Lars Frisdahl:
- Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Paradigmerne er
a) At lære studenterne, at realisere et økonomiske eventyr (Handling, handlingsaspektet, økonomisk forståelse, og at entreprenørskabsundervisning skal baseres på elever og studerendes udførende aktiviteter (Gibb, 2011; Neck, Greene & Brush, 2014; Sarasvathy, 2008)
b) At lære studenterne, at realisere et økonomiske eventyr mhb. på at samfundet får øget økonomisk vækst(Kreativitet, udviklingen af kreativitet og divergent tænkning, evnen til at få idéer, se og skabe muligheder samt evnen til problemløsning (Baron, 2012; Dyer, Gregersen, Christensen, 2011; Elsbach, 2003; Lee, Florida & Acs, 2004).
c) Omverdensrelation, samarbejde med forskellige eksterne parter og interessenter, samt åbenhed for muligheder indenfor marked, og en empatisk tilgang til den sociale og kulturelle kontekst (Nielsen et al. 2009; Neck, Greene & Brush, 2014).
d) Personlig indstilling. tillid til egne muligheder og evner til at agere under komplekse og usikre vilkår og deres tro på selv at kunne iværksætte forandrende handlinger (Blenker, et al., 2011; Sarasvathy, 2001; Sarasvathy & Venkataraman, 2011).
Der er selvfølgelig lidt fra alle, men jeg går nok mest efter den fjerde.
2) Effectuation integreres ved:
Her tolker jeg effectuation I henhold til Sarasvathy
Jeg fokuserer på brugerinddragelse via kontakt med forbrugeren/målgruppen ved en behovsundersøgelse, hvor man skal dokumentere og identificere det eller de behov, som brugeren kan udtrykke at have (de erkendte behov) og de behov som brugeren ikke umiddelbart kan give udtryk for, (ikke erkendte behov). Dernæst skal eleverne udvikle produktet i samarbejde med brugeren, Brugerdreven innovation. Brugerdreven Innovation handler om, i omfattende grad, at inddrage brugerne i:
Udvikling af:
Nye ideer til innovative produkter/processer/ydelser, der kan opfylde behovene.
Konkrete produkter i samarbejde med jer (virksomheden) og teste om disse vitterlig opfylder behovene.
Mia Møballe Oesen
- Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Min undervisning er meget forskellig fra fag til fag. Jeg underviser i afsætning, innovation og virksomhedsøkonomi (VØ). Det betyder derfor, at der er forskellige tilgange til hvordan jeg tilrettelægger undervisningen og hvordan eleverne kan arbejde med fagene på. Det er også med til, at refleksioner over egen undervisning bliver udfordrerne, da ingen af de tre fag er ens. I de enkelte fag er der også forskel på hvad der giver mening i en kontekst, som ikke giver mening i en anden kontekst. Da jeg også er ny i henhold til mit arbejde, er det også begrænset hvor meget jeg egentlig kan reflektere over min undervisning. Der ligger ikke meget i bagagen, men det jeg vil viderebringe fra denne øvelse, er nok primært hvordan jeg i fremtiden skal reflektere over både dårlige såvel som gode hændelser der sker i min undervisning.
Til denne refleksion vil udgangspunktet være undervisningen af faget virksomhedsøkonomi, da det også er det fag jeg har som udfordring. Mit forsøg på at få entreprenørskab inddraget VØ undervisningen, stiller min undervisningen sig derfor mellem to paradigmer; hverdagspraksis og iværksætteri – der henvises til billedet herunder.
Jeg forsøger at skabe en forståelse hos eleverne, om hvorfor faget er vigtigt og hvordan det er vigtigt. Her er mit fokus bl.a. at sætte fokus på eleverne selv og deres fremtid, samt at skabe et fokus på et mere samfundsorienteret niveau.
- Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
Jeg fortsætter med udgangspunkt i faget VØ, da det er her min udfordring er…
Spørgsmålet er formuleret vældig fint, da jeg ikke er helt klar over om jeg allerede integrere effectuation i min undervisning – og derfor er det måske nemmere for mig, at svare på hvordan jeg vil integrere det i stedet.
Jeg tænker meget praktisk ned til små projekter/emner/opgaver, hvor jeg måske kan formulere klare spørgsmål til eleverne, således de kan starte fra en ende af og besvare disse opgaver. Integrationen af effectuation kunne måske være, at sætte små stop/udfordringer/bumps undervejs i projektet/emnet/opgaven, således eleverne ikke kan følge den første plan de har lagt. Derimod skal eleverne nu planlægge et nyt udgangspunkt, og derfra arbejde videre …
Det kan være en måde at vise eleverne hvorledes planlægning –> handling –> planlægning –> handling osv., kan foregå. Derved vil man også komme væk fra causation tilgangen, hvor målet er klart fra starten.
Bumps eller udfordringer, giver eleverne mulighed for at opleve at der skal være plads til fejl og jeg har en forventning om, at det måske også vil styrke eleverne til at se forandringer som noget positivt.
Anne-Sofie Dideriksen
- Hvordan stiller min undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Min rolle er at støtte undervisere fra folkeskolen, erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser i at planlægge, udvikle og evaluere entreprenørskabsundervisning. Den undervisning, jeg understøtter, spreder sig stort ud over alle paradigmer.
Entreprenørskab som hverdagspraksis: Huset er ramme for undervisning, der udvikler entreprenørskabskompetencer i forløb, der ikke nødvendigvis er projektorienterede mod at skabe en værdi for nogen eksternt for eleverne, som man kan sige, at både paradigmerne ”socialt entreprenørskab”, ”iværksætteri” eller ”vækstskabelse” gør. Et eksempel er et gennemført forløb i historie VUC, der omhandlede kronologi. Opgaven var at visualisere – digitalt eller anlagt – en kronologi over det historiske stof, de skulle til eksamen i. Kompetencemålet var at organisere deres viden i en personlig, visuel model, altså relateret til kreativitetskompetence, stærkt forbundet med udvikling af deres tro på egne evner som forberedelse til eksamen.
Iværksætteri og vækstskabelse: Bedrives i en mængde forløb, eksemplarisk herfor naturligvis Company Programme, som bl.a. Mia i Tønder afvikler i et samarbejde mellem htx og hhx, men også den lokale smedeuddannelse arbejder med iværksætteri og EUD har en fast forløb med det fokus også. Dertil har Tønder Kommune en særlig iværksætterilæseplan, der som det nyeste foreskriver, at 30 timer af arbejdet med innovation og entreprenørskab skal have fokus på iværksætteri på 9. årgang og helst i forbindelse med Vadehavet.
Skolerne har gennemført mange forløb inden for paradigmet om socialt entreprenørskab og skabelse af social værdi, f.eks. forslag til aktiviteter til integration af uledsagede flygtningebørn på folkeskoleskolens 9. årgang.
I yderligere forløb i mit regi arbejder eleverne med at undersøge, udvikle eller modificere et produkt, en service eller proces for et firma eller en organisation. Der er vel her tale om vækstskabelse i meget indirekte forstand, når man som eleverne bidrager til innovationsprocessen eller bare den løbende forbedring af tingene? Hvordan stiller den slags undervisning sig i forhold til papradigmerne?
2. Hvordan vil jeg integrere effectuation i min undervisning/det projekt jeg arbejder med?
Effectuation-tilgangen kunne i de forløb, jeg understøtter, med fordel integreres ved at starte med at lade eleverne arbejde med på problemstillingerne, som skal drive entreprenørskabsundervisningen. Hvis eleverne kan være vanskelige at motivere og fastholde i en udviklingsproces, oplever jeg ofte, at underviserne vælger den meget målstyrede tilgang, at eleverne skal løse en meget nøje defineret opgave eller i evalueringen konkluderer, at opgaven skulle have være meget mere snæver.
