele tiden mod at gøre vores undervisning så virkelig som muligt, og dette gøres i sammenspil mellem den handling eleven udføre, den kreativitet de ligger i opgaven, deres personlige indstilling og selvfølgelig omverdens relationen i forhold hold til eks. bedømmelsen af deres produkt eller muligheden for at sælge produktet/konceptet til rigtige kunder/gæster.

Jeg vil helt sikkert bruge taksonomiens fire dimensioner mere målrettet og bevist i forhold til at tilrettelægge undervisningen så de anvendes mere synligt.

/Jannie Teknisk skole Silkeborg