Dialogisk pædagogik og diskussionsbaseret undervisning

Introduktion

Denne side handler om forskellige pædagogiske principper, som du kan overveje, når du laver online dialogisk undervisning. På denne side bliver du introduceret for dialogisk pædagogik,  principper omkring diskussion baseret undervisning samt elevinddragelse fra Diane Laurillard fra hendes bog Teaching as a Design Science(2012)

Knapperne herunder fungerer som indholdsfortegnelse og genvej til de forskellige emner. 

How to Have a Good Conversation | Celeste Headlee | TEDxCreativeCoast

Dialogisk pædagogik

Hvad er dialogisk pædagogik? Nedenstående områder beskriver dialog i en pædagogisk sammenhæng. Dette er naturligvis ikke en udtømmende liste, men er nogle af de kendetegn, der fremkommer, når man ser på tværs af litteratur om dialog i undervisning, vejledning, mentorordning og coaching.

Det at facilitere online undervisning, er ligesom at være vært ved et middagsselskab. Ved et middagsselskab skal du være samtalestarter og introducere emner, som gæsterne kan tale med om. Det kan også være vigtigt at introducere gæster, der har noget tilfælles, for hinanden. Det at starte en samtale, holde den kørende og afslutte den, er ofte et overset ansvar. Dette er din funktion i online undervisning - at skabe flow og fokus i sessionen. Hvis ikke elever og lærere føler sig trygge og tilpas, bliver det exceptionelt svært at få flow i undervisningen.
Det, at være vært for online undervisning, handler derfor i høj grad om at skabe den rette tone og atmosfære i sessionen. Samtidig kræver det, at du er forberedt med ledende spørgsmål, for at holde flow og rytme intakt. Denne facilitering skal styrke fokus og dermed også udbyttet af undervisningen. At facilitere denne dialog kræver, at læreren er:
1. forberedt og har planlagt, samtidig med at du er fleksibel
2. fortrolig med eleverne, uden at være direkte og personlig
3. neutral og inkluderende, mens du styrer dialogens retning og fokus
4. interesseret og nysgerrig i elevernes input, mens læreren skal vurdere om elevernes synspunkter er uopfordrede, irrelevante eller misinformerede - og derved skal “lukkes ned” for.

For at skabe lærende online undervisning, skal du som lærer oprigtigt ønske, at udforske emnet I skal diskutere. Eleverne skal føle sig inviteret, ind i samtalen før end de begynder at engagere sig i undervisningen. Dette sker når du som lærer stiller indbydende og åbne spørgsmål, som anerkender at eleverne har værdifuld indsigt at bidrage til samtalen med. For at åbne op for denne dialogiske undervisning kan du afprøve forskellige teknikker i at stille spørgsmål, og afkode de svar eleverne giver. Det er en kunst at stille de rigtige spørgsmål, men den eneste vej frem er ved at prøve.

Spørgsmålet skal ikke være for åbent eller bredt - da dette ikke fordrer, at eleven bidrager i undervisningen (eks. “har du tænkt på dette emne siden sidst?”). Det skal heller ikke være for lukket - så eleverne på forhånd føler, at der kun er et korrekt svar (eks. “hvilke af de teorier vi har gennemgået tror du passer her?”). De åbne spørgsmål egner sig til generel samtale, mens de lukkede egner sig til evaluering/vurdering af deres viden.

For at opnå god dialogisk online undervisning skal du sigte mod "mellemspørgsmålene". Disse spørgsmål er med til at sætte tonen for samtalen, men giver også eleven mulighed for at vise initiativ og samtaleevne. Eksempler kunne være: “Hvad kunne man ellers kigge på, der har med din opgave at gøre?”,” Hvordan kommer du videre herfra?” eller “Jeg syntes det er en helt central pointe du har, kan du uddybe den, så jeg bedre kan forstå dit synspunkt?”

For at lave dialogisk online undervisning, er det vigtigt at eleven ikke føler sig evalueret, vurderet eller bedømt for deres indsats. En måde at opnå denne fortrolighed i undervisningen, der gør at eleverne taler mere frit, er ved at være tavs. Du kan aktivt bruge tavshed til at signalere, at du rent faktisk reflekterer og tænker over, hvad din elev siger, i modsætning til at vente på, at de er færdige med at tale, så du kan give din ekspertviden for at løse elevens problem (og give dem “svaret”).

