Introduktion
På denne side vil der blive gennemgået pædagogik der relaterer sig til gymnasieundervisning. Her vil pædagogiske principper fra Jesper Tække og Michael Paulsen blive kort opridset, og dernæst sat i relation til online dialogisk undervisning. Dernæst vil DiDAK cirklen blive introduceret og sat i relation til dialogisk online undervisning.
Knapperne herunder kan bruges til at navigere ned på siden.
Ifølge Tække og Paulsen(2016) har der været tre digitale bølger i undervisningen, og netop den tredje bølge er udgangspunktet for, hvorfor netop du skal lave dialogisk online undervisning.
Diagrammet stammer fra Paulsen & Tækkes artikel: Undervisning og de tre digitale bølger – Distraktion, koncentration og engagement
“I den første bølge trækkes opmærksomheden væk fra undervisningen.
I den anden bølge begynder lærerne at anvende sociale medier i deres undervisning, hvilket både giver bedre undervisning og lærer eleverne at bruge de nye medier til faglige formål.
I den tredje og sidste bølge begynder lærerne sammen med deres elever at bruge internettet til at skabe interaktion med eksterne personer (fx forfattere, mennesker i andre lande, politikere osv.), hvilket både ser ud til at styrke undervisningen, gøre den mere tidssvarende, samt udvide elevernes læringsnetværk og udvikle dannelse(Unge Pædagoger, 2016)”
Når vi arbejder med online dialogisk undervisning, arbejder vi med digitale tendenser fra den tredje bølge. Gennem online dialogisk undervisning har vi netop mulighed for at inddrage eksperter fra andre lande, folk fra andre kulturer, opleve steder uden fysisk at tage dertil og meget mere - det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser.
Digitale mediepraksisser af Tække og Paulsen
Med digitaliseringen af samfundet er digitale kompetencer i høj kurs. Derfor er der i uddannelsessektoren fokus på udvikling af digital dannelse. I diagrammet nedenunder skitserer Tække og Paulsen forskellige dimensioner i digitale mediepraksisser i gymnasiet. I denne model ligger refleksiviteten i midten, og påvirker gensidigt de andre praksisser.
Digitale mediepraksisser (Paulsen & Tække, 2019)
Refleksivitet
“Refleksivitet er et begreb for at anvende processer på sig selv, at man er bevidst om at man er bevidst, eller at man er opmærksom på sin opmærksomhed (Paulsen & Tække, 2018, s. 13)”. Refleksiviteten består derved af at forstå den implicitte intentionalitet, der ligger bag de programmer, vi og vores elever bruger i vores hverdag, samt i undervisningen. Refleksiviteten er at stille alle de kritiske spørgsmål omkring et program - hvem har udviklet det? Hvorfor har de udviklet det? Hvordan har de udviklet det? Hvad betaler brugeren med, hvis ikke produktet koster penge? Hvilke informationer bliver der indsamlet om mig? Hvordan bliver de informationer brugt? -og er jeg som bruger okay med det?
Indtrykspraksis
“Med det digitale både remideres og refunktionaliseres de gamle indtryksmedier. Hertil kommer at informationssøgning og kildekritik nu er blandt de vigtigste områder indenfor indtrykspraksis (Paulsen & Tække, 2018, s. 12).”
Hvis refleksiviteten skal sættes i relation til indtrykspraksis, er dette blandt andet evnen til at være kildekritisk. Det kan også omhandle informationssøgning - da elever ikke altid er opmærksomme på, at google tilpasser deres resultater, efter hvad eleven tidligere har søgt på. Måske eleven trænger til en opfriskning eller et googling kursus eller lade dem spille ‘a google a day’ og øve deres søgefærdigheder?
Hvis du skal afholde online dialogisk undervisning, med fokus på indtrykspraksis, kan du i din undervisning tage kontakt til en bibliotekar eller forsker, der til dagligt er vant til at fremsøge informationer. Du kan også bruge din online undervisningssession, til at eksperimentere med de forskellige søgeresultater, dine elever vil kunne opnå ved at søge på det samme emne.
“Analysestrategisk iagttages det følgende om og i hvilken grad et undervisningsforløb dels støtter elevernes kundskaber indenfor informationssøgning og kildekritik og dels i hvilken udstrækning forløbet betjener sig af de mest hensigtsmæssige søgemetoder og søgesteder, samt udviklingen af elevernes kritiske sans overfor søgesteder og resultater, samt til sidst hvordan validiteten afgøres og diskuteres (Paulsen & Tække, 2018, s. 12).”
