Selvom du er eksperten omkring din undervisning, din skole og dine elever, kan man som lærer ikke vide alt om alting. Når du laver online undervisning, har du mulighed for at inddrage eksperter indenfor forskellige områder. Det kan være, du gerne vil booke en ekspert til at komme ud i din undervisning, men denne ekspert bor for langt væk, eller i et andet land. Med online undervisning og videokonferenceprogrammer, kan du invitere denne ekspert med ind i din undervisning uden behov for transport. Vi ved også fra Robert Sternbergs forskning i lærings- og tankegangsformer (Sternberg, 2010), at det at udsætte sig for forskellige undervisere og eksperter, i sig selv er opmuntrende for eleverne og opfordrer til nye måder at lære og forstå på.

At blive udsat for nye læringsmiljøer, og se teori integreret i professionel praksis, er centralt for nye og innovative lærings- og undervisningsmetoder. Ekskursioner til andre dele af Danmark eller andre lande, kan være dyre og upraktiske, og måske slet ikke en mulighed på din uddannelsesinstitution. Ved at bruge videokonferencesamtaler kan du, sammen med din klasse eller dit team, besøge steder og mennesker, som ellers kan være vanskelige eller endda umulige at få kontakt til. At virtuelt besøge professionelle eller kulturelle steder, stimulerer og motiverer dine elever, og den multimodale opsætning, gennem din online undervisning (Kress, 2009), muliggør ‘dybe læringsmetoder’ (Biggs & Tang, 2007) på andre måder end traditionel klasseundervisning. Den multimodale opsætning og dets design, er også en måde at gøre denne kontakt tilgængelig, og det muliggør forskellige former for onlineudtryk, der styrker 'online empati' mellem partnere i dialogen (Evans, 2009). Udover dette kræver uddannelsens fremtid en medieøkologiske tilgang (Barnett, 2017), hvor sammenhænge for læring og undervisning ikke kun peger mod, men faktisk er direkte indlejret inden for, professionelle domæner og praksis.

I det økologiske læringsparadigme opfordres til samarbejde, ikke kun inden for ens egen klasse, årgang eller institution, men også til samarbejde med grupper af elever fra andre institutioner, og endda med fagfolk fra eksterne domæner. Da rejse frem og tilbage mellem institutioner kan være dyrt og tidskrævende, muliggør videokonferencer en mere jævn og kontinuerlig kommunikation og samarbejde mellem sådanne tværgående elevgrupper. Dette gør det muligt, at danne stærke 'communities of practice' (Wenger, 2008), hvor det gensidige engagement er meget lettere at indlede, vedligeholde og realisere.

Når du engagerer dig i legende og kreative læringsdialoger, bliver du fanget i strømmen af dialogerne, så det at tage notater, og huske centrale citater, bliver mindre vigtigt. Imidlertid giver videokonferencer dig mulighed for at optage din undervisning, dine møder og andre samarbejdsdialoger, så du kan gense dem bagefter, for at få alle nuancer og perspektiver i diskussionen med. Dette gør det muligt at inkludere alle, også de elever/kollegaer, der muligvis er gået glip af mødet på grund af andre arrangementer eller sygdom. Når du har optaget dine dialoger, kan du gå i dybden med centrale spørgsmål, som gruppemedlemmerne kan huske forskelligt, hvorved det kan vise sig nyttigt at have samtalens 'data' ved hånden. Som vist ved Bengtsen & Jensen (2015), der har adgang til 'historie' og kronologi i (Kress, 2009, s. 34–98) feedback-sessioner, kan det hjælpe eleverne med at forstå de forskellige trin i et udfordrende argument, og det kan give dem en stærkere refleksivitet, omkring deres egen analyse og fortolkning af hvad der blev sagt af deres kommunikationspartnere.