Baggrund
I mit daglige arbejde på OTG underviser jeg i de to profilfag for HTX, teknologi og teknikfag, som begge har en entreprenøriel tilgang. Eleverne arbejder i grupper, og der er en høj grad af deltagerstyring, hvor jeg som underviser fungerer mere som vejleder fremfor traditionel lærer.
I teknologi B har vi på OTG igennem de seneste år samarbejdet med elever fra innovationslinjen på HHX. Skolens mål med dette samarbejde har blandt andet været at nedbryde skellet mellem skolerne, med henblik på at opnå en stærkere profilering ved konkurrencer i innovation og iværksætteri, såsom Young Enterprise, DM i teknologi og Erhvervscase.
Det er skolens intention at vores deltagelse på E3U kan bevirke, at vi styrker vores elevers evner og selvforståelse, så de kan bidrage med viden, opfindsomhed og kreativitet i det lokale iværksættermiljø.
Med den nye gymnasiereform er innovation indlejret i alle fag. De gymnasiale uddannelser skal ikke kun fokusere på faglighed, men også udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Derfor bliver der nu stillet krav om at arbejde med innovation – både i de enkelte fags læreplaner og i fagligt samspil på uddannelserne. Det vil altså sige, at eleverne skal lære at tænke entreprenørielt, og at vi som undervisere skal have en fælles forståelse og tilgang til begreberne.
Modul 0
Min første udfordring var: Hvordan får jeg eleverne til at agere entreprenørielt med deres projekter, så det bliver mere end blot et skolearbejde, der skal gøres?
Det er min ambition at blive bedre til, i mit arbejde som underviser samt vejleder og tilrettelægger af projekterne, at hjælpe eleverne ’ud over rampen’, så flere kan opleve større ejerskab og rent faktisk arbejde innovativt og kreativt i en entrepernøriel ramme og ikke blot vinge en opgaveløsning af.
Seminar 1
Arbejdet med Sarasvathys effektuelle logik og tilhørende principper, ser jeg mulighed for at fremme handlekraft og procesforståelse. Eleverne identificerer de skridt, der skal til i forhold til at løse deres problemstilling. Den arbejder de med, ved at kortlægge egne ressourcer; hvem er du, hvad ved du og hvem kender du?
Endvidere arbejdede vi med at undersøge vores udfordringer ved hjælp af Karl Thomms spørgsmålstyper. Her gik det op for mig, at vores projekt først for alvor rykker noget, hvis vi arbejder med elevernes mindset og OTG’s vision som strategi fremfor kun at forbedre egen praksis.
En af de store benspænd er elevernes slutlige bedømmelse, deres årskarakter og eksamen. Den oplever jeg står i vejen for at eleverne agerer entreprenørielt. De har tendens til at træffe ’sikre’ valg og tør ikke bevæge sig ’ud over rampen.’
En af paradigmerne ved entrepernørskabsundervisningen er at arbejde med elevernes personlige indstilling: deres tillid til egne muligheder og evner til at agere under komplekse og usikre vilkår og deres tro på selv at kunne iværksætte forandrende handlinger.
Ved hjælp af Self – efficacy kan jeg som underviser understøtte muligheden for at eleven kan bruge sin kreativitet som drivkaften i innovation og entreprenørskab. Det er min erfaring at det er mest befordrende for eleverne, at det foregår i et bedømmelsesfrit rum.
Modul 1
Discover – praksis er at se elevernes ageren i det entreprenørielle rum. Ved brugen af Karl Tomms spørgeteknik forsøger Lars og jeg at komme tættere på en afklaring af om bedømmelse faktisk har en betydning for eleverne. Vi samlede vores observationer i en empaty – map.
Det viste sig at eleverne hurtigt mister fokus, når der er for meget teori, som bliver gennemgået. Det opleves fjernt fra den problemstilling og de deadlines de har. De forstår for så vidt godt, at der er dannelsesmæssige aspekter, som de får med sig og at det måske kan have relevans.
Seminar 2
I læringsgruppen delte vi erfaringerne fra feltarbejdet. Lars og jeg måtte erkende at vores fokus skulle flyttes fra egen praksis til det organisatoriske niveau med OTG’s vision om at styrke elevernes evner og selvforståelse kunne indfries. Derfor blev vores nye vision: at vi med udgangspunkt i det vi allerede gør i undervisningen på OTG, kan skabe en organisatorisk struktur for fremmelse af entrepernørskab i undervisningen, med henblik på at fremme elevernes fornemmelse for ejerskab af projekterne.