Udtrykspraksis
“Udtrykspraksis angår området for at respondere og artikulere sig i det digitaliserede samfund. Det kræver kundskab at skrive tekst til microblogging, og blogging, samt grafisk at opsætte en blog, redigere en videofilm, indtale en podcast osv. Man må kunne indstille hvem der kan kigge med og kunne annoncere sit medieprodukt (Paulsen & Tække, 2018, s. 12).”
Refleksivitet i udtryksevne er blandt andet evnen til at vælge et passende medie til sit produkt. Når eleverne har lært at udtrykke sig gennem flere forskellige typer medier, skal de også lære at forholde sig til hvad hvert enkelt medie kan - op i mod hinanden - og ud fra de refleksioner vælge det medie, der bedst passer til deres behov. Elevers produkter bliver i højere grad digitale, og disse kan fremvises gennem en online dialogisk undervisningssession. Hvis dine elever har lavet en digital tidslinje, har de muligheden for at vise og bruge denne til at understøtte en online fremlæggelse i historie. Man kan også stille eleverne en kreativ opgave, der skal løses gennem et digitalt produkt - disse produkter kan vurderes og sammenlignes i forhold til, hvordan udtryksformen passer sammen med indholdet og målet. På denne måde får dine elever mulighed for at være aktive medspillere i udviklingen af klassens refleksivitet omkring deres udtryksevne - og lære af hinandens succeser og fejl.
“Som første bølge aktivitet kan det være at bruge tekstbehandling til at skrive stil. Som anden bølge 13 aktivitet at opsætte en blog og få intern kritik i klassen. Som tredje bølge aktivitet at åbne den for offentligheden og indlejre den i netværkssammenhænge (Paulsen & Tække, 2018, s. 12-13).”
Deltagelses- og fællesskabspraksisser
“Deltagelsespraksisser angår bidrag til elevers fagspecifikke dannelse, når det gælder anknytning til kommunikation vedrørende det enkelte fag og i denne bevægelse særligt at fokusere på elevernes udvikling af indstilling. Mest prægnant er skriftlig interaktion, der sker ved hjælp af applikationer, hvor to eller flere kan skrive frem og tilbage til hinanden(Paulsen & Tække, 2018, s. 10).”
“Fællesskabspraksisser angår også deltagelse, men på det organisatoriske plan. De nye former for deltagelse kræver udvikling af normer og etik (2. bølge), der muliggør deltagelsen, samt tilegnelse af normer når der knyttes an til fællesskaber, grupper og netværk i klassens omverden (3. bølge)(Paulsen & Tække, 2018, s. 11).”
Refleksiviteten i deltagelses- og fællesskabspraksisser er blandt andet evnen til, at vælge hvilke debatter man vil indgå i, og på hvilke præmisser. Det er tilpasningen af ens kommunikation til det medie man benytter. Det at træffe et aktivt valg om ikke at bidrage til en diskussion, kan også vise en stor refleksivitet omkring ens kommunikationsevner.
Online dialogisk undervisning kan derfor med fordel benyttes, når man ønsker at udvikle elevernes digitale mediepraksisser og refleksivitet. I videoerne herunder kan du høre Jesper Tække selv forklare om SME eksperimentet, som er en del af den forskning som den digitale mediepraksis model baserer sig på.
Baggrunden for SME - Jesper Tække
SME eksperimentet - Jesper Tække
DiDaK Cirklen
(Dalsgaard, Caviglia, Boie, Færgemann & Thomsen, 2020)
Følgende afsnit omhandler DiDaK som er et aktionsforskningsprojekt, som er et led i den seneste gymnasiereform(Thomsen & Dalsgaard, 2020). Ligesom Tække og Paulsens model omkring digital dannelse, har DiDaK fokus på kompetenceområderne information, produktion og deltagelse. Du kan ud fra denne model søge inspiration til arbejde med de forskellige kompetencer, ved at gå på opdagelse i modellen og dens lag, der bliver gradvist mere specifikke.
Online dialogisk undervisning understøtter særligt arbejdet med deltagelseskompetencer. Ligesom beskrevet ovenfor, kan du gennem dialogisk online undervisning deltage i online rum, komme i dialog med andethed samt indgå i en åben delingskultur. Online dialogisk undervisning giver dig muligheden for at kontakte eksperter og folk fra andre kulturer, og bringe disse ind i dit klasseværelse.
I videoerne herunder kan du høre hvordan Christian Dalsgaard forklare om de forskellige kompetenceområder fra DiDaK cirklen, hvordan de kan anvendes fagligt samt hvordan du kan gribe de pædagogiske overvejelser omkring undervisning med kompetenceområderne an.
DIDAK - Digitale Kompetenceområder
DIDAK - Faglig anvendelse af digitale medier
DIDAK - Pædagogiske formater for digitale kompetencer i undervisningen