Læringslog
Refleksioner over Efteruddannelse i entreprenørskab
Entrepreneurship is neither a science nor an art. It is a practice.
– Peter Drucker
Indledning
E3U-efteruddannelsen i entreprenørskab ruster dig til at undervise i entreprenørskab og innovation, og lige så vigtigt at integrere og anvende innovation og entreprenørskab i andre fag (https://open-tdm.au.dk/e3u/).
Således starter kursusbeskrivelsen på E3U Online om den efteruddannelse, jeg netop er i gang med og inden længe afslutter. Min deltagelse bunder i en opfordring fra ledelsen, der anbefalede mig at deltage i kurset, da jeg underviser i faget Innovation B.
Med en baggrund som Master of Science in Innovation & Business samt min generelle nysgerrighed for området er min teoretiske værktøjskasse allerede fyldt godt op med innovationsteorier. Og med nu 2 ½ års undervisningserfaring i entreprenørskab, er der for nuværende ikke mere plads i den praktiske værkstøjskasse.
Jeg har derfor stået med den personlige udfordring, at jeg i lang tid ikke har vidst, hvad min udfordring skulle være i forbindelse med efteruddannelsen. Og dermed hvilket uddannelsesdesign jeg ville arbejde med, da jeg allerede både i forbindelse med regionsprojekter og andet arbejder med entreprenørielle undervisningsdesigns.
Først halvvejs inde i Seminar 2 slog det mig: Jeg er jo også innovationskoordinator! Men hvad betyder det?
Udfordringen
Min udfordring endte derfor ud i at lyde:
- Hvordan definerer ledelsen min rolle som innovationskoordinator?
- Herunder hvilke opgaver følger der med titlen, og hvad er rammerne?
Målgruppen
Den primære målgruppe i udfordringen er mig selv. Jeg ønsker at løfte mine opgaver på bedst mulig vis, og det kan derfor til tider være frustrerende ikke konkret at vide, hvad ens arbejdsopgaver reelt indebærer.
Den sekundære målgruppe er eleverne og mine kollegaer. Jeg har et stort ønske om at udbrede og styrke elevernes entreprenørielle kompetencer uanset studieretning, og midlet hertil er mine kollegaer. Det har derfor været relevant som en del af opgaven at undersøge, hvorvidt jeg kan og skal bringe entreprenørielle tilgange i spil på mit uddannelsessted.
Ændringer over tid
Min udfordring er over kursets forløb gået fra at være ikke eksisterende, frustrerende og udefinerbart, til nu at være en konkret udfordring.
Grundet min manglende udfordring indledningsvis måtte jeg på seminar 1 erfare, at min frustration blot blev endnu større. For hvorledes skulle jeg udfylde empathy map, Ruefs (2002) relationstyper og vision board, når jeg ikke havde noget konkret at anvende? Jeg valgte derfor i stedet at være observerende rundt om bordet, og kiggede min siddemand over skulderen. Og da vi skulle stille spørgsmål til hinanden ud fra Karl Tomms spørgsmålstyper, var størstedelen af mit fokus på, hvordan jeg selv kan anvende spørgerammen i min egen undervisning.
Seminar 2 startede med samme frustration. For hvis opgaven lød på at lave et undervisningsdesign, så var jeg stadig på herrens mark! Mine tanker var på daværende tidspunkt begyndt at bevæge sig over mod min endelige problemstilling, og da vi om aftenen fik opgaven med innovationskoordinatoren, var jeg ikke længere i tvivl om min udfordring. Og da jeg fik opgaven ’godkendt’, slap jeg mine frustrationer.
Da min primære præference er rød, er målet vigtigt for mig. Og med blå som min sekundære præference er jeg ligeledes fokuseret på, at det resultat, jeg skaber, skal være af en vis kvalitet. Det har været vigtigt for mig, at min udfordring skulle være relevant for mig, og en udfordring, som jeg i forløbet kunne få et brugbart resultat ud af.
Teori og refleksion
Jeg har været imponeret over uddannelsens høje faglige niveau og professorernes engagement og velvilje til at hjælpe. Blandingen mellem teori og praksis har givet mening – og undervisningsmetoden stemmer overens med det, vi lærer.
Som innovationsunderviser tager jeg mange metoder og materialer med mig fra kurset. Jeg underviser allerede i Sarasvathy – og teorien om causation og effectuation– og anvender teorien i praksis i min undervisning. Det var derfor genkendelses glæde, da vi på seminar 1 fik en dybere introduktion til Sarasvathys teorier. Indsigten i personlighedsprofiler er ligeledes en del af innovationspensum, hvor jeg både anvender PAEI ledelsesmodel og de fire farver fra INSIGHTS Discovery.
Den teoretiske læring har for mig været på et minimum, og har været en genopfriskning af allerede eksisterende viden. Det betyder dog ikke, at jeg intet har lært. For mig har læringen hovedsageligt ligget i de samtaler, der har været på tværs. Både i læringsgruppen og på tværs af læringsgrupper. Jeg har lært af de andres udfordringer og deres måder at håndtere disse på, samt af Julie Skaars skarpe input til os alle.
Jeg tager især metoderne og værktøjerne empathy map, Ruefs (2002) relationstyper, vision board og Karl Tomms spørgsmålstyper med til min egen undervisning. Jeg har allerede anvendt relationstyperne i min undervisning under temaet netværk, som er blevet positivt modtaget af eleverne.
Derudover har jeg især lært noget om min egen udfordring. Fra ikke helt at se det som en udfordring, for det er jo bare sådan vi gør, til rent faktisk at mangle nogle rammer og definitioner på innovationskoordinatorfunktionen.
Som et led i mit pædagogikum i skoleåret 2015/2016 blev jeg på det fagdidaktiske kursus præsenteret for progressionsmodellen, udarbejdet af Fonden for Entreprenørskab. Siden da, har jeg anvendt progressionsmodellen til at synliggøre kompetencemålene for faget innovation over for eleverne. Ligeledes anvendte jeg modellen i min afsluttende opgave, hvor min konklusion blev, at det, der motiverer de ellers fagligt svage elever i faget innovation, er, at alle fire dimensioner i progressionsmodellen kommer i spil i innovation, og at der i de ordinære fag mangler elementer af kreativitet, omverdensrelation og personlig indstilling, hvor der er rum til usikkerhed og at fejle.
Udfordringen fordrede til, at jeg skulle afholde et møde med min nærmeste leder, med henblik på at få en klarhed over titlen som innovationskoordinator. Ved mødet blev jeg overraskende mødt af: Det har jeg allerede planer om at skulle lave! Min udfordring har altså – uden at jeg var klar over det – været en udfordring for både mig og min leder. Opgaven har været med til at sætte skub i processen, så der nu arbejdes på at finde en konkret definition af min titel som innovationskoordinator.
At sige tingene højt starter en forandring.
– Lars Thomsen