“Hvilke muligheder ser du for at arbejde med taksonomiens fire dimensioner i din daglige praksis?”
(Hans) Som følge af den nye tværfaglige naturfagsprøve er den måde som vi skal udøve vores undervisning i fysik/kemi, geografi og biologi blevet anderledes. Tidligere betragtede man de tre fag som enkeltstående “siloer”, og skulle som følge heraf ikke forholde sig til dem. Denne praksis er nu ændret, da naturfagsprøven er en procesprøve, som skal vise elevernes kundskaber indenfor; Undersøgelses-, modellerings-, perspektiverings- og kommunikationskompetencen.
Hvilket betyder at min naturfagsundervisning skal være helheds- og anvendelsesorienteret, og her kan taksonomiens fire dimensioner understøtte mig i mit didaktiske arbejde. Handlingsdimensionen referer til at jeg som lærer skal planlægge undervisning som udfordrer eleverne indefor nogle givne rammer, så det forpligtiger dem til at samarbejde og udnytte deres faglige viden i forskellige kontekster. Fejl accepteres for herigennem skabes refleksion over egne og andres handlinger. Kreativitetsdimensionen ligger implicit i elevernes træning i at udarbejde hypoteser ift. til forsøgsrækkerne, for her er de nød til at skabe ideer, se muligheder og forholde sig åbent, eksperimenterende og improviserende i deres arbejde med problemstillingen. Den tværfaglige naturfagsundervisning tager, udgangspunkt i et fokusområde fx Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Det betyder at jeg lærer får eleverne til at arbejde med problemstillinger, som retter sig imod deres omverden, og deres bearbejdning af problemstillingen vil have karakter af værdiskabelse for andre. Derved bliver omverdensrelationen til en af dimensionerne i undervisningsforløbene. Men for at eleverne skal lykkedes i denne proces, så er det vigtigt at jeg skifter rolle fra at være læreren ved tavlen, til at blive vejlederen og coachen nede ved bordene. Jeg skal tilskynde eleverne tro på egne evner, dvs. at de får et højt niveau af “Self-efficacy”, så de selv eller i samarbejde med andre kan løse de opgaver som løsningen af problemstillingen stiller. En evne hos eleverne, som relaterer til den sidste dimension personlig indstilling.
Så taksonomien er blevet et værktøj i mit didaktiske arbejde på lige fod med fx Hilbert Meyers ti tegn på god undervisning.
(Kenneth)
Og jeg følger så op på Hans´s reflektioner ift. den helheds- og anvendelsesorienteret undervisning, og her kan taksonomiens fire dimensioner understøtte mig i mit didaktiske arbejde som motivator frem for underviser. Vekslingen imellem oplæg, øvelser, opgaver og cirkelreflektionern har fungeret rigtig godt. De forskellige opgaver, og især cirkelreflektionerne, der ligger mellem seminarene, har været med til at fastholde mig i det entreprenante mindset, og har dermed fungeret som en motivation i udarbejdelsen af vores undervisningsdesign.
Det jeg især vil tage med mig fra undervisningen er hele måden undervisningsdesignet og mange af de øvelser som undervisningen ifm. E3U-forløbet har været opbygget på. F.eks. var det spændende at se hvad en negativ brainstorming kunne udrette ift. mindsettet og hele ideen med at blive i det kreative rum og univers i så lang tid som muligt, inden man som alle almindelige mennesker bliver løsningsorienteret, ofte alt for hurtigt.
Jeg har i den grad også fået øjnene op for de sindsygt mange muligheder, der alene ligger i begrebet socialt entreprenørskab, især i disse tider hvor vi i bl.a. vores kommune er meget optaget af borgerinddragelse og involvering i en masse processer og på alle niveauer. I den grad noget som vi er blevet opmærksomme på kan bruges i vores undervisningsdesign og i samspil og dermed samarbejdspartner med vores bevillingshaver “kommunen”. Vi vil styrke hver elev i arbejdet med de 3 andre principper i taksonomien. Derfor vil vi gå fra E3U med ideen om at være motivatorer – også selv om vi ofte kalder det “undervisnings-design” osv., så er det rollen som motivator og det kreative rum som vi vil fokusere på. Vi har, både Ane og jeg lært, at selv om iværksætteri og entreprenørskab er noget der kan tillæres, så er det så utrolig vigtigt, at lysten og gejsten til at skabe værdi for andre kommer fra eleven selv.
(Bjarne)
Lysten og gejsten er alt om at gøre når vi snakker om undervisning, der rykker. Både for elever og underviser. Motivation er her altafgørende og underviseren som motivator giver også rigtig god mening for mig.
Hos os på Femmøller Efterskole er vi vandt til at arbejde med det kreative i vores undervisning. Det er en selvfølgelig naturlig ting på vores linjefag, men det har også bredt sig langt ind i vores øvrige undervisning. Eleverne kender det og er fortrolige med det.
Samtidig arbejder vi rigtig meget med både personlig udvikling og forholdet til os selv og vores omverden. I skolens formål der fokuserer meget på at skabe dannelse i retning af et aktivt demokratisk medborgerskab og som det hedder:
”at udvikle interesserede, aktive og samfundsnyttige mennesker, samt rodfæste eleverne i dansk kultur sideløbende med at de udvikler en mellemfolkelig forståelse.”