Du kan også udvise aktivt lytning, ved at hjælpe eleven med at udforske deres egen forståelse af emnet på en systematisk måde. Dette kan gøres ved, at du antager en ikke-fordømmende men neutral og åben tilgang med spørgsmål, der guider eleven hen mod en forståelse af emnet. Et eksempel på dette kunne være “Jeg tænker, at det du siger lige nu er centralt for dig, er det også sådan du ser det?"

Metakommunikation defineres typisk som 'kommunikation om kommunikation'. Levin og Moore beskriver dette i deres artikel fra 1977 med titlen 'Dialogue-Games: Metacommunication Structures for Natural Language Interaction ", og følgende eksempel og analyse er taget fra denne artikel.

Person 1: Do you have a match?
Person 2: Sorry, I don't smoke (Levin & Moore, 1977, pg. 395)

I dette tilfælde beskriver Levin og Moore (1977) alle de oplysninger, der faktisk er underforstået i denne situation. De beskriver tre informationer, der er nødvendige for at navigere i denne samtale.
- En ryger har sandsynligvis tændstikker.
- Når man spørger, om den anden person 'har' en tændstik/lighter, ​​spørger person 1 også, om denne person 2 'har' dem med sig / på dem.
- Det behøver ikke nødvendigvis at være en tændstik, andre kilder til en flamme, såsom en lighter eller en tændt cigaret, kan bruges.

Levin og Moore beskriver metakommunikation dybere i deres artikel, der kan findes i referencelisten ved at klikke nederst på enhver side.
Metakommunikation handler om at kommunikere om alt, hvad der normalt ikke er sagt i dialogen mellem mennesker. Dette skal tages i betragtning og udnyttes, når du har en online dialog med dine elever. Dette er især brugbart, når du koordinerer forventningerne i starten af din online undervisningssession. Hvordan kan du som lærer stilladsere samtalen gennem metakommunikation, så både du og dine elever får mest ud af sessionen?

The power of listening | William Ury | TEDxSanDiego

6 Steps to Improve Your Emotional Intelligence | Ramona Hacker | TEDxTUM

What is METACOMMUNICATION?

Diskussionsbaseret undervisning

Dette afsnit er baseret på teori omkring  ”Teaching through discussion (Undervisning gennem diskussion)” af Diane Laurillard. Hvis du ønsker at udforske denne tilgang yderligere (sammen med andre undervisningsmetoder), kan det findes i hendes bog "Teaching as a Design Science" (2012).

Ifølge Laurillard (2012) er peer-diskussion en vigtig måde at lære på. Hun refererer til Vygotskys "all the higher psychological functions originate as actual relations between human individuals", hvilket understreger den betydning, Vygotsky lægger på kommunikation og dialog som en integreret del af læringsprocessen. Disse dialogiske relationer er det, der lærer individet at internalisere viden. Som Vygotsky (fra Laurillard, 2012) udtrykker det: "communication produces the need for checking and confirming thoughts". Det er dog vigtigt at bemærke, at voksne ikke kun “gentjekker” tanker gennem samtale med andre. Dette er ifølge Laurillard(2012) fordi at voksne, ved at lære disse tankemønstre som børn, har evnen til at føre denne interne samtale med sig selv. 

For at opnå fordelene ved undervisning gennem diskussion, understreger Laurillard (2012) vigtigheden af ​​den rigtige planlægning. Hun anbefaler, at peer-diskussion skal planlægges omhyggeligt, for at have den rigtige pædagogiske virkning

Laurillard (2012) definerer i sin bog tre typer online lærerstyret interaktion.

