Læringslog – Lars Frisdahl

Inden modul 3 afholdt vi et koordinations- og planlægningsmøde med OTG´s lokale ledelse i form af lederen for Pædagogisk Udvalg, Samarbejde med erhvervsliv samt Ekstern Kommunikation, med henblik på at klarlægge deres visioner og ønsker samt udarbejdede en empathy map over en leder. Efter Modul 3 blev visionen derfor at tilrettelægge en proces, der fordrer entreprenørskab som didaktisk kompetence hos underviserne på OTG med henblik på, at “opdrage” eleverne til entreprenøriel tænkning som en naturlig del i alle fag. Med baggrund i undersøgelser af lederteam og kollegaer samt den sekundære målgruppe eleverne manglede vi derfor at undersøge vores samarbejdsrelationer udadtil. Her valgte vi at fokusere på de nærmeste Folkeskoler som vi allerede har samarbejdet målrettet med mht. at etablere brobygningsforløb med primært fokus på at præsentere vores profilfag og arbejdsmetoder.

Endvidere skulle vi have et overblik over Pædagogiske Råds(som tager sig af den overordnede pædagogiske udvikling) planlægning af forårets arbejde med Reformarbejdet,. Så vi via vores identifikation af udfordringerne kunne komme med forslag til de nødvendige Organisatoriske ændringer.

Empiri

Undersøgelser af skolernes hjemmesider og samtalerne med skolernes pædagogiske ledere afslørede, at de allerede i høj grad allerede arbejder bevidst med elevernes personlige indstilling, deres tillid til egne muligheder og evner til at agere under komplekse og usikre vilkår og deres tro på selv at kunne iværksætte forandrende handlinger. I skolernes værdigrundlag nævnes således en del om engagerende, (lærende) og udviklende undervisningsformer, samt mål om at styrke elevens personlighed og udvikle ansvarlighed og evne til samarbejde i et forpligtende fællesskab. Samt at lære at omsætte abstrakte tanker til handling. Det var altså forholdsvist enkelt at identificere elementer af paradigmerne ved entreprenørskabsundervisningen (Blenker, et al., 2011; Sarasvathy, 2001; Sarasvathy & Venkataraman, 2011). Interviews med Souscheferne afslørede også en ledelsesmæssig ambition om et øget og målrettet fokus på entreprenørskab i undervisningen, men pt. ikke noget de arbejder overordnet bevidst og målrettet med. Souscheferne havde dog fokus på det da de mente at de jvfr. Folkeskolereformen, fra 2010, skal undervise i 3 tværgående temaer: Sproglig udvikling, IT- og medier, samt Innovation og entreprenørskab. Jeg researchede lidt på dette og fandt via Folkeskolebekendtgørelsen og de faglige beskrivelser ud af, at Innovation og entreprenørskab skal indtænkes som tværgående tema i alle folkeskolens obligatoriske fag. Samt at innovation og entreprenørskab indgår som central del af faget håndværk og design.

I innovation og entreprenørskab skal eleverne tilegne sig viden om innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Der er også udarbejdet en undervisningsvejledning for innovation og entreprenørskab for lærere og pædagogisk personale på EMU.dk. Den ene af souscheferne henviste også til Odense Kommunes visions- og målsætningspapir, som jeg også fandt på Odense Kommunes hjemmeside.

Interviewet afslørede også at de ikke pt. Arbejder målrettet med Problembaseret læring. Alt i alt afslørede undersøgelsen at folkeskolerne er meget interesserede i brobygningsforløb, der peger i retningen af problembaserede undervisningsforløb samt entreprenørskab.

Endvidere fandt jeg i forbindelse med denne research en del eksempler på Undervisningsforløb  på Engbjergskolens hjemmeside, som kunne indtænkes i et inspirationskatalog for vores undervisere. Ligeledes fandt jeg ud at at der er udarbejdet en undervisningsvejledning for innovation og entreprenørskab for lærere og pædagogisk personale på EMU.dk.

Gymnasiereformen

I løbet af de sidste ugers FIP kurser står det nu klart at med den nye gymnasiereform bliver innovation indlejret generelt i alle fag som kompetencemål. De gymnasiale uddannelser skal således ikke kun fokusere på faglighed, men udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Derfor bliver der nu stillet krav om arbejde med innovation i de enkelte fags læreplaner og i fagligt samspil på uddannelserne. Målet er, at eleverne skal lære at anvende faglig viden og metoder til at undersøge og løse konkrete problemer, og at løsningerne skal søge at forbedre situationen eller konteksten værdi i bred forstand. Ligeledes pointeres det i læreplanerne, at det er væsentligt, at elever kan forholde sig til og arbejde med løsning af problemer de ikke har mødt før. Det vil altså sige, at eleverne skal lære at tænke entreprenørielt og at vi som undervisere derfor bør have en fælles forståelse og tilgang til begreberne. Dette afslørede vores samtaler med vores ledere at de betragter som en udfordring.