På den måde falder taksonomiens 4 dimensioner centralt ind i den måde vi driver skole på. Indenfor mine områder forstærkes det endnu mere af både den måde som vi med de nye tværfaglige prøver underviser i naturfag på – en stor gevinst for fagene (helt enig med det Hans skriver) – samt vores tilgang til Projekt10-klassen, hvor det netop er de 4 dimensioner det hele cirkulerer omkring.
Vi har stort fokus på elevernes personlige kompetencer; Vi arbejder på mange måder med det kreative; Vi tager udgangspunkt i virkeligheden – det handler om at forstå den, forholde sig til den og påvirke den på et eller andet plan; Vi vil gerne lære eleverne at de har muligheden, evnerne og kræfterne til at handle og sætte deres aftryk på den verden de lever i.
Så for mig ligger arbejdet med dimensionerne lige til højrebenet og danner grundlag for hvad jeg mener er god skole.
Peter
Taksonomien som løftestang…. tja!?!….lige nu er taksonomien snarere min rollator eller støttepædagog og den skal være omdrejningspunktet for hele det setup og uddannelsesprogram, som jeg har tænkt mig, at mine kommende (fag)lærere på New Nordic Youth skal igennem. At lære taksonomien med de fire dimensioner at kende har været lidt af en øjenåbner for mig og jeg er begyndt at sætte den ind i andre kontekster, hvilket er en sjov oplevelse og på den måde kan man godt sige at Taksonomien er blevet en løftestang.
Hvis jeg ikke havde haft taksonomien, så skulle jeg have (op)fundet et andet redskab til at sammenligne graden af entreprenørskab, til at vurdere progressionen i entreprenørlæringen etc. Jeg har ikke lige kunnet komme på noget bedre.
Men når det er sagt, så er dimensionerne efter min mening ikke ligeværdige. Noget kan læres, andet ligger meget mere grundlæggende i adfærdsprofilen hos den enkelte person. Jeg vil postulere, at det at være kreativ IKKE kan læres, hvis der ikke ligger et minimum af genetisk grundlag at tage afsæt i. Mens de andre dimensioner kan læres mere eller mindre. Sagt med andre ord, hvis du ikke ejer GULT i adfærdstesten, så bliver det op ad bakke at arbejde innovativt og entreprenant. Det kan godt være, at du kan starte en butik, som iværksætter, men det gør dig ikke til en kreativ og entreprenant person.
Endelig så er jeg blevet forelsket i den socialt entreprenørskabstilgang. det skal jeg lige have kigget lidt mere på, da det jo også handler om måden at være sammen på, behandle hinanden på og interagere på.
https://cdn.shopify.com/s/files/1/0216/6784/products/Martin_Thorborg.jpg?v=1410420331
Jeg kører videre i sidste sekund her (Søren), og griber Peters aflevering med den ene hånd.
Jeg synes netop, at det jeg har lært på vores kursus her, og i særdeleshed også som iværksætter, med er lille entreprenant firma, som udvikler spil til leg, læring og bevægelse, nu på 18. år, er, at man netop kan lære sig at være kreativ. At kreativitet er et håndværk, som kan udføres på vidt forskellig vis, men som er kendetegnet ved at det er 99% transpiration og 1% inspiration. Altså “make and make and make every day”, som skaberen af firmaet ‘Theadless’ fortalte mig, da jeg mødte ham i København for et par år siden. Derimod er Handling og Den personlige indstilling nogle størrelser som jeg synes er sværere at implementere. Som en af vores kolleger udtrykte det “Livsindstilling? Hvor kommer det fra? -er det noget man kan lære i et fag, eller er det noget man har med hjemmefra?”
Det kan være svært at tro på, at man kan være med til at ændre på verden, når man ikke kan gennemskue, hvordan selv den mindste elektroniske dims er konstrueret. Svært at se hvorfor man skal ofre sin fritid, på noget så ligegyldigt som fællesskabet -hvor alt på vores klode jo alligevel går ad helvede til, og alle kun tænker på sig selv.
Jeg tror vi må blive bedre til, at fortælle vores elever om verden på en måde, som divergerer fra den verden de møder i deres sociale mediers overskrifts- og sensationsunivers, samt det ulykkes- og mistillids verdensbillede som radio/TV nyheder konstant beretter om. Gøre op med de dommedagsscenarier, som dele af faglitteraturen lister op ift. befolkningstilvækst, ressourcemangel, forurening og krig.
Hvis vi vil undgå en fremtidig passiv, selvisk og opgivende ungdom, og fremme de globalt tænkende, drømmende og handlekraftige unge, må vi kunne fortælle om det kreative samfunds historie og muligheder. Nemlig at menneskets entreprenørielle kompetencer til alle tider har givet menneskeheden muligheden for, at finde kreative løsninger på de problemstillinger som vi har stået overfor, og som vi kommer til at møde i fremtiden. Vi må fortælle dem, at langt de fleste områder i verden konstant bliver bedre steder at være, at folk er blevet mindre voldelige, at vi bliver rigere, lever længere, bliver klogere og bedre til at finde løsninger på vores problemer
Så for at slå en krølle på det hele, har Hans fat i den lange ende, når han i sit naturfag netop lærer eleverne at forstå og handle ind i den verden der omgiver eleverne. Så de får en tro på at det kan lykkes at ændre på tingene, og at det er muligt.