Hvad er kreativitet for dig?
Hvornår er du kreativ i undervisningssituationer?
Beskriv et eksempel hvor du har oplevet at være kreativ i en undervisningssituation.
Jannie Z Rasmussen Teknisk Skole Silkeborg / jzr@tss.dk
Torben Bastrup Teknisk Skole Silkeborg / tbn@tss.dk
Hans Heiselberg Skive Tekniske Skole / hlh@skivets.dk
Kurt Lindholm Skive Tekniske Skole / kul@skivets.dk
Kreativitet for mig er overordnet at bruge de resurser man allerede er i besiddelse af og anvende dem på en nye og innovativ måde. For mig opstår kreativitet på flere niveauer det kan både være i arbejdssammenhæng, når der tænkes og anvendes nye undervisningsmetoder, når der i hjemmet lægges planer for logistikken i familien og i stor grad når mine børn finder en sten, tomt emballage eller noget andet, og straks ser mulighederne for at skabe noget nyt som skaber deres leg.
Jeg tror ikke altid jeg er så bevist om kreativitet i min undervisning, jeg forsøger selvfølgelig hele tiden at skabe en undervisning der er spændende og inspirerede for eleverne. Det er ofte sket at kreativitet opstår mere eller mindre tilfældigt, det kan udspringe de resurser der er tilstede i en bestemt situation. Et eksempel på dette kunne f.eks. være en planlagt undervisningsdag der pga. sygdom eller fejl i leverancen af varer, på kort tid skal gentænkes i forhold til de resurser der så er tilstede. Her skal der i løbet af meget kort tid tænkes hurtigt og kreativt, og begrænsningerne kan gøre at man pludselig ser andre muligheder og løsninger. Jeg har tidligere oplevet at der pga. af sygdom, hurtigt måtte tænkes alternativ i forhold til, at der nu ikke var de resurser tilsted, som undervisningsformen krævet. Det endte ud med en undervisningsdag hvor eleverne i langt højere grad selv kom i spil, og måtte ”elev til elev” evaluering af opgaver. Efterfølgende evaluering på denne dag viste at eleverne faktisk fik stor værdi ud af dagens forløb og den vidensdeling der opstod eleverne i mellem.
Jeg forsøger generelt at inddrage eleverne meget i undervisning og læringen, det kan være i forhold til at lave nogle workshops hvor eleverne komme i gennem forskellige opgaver omkring eks. kaffe – både teoretisk og praktisk, for så til sidst på klassen at sammenfatte og dele viden der er opstået i løbet af undervisningsdagen. Andre inddragelses muligheder er også at kombinere elevernes brug af smartphones, tablets m.v. til at spille og lege viden ind f.eks. ved brug af online quizgenerator som Kahoot, hvor underviser eller eleverne selv skaber en quiz om et given emne.
Jannie
Tak til Jannie for depechen omkring kreativitet i læringsrummet. Jeg tænker, at Jannies betragtning om at begrænsninger i en given undervisningssituation kan være med til at skabe et kreativt læringsmiljø er interessant og relevant. Det er et område jeg selv benytter for at skabe en kreativ situation. Det at eleven kan agere kreativt i en praktisk situation er væsentligt. Også din betragtning omkring at eleverne selv skal finde løsninger, og at de selv skal danne kobling imellem teori og praksis er interessant. Det at studerende, som gruppe, selv er med til at danne et læringsrum kan være givende i forhold til de entreprenørielle kompetencer. Det kunne være spændende hvis vi sammen kunne udvikle en entreprenøriel ”værktøjskasse” til brug i vores fælles fag….
Jeg tænker, at jeg gennem mit fag, instinktivt og uformelt, tænker kreativt i forhold til de klare opstillede mål for kokkefaget. Kreativitet er en del af kokkefagets DNA. Udfordringen for mig er at kunne synliggøre disse processer for de studerende.
