Skriftlig læringslog af Mette Holmbjerg, Tølløse Slots Efterskole. EU3 – marts 2017.
Det er nu sjældent at jeg keder mig…og hvis jeg gør, ja, så finder jeg på noget!
Da jeg tilmeldte mig efteruddannelsen i Entreprenørskab, var jeg i forvejen interesseret i det entreprenørielle.
Neden for er beskrevet 4 parametre, der især har været medvirkende til valget af netop denne efteruddannelse!
– At jeg fra scratch og over et par år, sammen med en tæt kollega skaber PULS; et nyt linjefag på Tølløse Slots Efterskole, som blev søsat 2015.
– At vi med PULS-linjen sidste år var tilknyttet et udviklingsprojekt under Efterskoleforeningen der hed ’Demokratiske iværksættere’, hvor vi med PULS-Linjens elever og 10 andre efterskoler i Danmark var med til at udvikle undervisning i innovative processer i praksis.
– At det at arbejde med og i ’skabelsesprocesser’, der egentlig udspringer fra Drama-pædogikken, er der, hvor jeg selv mærker at være i ’Flow’.
– At efteruddannelsen havde et højt fagligt niveau (undervisere, indholdsbeskrivelser, målgruppe) og at den krævede deltagelse i ’makkerpar’!
Søren (som er min makker fra Efterskolen) og jeg stillede os allerede inden uddannelsesstart udfordringen;
Hvordan kan vi med det entreprenørielle fokus i undervisningen på PULS-linjen højne motivationen hos vores elever over tid – både i undervisningen, i fællesskabet og efter året på efterskole.
Da Søren (ud over Mie og jeg) er ny underviser på linjen, udsprang idéen til udfordringen fra mig. Jeg så en mulighed i, at vi i gentagelsen (fra sidste år) af ’Mit Passionerede Projekt’ (MPP) på årsplanen i slut Februar og Marts, nu kunne få mulighed for, at få inspiration og idéer til udvikling af projektet i et fokus på anvendelse af entreprenørskab og entreprenørskabsundervisning. For mig var det især det at få en mere solid fagfaglig viden indenfor teorien ’bag’ det entreprenørielle. Da Søren også fandt udfordringen interessant, blev den vores fælles udgangspunkt!
Vi har helt målrettet i ’MPP’ anvendt så mange teorier, værktøjer og greb fra uddannelsen som overhovedet muligt, for at få afprøvet dem i praksis.
Det nye for os I arbejdet med ‘MPP’er, er at vi i vores didaktiske overvejelser lægger vægt på at underbygge teori gennem praksis.
- Fra en blanding imellem ”Kausal-” til ”Effektuel-” til overvejende fokus på Effektuel læring.
- At bruge divergent og konvergent tænkning: Discover, Define, Develop, Deliver (‘Double Diamond’)
- At arbejde med spontane samskabende processer, gennem det praktisk/musiske, som for at turde fejle, have fornemmelse for at opdage nye rum for kreativitet samt at få viden om deres frygt, for at kunne udfordre den.
I nedenstående, vil jeg beskrive hvad der for mig har været de mest interessante ’nedslag’ fra uddannelsen; det der bed sig fast hos mig, og som jeg helt sikkert vil bringe med videre i mit arbejde som efterskolelærer. Det være sig både i min egen undervisningspraksis, men også i forhold til udviklingen af skolens vision…fordi de simpelthen er for vigtige til at ’glemme’, i dannelsesarbejdet med mennesker.
Jeg mener, at vi i langt højere grad må have fokus på at bibringe mennesker fortagsomhed. Det at skabe nysgerrighed…og ikke kun at fokusere på målet: At blive iværksætter. Alt det fordi vores samfund i al almindelighed ’skriger’ på det!
Og nu til al inspirationen;-)
Ruef (2002), Artiklen med systematisk empiri, der beskriver og forklarer hvordan strukturelle og kulturelle forhold (sociale relationer) påvirker i retning af at introducere nye innovationer giver mening at anvende, som baggrund for arbejdet med ’netværksanalyse’. Vi modtager 28/30 nye elever hvert år på PULS-Linjen og et fokus skal styrkes på anvendelsen af systemisk empiri i de forskellige projekter, hen over året!
Sarasvatsys de 4 paradigmer, kausal- og effektuel læring og ’bird in hand’ (der hvor der tages udgangspunkt i de midler eller ressourcer du allerede har til stede); Hvem er du, Hvilken viden har du, hvem kender du? Disse skal blive ved at fungere som ’styrekontrol’ i mine didaktiske overvejelser.
Julies oplæg på seminar 2, om at tackle udfordringer – At tænke værdiskabelse, synes jeg gav mig en dybere forståelse for de barriere der er eksisterende i en teenagers arbejde i og med kreativitet.
Julies ytring på seminar 2, ’Jeg synes, at jeg som underviser i entreprenørielle foki, er nødt til at udsætte mig selv for usikre projekter!’. Den sætning bed sig fast i mig, både i en almen forståelse af min ukuelige lyst til at arbejde med skabelsesprocesser og i min forståelse af lærerens lyst til at ’være med’ i arbejdet med øvelser i undervisningen. Det at jeg som underviser skal være i stand til selv at tænke og handle kreativt!
Kelley-brødrenes forståelse af kreativitet er jeg fan af!
At jeg som undervisere understøtter muligheden for at eleven kan bruge sin fantasi til at forandre, så elevens ’Self-efficacy styrkes. At kunne mærke troen på egen formåen, må vel være et af de sundere skridt i en bevidst identitetsdannelse.