En måde at gøre en opgave overskuelig og vedkommende på er jo netop at sætte eleven i spil i forhold til opgaven: Hvis det handler om kreativ produktudvikling, som vi nogle gange har forløb i ud fra materialer som aluminium eller læder, så handler det jo netop om at bruge elevens kontekst og erfaringer til at få fokus på den vedkommende opgave / det vedkommende produkt for ham eller hende. At lade eleverne forme problemstillingen / opgaven lidt og sætte sig egne mål, betyder ikke, at man ikke kan sætte rammer op for en opgave, der afgrænser til en bestemt elevgruppes niveau. Jeg tror altså på nødvendigheden af elevens individuelle interessebårne eller erfaringsbårne tilgang til sådanne opgaver i stedet for, at vi gætter på, hvad der er de ”mere realistiske” eller ”anderledes” eller ”produktive” opgaver for dem (ordvalg citeret fra skriftlig intern evaluering af et produktudviklingsforløb).
Der må derfor fra min side ligge en opgave i at illustrere den resultatstyrede tilgang over for en resurse – og middelstyret effectuation-tilgang i mit samarbejde med undervisere.
Lene Lund
- Hvordan stiller din undervisning sig i forhold til paradigmerne?
Som regionsleder ved FFE – Nordjylland underviser jeg ikke, men har den primære opgave at udbrede entreprenørskabs- og innovationsundervisning. Det er en væsentlig pointe i fonden, at det ikke kun handler om at skabe flere iværksættere, men i lige så høj grad evnen til at skabe værdi for andre, hvad enten det er social, økonomisk eller kulturelt. Set i lyset af det og det at verden er i en forandring, hvor den personlige indstilling bliver vigtigere og vigtigere, ser jeg ”Facilitating an entrepreneurial mindset in everyday practice” som den mest rigtige måde at tilgå udbredelsen af undervisningen på. Entreprenørskabsprocesser som en måde, der ikke kun giver mening i skabelsen af nye forretning, men i lige så høj grad et svar på mange andre sociale udfordringer og måder at berige verden på, er den indgangsvinkel jeg har arbejdet på at udbrede entreprenørskab- og innovationsundervisning.
2. Hvordan vil du integrere effectuation i din undervisning/det projekt du arbejder med?
FFE – Nordjyllands hovedfokus er udbredelse af entreprenørskabskonkurrencerne for grundskolerne, og hermed er der et klart fast mål i det arbejde jeg sidder med, hvilket er meget ”ikke-entreprenant”.
Trods et meget specifikt mål, er der mange måder at nå i mål på, da entreprenørskabs- og innovationsundervisning fortsat er et ukendt land for mange. Tillige er der rigtig mange interessenter, der knytter sig til at komme i mål med udbredelsen af konkurrencerne. Entreprenører ser, ifølge Sarasvathy, på strategiske partnerskaber helt fra start af, og i forhold til det projekt/ mål jeg sidder med, må jeg sige, at jeg i høj grad integrerer effectuation. Partnerskaber og alliancer er i høj grad en vigtig indgangsvinkel.
Tillige opstår der også mange overraskelser undervejs i introduktionen til/ udbredelsen af undervisningen. Det er eksempelvis ikke alle, der accepterer at entreprenørskabs- og innovationsundervisning er en god idé, ligesom det i nogle kommuner virker bedst at tage fat i en ildsjæl på en skole og i andre kommuner virker bedst, at tage fat meget længere oppe i systemet som på politiker niveau. Der justeres med andre ord efter den erfaring, der tildrages, og det er, ifølge Sarasvathy, meget entreprenørielt.
Den søgende fremgangsmåde i mit arbejde kan måske i virkeligheden godt virke/ bestegnes som en entreprenant adfærd.