Karakterer og Elevtrivsel

Et andet forhold vi har i spil er kampen om karakterer som ifølge en ny forskningsrapport er medvirkende til at presse gymnasieelever i en sådan grad, at over halvdelen af 2.g-eleverne fra to gymnasier er lige så hårdt ramt af stress som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Undersøgelser har vist at dette går ud over elevernes sociale liv og fører til øget frafald og psykisk sygdom. Samtidig viste en artikel fra Politiken, at gymnasier, hvor eleverne har op til 20 procents fravær, ikke er et særsyn og at ud af landets 139 almene gymnasier har 77 mindst én årgang, hvor fraværet er over 10 procent af undervisningstiden – eller i gennemsnit cirka hver 8. time. For at følge op på denne trivselsdiskussion interviewede jeg min pædagogiske leder, som fortalte, at hvis vi kigger på frafaldet i 00’erne lå det ganske højt, men sådan ser det heldigvis slet ikke ud mere. Der er sket en del efter de forskellige tiltag, vi har gennemført fra 2010-17 (fastholdelseskoordinatorer, læsevejledning, OTG-timer, lektiehjælp, skrivecamp, mentorordning osv.) og frafaldet er siden faldet jævnt i denne periode og har de seneste par år stabiliseret sig væsentligt lavere end tidligere. Dette bekræfter vores ETU og udtalelser fra vores kolleger som også peger på et selektivt fravær, på den måde at eleverne vælger at være studieaktive i udvalgte fag og udeblive fra andre fag. Faktum er at undervisningen i dag på OTG er meget forskellig fra fag til fag, hvilket betyder, at der er forskellige tilgange til hvordan undervisningen tilrettelægges og hvordan eleverne kan arbejde med fagene på. Forskelle der også med til, at refleksioner over egen undervisning bliver udfordrende, da ingen fag er ens. I de enkelte fag er der også forskel på hvad der giver mening i en kontekst, som ikke giver mening i en anden kontekst.

Undersøgelse af OTG´s studieplaner

For at få et overblik over eksisterende praksis på OTG som kan henføres til entreprenørskab så vi kan tage afsæt i de erfaringer og tiltag som allerede har afsæt i den lokale skolekultur studerede vi  undervisningsbeskrivelserne for fagene som kan findes på skolens hjemmeside. Ud fra dette snakkede vi med nogle af lærerne for at klarlægge deres tanker bag forløbene og opgaverne. Vi havde jo allerede på baggrund af enkelte elev-interviews lavet en vis behovsundersøgelse, hvor vi har identificeret nogle af de behov, som eleverne kan udtrykke at have (de erkendte behov) og de behov som brugeren ikke umiddelbart kan give udtryk for, (ikke erkendte behov). Vi kunne nu konstatere at mange forløb hverken var projektorienterede eller rettet mod at skabe en værdi for nogen eksternt for eleverne, men som alligevel havde elementer med relevans for entreprenøriel virksomhed; Et eksempel er et gennemført interviewforløb i dansk, hvor eleverne interviewer hinanden og beskriver resultaterne i form af små portrætter; altså noget der kunne bruges til en klarlæggelse og bevidstgørelse af egne kompetencer.

Vi konkluderede på baggrund af dette at vores oprindelige intention, om at der forholdsvist enkelt kan tages udgangspunkt i det vi allerede praktiserer i udvalgte fag, så det ikke er nødvendigt at starte en bevægelse, der involverer hele lærerkollegiet på OTG.

Metoder

Det står allerede fra starten klart for os, at for at få implementeret entreprenørskabstanken i udvalgte fag skal vi arbejde hurtigt på både ledelses- og medarbejderplan, så flere processer initieres. Vi vil derfor som vores protoype lave et Vision–Board, som vi for det første kender fra vores undervisning i Teknologi, men også med succes har anvendt her på E3U-kurset.

Det er ligeledes med afsæt i teori fra kurset, at vi tager udgangspunkt i det vi allerede gør(“Bird In Hand”).

Mange af øvelserne, som vi har gennemgået på kurset, kender vi allerede fra Teknologiundervisningen, hvor vi bruger dem, så mange af vores kolleger vil selv vælge at anvende dem hvis de står overfor en opgave og rammen er til det, men alle øvelserne vi mødte i forbindelse med arbejdet med egne kompetencer var nye og meget lærerige og informative for mig selv, og dem vil jeg i hvert fald bruge senere i min undervisning og måske det også kunne være informative opgaver at implementere i udviklingsarbejdet?

Endelig syntes jeg opgaven, hvor vi placerede fagene under paradigmerne og krydsede praksisser, var ganske udviklende og resulterede i kreativt output.

Det er på baggrund af disse erkendelser, vi har begyndt vores udviklingsarbejde af vores prototype.