Modul 2
Define – praksis er en lang proces for os. Vi skulle afgrænse og definere vores problem. Processen startede med at koordinere og planlægge sammen med OTG’s lokale ledelse, i form af lederen for pædagogisk udvalg, samarbejde med erhvervsliv samt ekstern kommunikation, med henblik på at klarlægge deres vision og ønsker samt udarbejde en empaty – map. På baggrund af mødet med ledelsen blev vores vision, at tilrettelægge en proces der fordrer entreprenørskab som didaktisk kompetence hos underviserne på OTG med henblik på, at ’opdrage’ eleverne til entreprenøriel tænkning, som en naturlig del i alle fag. Med afsæt i undersøgelser af lederteamet og den sekundære målgruppe, eleverne, foretog vi en spørgeskemaundersøgelse af kollegaernes forståelse og kendskab til entreprenørskab og innovationskompetence. Undersøgelsen viste blandt andet, at der ikke er en generel forståelse af de to begreber og der viste sig et nyt benspænd: nogle udtrykte skepsis overfor kravet om innovation og mente ikke det var en del af pensum i deres fag. Tid indgik også som en bekymringsfaktor.
Nu manglede vi at undersøge vores samarbejdsrelationer udadtil. Her valgte vi at fokusere på de nærmeste folkeskoler, som vi allerede har samarbejdet målrettet med mht. at etablere brobygningsforløb med primært fokus på at præsentere vores profilfag og arbejdsmetoder.
Endvidere skulle vi have et overblik over pædagogisk udvalgs planlægning af forårets reformarbejde. Derved kunne vi via vores identifikation af udfordringerne komme med forslag til de nødvendige organisatoriske ændringer, der skal til for, at vi kan lykkes.
Eleverne i gymnasiet skal, udover de faglige kompetencer, bygge en ekstra dimension på deres faglighed. De skal lære at sætte deres viden i spil i nye sammenhænge og på tværs af faggrænser. De skal kunne kombinere deres faglige viden med evnen til at samarbejde om og handle på muligheder og gode ideer som kan skabe værdi for andre.
Uddrag fra htx bekendtgørelsen:
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.
Det er værd at bemærke, at der findes to forståelser indlejret i lovgrundlaget for gymnasiet; den markedsrettede innovationsforståelse ligger til grund for innovationsfaget, mens den alment orienterede innovationsforståelse gør sig gældende i den overordnede formålsparagraf.
Derfor ser vi det som en nødvendighed, at vi på de enkelte skoler definerer begreberne og didaktikken for; innovation, kreativitet og entreprenørskab, som eleverne skal undervises i og bedømmes på.
Seminar 3
På seminaret kom jeg tættere på en forståelse af, hvordan kompetencer i entreprenøriel læring synliggøres for eleverne og vigtigheden af, at vi som undervisere bliver mere bevidste om dimensionerne og deres indbyrdes forhold i vores planlægning af undervisningen.
Runes oplæg om læringsstien er et brugbart værktøj både for undervisere og elever, også på gymnasiet. Det er enkelt og skaber en form for udgangspunkt i den formative evaluering Feed Up, Feed Back og Feed Forward.
Modul 3
Develop-praksis. Første del af fokuseringen og løsningsprocessen er problemformuleringen:
Hvordan kan det lade sig gøre at tilrettelægge en proces, der fordrer entreprenørskab som didaktisk kompetence hos underviserne på OTG med henblik på, at “opdrage” eleverne til entreprenøriel tænkning som en naturlig del i alle fag?
Vi har udarbejdet et forslag til en proces mht. hvordan vi etablerer entreprenørskab i undervisningen i GRUF på OTG.
Vi har erfaret at vi skal holde os til vores oprindelige intention om, at der forholdsvist enkelt kan tages udgangspunkt i det vi allerede praktiserer i udvalgte fag, så det ikke er nødvendigt starte en proces, der involverer hele lærerkollegiet på OTG på én gang.
Anden del består dermed i at designe et forslag til en handleplan for, hvordan vi etablerer denne fælles dannelsesproces.
Deliver-praksis – præsentation af prototype
Handleplan strækker sig fra april – august 2017 og er designet til at kunne bruges på alle niveauer i organisationen til implementering af entreprenørskab og fremme af elevernes viden, opfindsomhed og kreativitet. Det første trin er at få en fælles afklaring og motivation. Andet trin er formulering af klare mål hvori selve opdraget ligger. Tredje trin handler om hvordan og hvilke fag. Fjerde trin er realiseringen.Vi vil stadig arbejde med elevernes forståelse og læring, men gøre det ved at begrebsafklare forståelse af entreprenørskab og kortlægge hvad vi allerede gør i fagene på OTG.