  • The tutorial (vejledningen), hvor en elev præsenterer, og derefter bliver udfordret gennem diskussion af læreren og et par andre elever.
  • Seminaret ledes af læreren og ligner i højere grad klasseundervisning, som vi kender det, dog med flere elever og diskussioner mellem eleverne.
  • Til sidst discussion group (diskussionsgruppen), er en elev- eller tutorledet diskussion om et specifikt emne.
Samantha (Wiki Ed) / CC BY-SA
Samantha (Wiki Ed) / CC BY-SA

Når elever undervises gennem diskussion, opfordres eleverne til at udvikle løsninger og meninger gennem samspil og indgå i dialog med hinanden. Laurillard understreger også, at dialogen mislykkes, hvis læreren / tutoren snakker for meget selv, og omdanner ‘læring gennem diskussion’ til ‘læring gennem erhvervelse’. Dette kan for eksempel også ske, hvis grupperne er for store, så eleverne forsvinder i baggrunden og falder tilbage og lytter, i stedet for aktivt at tage del i diskussionen.

Under læring gennem diskussion skal læreren spille en aktiv og organiserende rolle, når det kommer til at strukturere diskussionen og derved stilladsere læringsprocessen.

Dette sker ifølge Laurillard når læreren:

  • Sørger for materiale til eleverne, som de kan læse og diskutere
  • Rådgiver eleverne om at forberede sig på forhånd gennem metakommunikation
  • Forventningsafstemmer, så eleverne ved, at de kan blive bedt om at besvare spørgsmål (cold calling) for at få dem med ind i dialogen, hvis de ikke deltager aktivt
  • Evaluere hver elevs deltagelsesniveau (Laurillard, 2012, side 149)

Hun forklarer, at elever værdsætter lærere, der:

  • Sørger for, at ideer er relateret til oplevelser fra den virkelige verden (deres verden)
  • Stiller kritiske, ledende, åbne spørgsmål
  • Opretter et understøttende klassemiljø, der er opmuntrende og afslappet, og ved at skabe tillid gennem dialog
  • Anerkender elevers bidrag og giver konstruktiv feedback (Dallimore, Hertenstein og Platt 2004; fra Laurillard, 2012, side 149-150) "

Hvis du er interesseret i at vide mere om ‘Undervisning gennem diskussion’ og Diane Laurillards indsigt fra Teaching as a Design Science, kan du se denne forklarende video:

Diana Laurillard - Teaching as a design science

Elevdeltagelse i online undervisning

Når vi flytter undervisningen online, enten gennem dialoger eller diskussioner med hinanden, er der behov for at man har et samtaleemne. Den lærende dialog skal koncentrere sig om et emne, der skal udforskes gennem dialog eller diskussion mellem elever og lærere eller andre eksterne deltagere. Dette kræver, at du og dine elever har forberedt jer på emnet, der skal undervises i/om. Eleverne kan for eksempel forberede sig ved at løse en opgave, lave feltarbejde, have læst en tekst eller skrevet en opgave. Eleverne kan derefter skiftes til at diskutere med hinanden, læreren eller en eventuel ekstern deltager.

Se denne video for at lære, hvad Oxford forventer af sine studerende når de skal deltage i online-tutorials. University of Oxford - Ressources for tutorials

Ifølge Laurillard (2012) viser et antal studier, at undervisning gennem diskussion kræver, at de elever deltager: 

  • Tager en bestemt holdning omkring et koncept eller formodning
  • Giver beviser og forklaringer, understøttet af teksten, på deres argument eller holdning
  • Overvejer, svarer på eller udfordrer hinandens holdninger/argumenter samt giver konstruktiv kritik. 
  • Overvejer deres egne perspektiver i forhold til andres
  • Arbejder sig henimod mod et slutprodukt/holdning, så de kan argumentere for deres meninger eller samarbejde om at træffe en beslutning
  • Bruger den teori, de har lært i praksis

(Bonk og King 1998; Kanuka og Garrison 2004; Lillejord og Dysthe 2008; Pfister og Oehl 2009; Reznitskaya et al. 2009; Schellens og Valcke 2006; Swann 2007; fra Laurillard 2012 side 143)

Generelt skal du overveje hvad dialogisk pædagogik, som forklaret ud fra Laurillard “Teaching through discussion” i ovenstående afsnit, kan betyde for din undervisning. Hvordan kan du og dine elever indarbejde disse komponenter? Hvis du vil se et praksiseksempel, er her en 8. klasses lærer, der bruger det i hendes undervisning.

 

Learning to analyze and critically evaluate ideas, arguments, and points of view