Christian Schmidt
Sydvestjyllands Efterskole
Hvad er min forståelse af begrebet Kreativitet? Umiddelbart vil jeg mene, at det er evnen til at reagere på et problem, imens man konstant tager forbehold for ændringer og nye erfaringer. Jeg forbinder begrebet meget med et andet, som jeg har et stærkere forhold til, nemlig “Improvisation”. Som musiker er det særligt gennem improvisation f.eks. i soli, at jeg udlever en kreativitet.
Min definition af improvisation har jeg fra en musiker, Victor Wooten. Han kalder musik og improvisation for et sprog. Ligesom med talesprog, der har en korrekt grammatik, er der også en kultur eller tradition i musik for, hvordan vi formulerer os. Og ligesom i tale- og skriftsprog kan kulturen brydes. I skolen underviser vi i navneord, udsagnsord, kommaregler, analysemodeller og meget andet. Den undervisning giver os et bedre udgangspunkt for selv at formulere os hensigtsmæssigt og effektivt. Når vi skal kommunikere et budskab, overvejer vi ikke alle disse redskaber, men henter dem frem fra værktøjskassen og sammensætter sætninger improvisatorisk eller kreativt. Vi tænker ikke over ordstillinger eller andre grundregler for talesproget. Ligesådan er det med musik. Musikeren har trænet skalaer, rytmiske figurer og kender forskellige klassiske arpeggioer eller melodistumper. Når man så spiller improvisatorisk, henter man disse redskaber frem fra værktøjskassen og “improviserer”.
Jeg opfatter kreativitet som afhængig af de “redskaber”, vi har i “værktøjskassen”. Den enkelte situation, hvor vi skal være kreative viser sig først, når den opstår. Og situationen kan ændre sig mens vi handler på den. Derfor må man trække på forskellige tilegnede redskaber såsom faglig viden, arbejdsmetoder, strategier og tilgængelige ressourcer bl.a. i form af netværk eller genstande fra tidligere kreative processer.