På seminar 2 blev jeg styrket i den måde jeg forvalter og forstår undervisning i al almindelighed og i forvaltning og forståelsen af min egen lærerrolle.
Kreativitetoplæget v Lektor Rikke Hansen – især kritisk design, var SÅ spændende og meningsfuldt, og styrkede med 100% min tro på min rolle som underviser. Især min nuværende anvendelse af ’kritisk design’ i dansk- og PULSundervisningen, ved jeg nu hvorfor jeg anvender i så stor udstrækning.
Jeg hviler nu mere i, at eleverne ’river sig i håret’ i de ’kritiske design processer’ og at det er okay, at de viser deres frygt! Det er i den form for undervisning, at det allerede har vist mig, at min ro og det at eleverne netop ser, at jeg også tør udsætte mig for usikre projekter, give bonus.
Som værktøj skal især nævnes vision-boardet, som eleverne anvendte i praksis i MPP som ’ramme’ til at beskrive deres selvstændige projekt. Eleverne arbejde med og fortolkede ’rammen’ helt individuelt. Nogle klippede og klistrede på plancher og andre kopierede ’rammen’ fuldstændigt. Fælles for anvendelsen var, at flere rent faktisk brugte det og at det gav mening at samle MPP i denne ramme. Det blev visuelt og dermed konkret for både eleven og os som vejledere; Vi havde en fælles referenceramme fra idé til produkt!
Brainwalking-øvelsen som vi afprøvede på seminar 2 med Julie, afprøvede vi også i arbejdet med session 5&6 (beskrevet i del 1). Den gav rigtig god mening her, idet hver elev blev tvunget til at tage stilling til en koncentreret beskrivelse af idéen til deres projekt i trygge rammer (deres Belbin-Powerteams) og samtidig blev inspireret af de mange nye vinkler og idéer, deres Powerteam kom med.
Udviklingen i de pædagogiske, didaktiske, organisatoriske og praktiske indgange til faget PULS, som vi undervisere tog i forhold til undervisningen og forandringen af ’MPP’, har sat sine spor. Sporene er tydelige at se både direkte i undervisningen i selve undervisnings-designet (del 1), i min faglige tilgang til faget PULS og i det faglige niveau i anvendelsen af det entreprenørielle.
Men vigtigst er dog den positive forandring i forhold til motivationen hos eleverne til at gennemføre projektet fra start til slut!
Eleverne skulle i projektet, i højere grad end før helt konkret være ’Experimentores’ (fra Kelley-brødrene).
Det viste sig tydeligt i de endelige ’MPP’er, at hvis man kan tænde den iboende passion, som er i eleven, så er der grund for faglig niveauskabelse.
I PULS-Linjefaget generelt arbejder vi med, helt konkret i undervisningen, at se faget som en sag frem for et fag! Det gør det derfor nemmere for eleven at finde frem til netop ’sagen’ i ’MPP’.
Konklusionen på ovenstående er at jeg selv mærker det ændrede undervisningsdesign i praksis. Jeg får et større ejerskab, når nye eksperimenterende metoder bliver benyttet.
I forhold til overvindelse af frygt og udbyttet af læring, udtrykte en elev det på følgende måde i evalueringen af ’MPP’:
Følelser:
Hvordan var dit humør inden du gik i gang?
Jeg var meget nysgerrig og klar på, at skulle i gang med projektet,. Jeg var vildt glad for allerede at have fundet mit projekt i starten, og var meget spændt på hvordan det ville ende ud.
Skiftede motivationen undervejs?
- Min motivation skiftede helt sikkert undervejs. Jeg startede med at være super motiveret, og jeg kunne næsten ikke vente med at komme i gang. Men da det efterhånden gik op for mig, at jeg ikke kunne få en video ud af det, så mistede jeg fuldstændig motivationen og var klar på at kæmpe for, at jeg ikke skulle arbejde med dette projekt mere. Jeg fik motivationen og gejsten tilbage, da jeg fik snakket med Søren om hvordan jeg kunne fortsætte mit projekt.
Hvis processen skulle gøres til en film, hvilken musik ville du så vælge til underlægning?
– I need a dollar.
Fandt ud af:
Hvad lærte du om dig selv?
Jeg lærte at en lille udfordring kunne gøre mig stædig og (få mig til) at miste alt interessen. Og så lærte jeg hvordan jeg løser et problem, når jeg allerhelst bare vil opgive.
Ovenstående evaluering er kun en lille bitte bid, af alle de lærerige erkendelser vores PULE-elever har erhvervet sig i ’MPP’. Det samlede billede af udbyttet af at arbejde med ’MPP’ er klart, at Taksonomiens 4 dimensioner bidrager meningsfuldt i arbejdet med det entreprenørielle. Når den personlige indstilling hviler på personlige og inter-subjektive ressourcer, når kreativitet bliver ’iscenesat’ med handling og denne skaber værdi for andre end dem selv…der udenfor skolens trygge mure!
Og…det mest betydningsfulde for mig har været og er; at min begejstring kun er steget stødt, jo længere vi er kommet i efteruddannelsesforløbet!
Selvom jeg fandt litteraturen ufattelig svært læselig til første seminar, er rigtig meget fra litteraturlisten til gengæld blevet bearbejdetefterfølgende både på uddannelsen og i min daglige praksis som efterskolelærer…og SÅ giver DET pludselig mening for mig!
/Mette Holmbjerg;-)