Det er interessant at få elever og studerende til at genopdage deres legende adfærd og at vække deres undren omkring råvarer og retter. Jeg bruger ofte det, at de studerende skal redesigne en klassisk ret. At de starter med at lave klassikeren og derefter ”dissekere” retten. Bryder den op i delelementer som eksempelvis grundsmage, dufte, texturer, visualitet og anretningsform. Et eksempel kan være den danske klassiker flæskesteg med brun sovs. Hvordan kan den omdannes til en ny og spændende ret som gøres spændende og attraktiv for en given restaurant? Så kreativiteten kan bruges som værdiskabende værktøjer for elever og deres restauranter.
Et andet kreativt element i min undervisning er, at de studerende arbejder med begrænsninger. At de ikke må bruge forskellige råvarer, metoder eller næringsstoffer. Her kan de blive udfordret i brugen af næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber. En begrænsning kan være at de ikke må anvende eks. en bestemt form for protein men må finde en erstatning. Det tvinger de studerende til at tænke kreativt. Det kan også give de studerende en ”wow” oplevelse som kan bidrage til deres motivation.
Et kreativt læringsmiljø er for mig en særdeles vigtig faktor. Det kan inspirere, motivere og styrke de studerendes indre ”legebarn ”så det styrker deres egne faglige evner og dermed deres faglige selvtillid. Selvtillid og tro på sig selv er en særdeles vigtig faktor for læring.
Refleksionen er hermed klar til Hans…
Torben
Godt at du tager fat i selvtillid, Torben. Det er stikordet til Banduras selvkompetence som var central i andet seminar. En bog om emnet: “Det kompetente selv” af Carl Kähler, behandler forskellige aspekter af selvkompetence. Her vil jeg citere et par passager derfra.
“Lærernes tro på deres egne kompetencer er delvist bestemmende for den
måde, de strukturerer undervisningen på og er med til at forme
de studerendes vurderinger af deres intellektuelle kompetencer.
F.eks. viser det sig, at lærere, der har en stærk tro på
deres undervisningskompetence, tror på, at de kan motivere
og undervise vanskelige elever og studerende og modvirke
følgerne af en negativ social arv.
Lærere, der mangler tro på deres undervisningskompetence,
har derimod en tendens til at mene, at der ikke er ret
meget at gøre ved umotiverede og understimulerede elever
og studerende.“
Der er derfor god mening i en uddannelse af lærere der måske virker som overdrevet uddannelse, men som netop giver lærerne den kompetence der skal til, og som skal anspore dem til at fremelske selvkompetencen hos deres elever.
I egen undervisning har jeg forsøgt mig med mange forskellige former for projektorienteret undervisning, hvor elevernes innovative evner kommer i spil. F.eks. på byggemontageteknikeruddannelsen, hvor eleverne til et åbent hus-arrangement, fik til opgave at lave en labyrint i gips, hvor der skulle indgå alle de læringsmål der er i uddannelsen.
Denne opgave fik et ellers umotiveret hold til at “eje” deres projekt. De ville gerne lave noget flot og spændende til gæsterne.
Et andet sted hvor det ligesom Jannie skriver er “nød lærer nøgen kvinde at lave lemonade” er da jeg skal have malere på grundforløb, selv om vi ikke er nogen malerlærere på den afdelingen i Nuuk hvor jeg arbejder på det tidspunkt. Her er det i høj grad learning by doing. Efter nogen trial/failure, blev det et godt resultat. Og vi fik pyntet gangene.
Jeg er meget glad for at arbejde i projektorienteret undervisning. Alligevel kan den kaos der indfinder sig, godt blive en begrænser i forhold til de læringsmål og det pensum vi har for grundforløbet, i hvert fald her hos tømrerne.
Hans
Først og fremmest meget spændende læsning og nogle interessante betragtninger. Det får mig til at tænke på kreativitet i undervisningen, som en proces set i forskellige sammenhænge. Det får mig således også til, at tænke på en metaforisk omskrivning af Mazlov’s behovspyramide. Hvis man forestiller sig at de nederste og efterfølgende forskellige lag i pyramiden udgør noget basalt strukturering af undervisningen, der er styr på rammer og faciliteter, der er gjort nogle sunde tanker om didaktik og metodik i form af lektionsplaner m.m. Lærerne føler sig kompetente og trygge i gerningen, de ved hvor de kan hente sparring og forståelse for intentionerne i pædagogikkens bestræbelser. Lærerne har nogle gode og konstruktive relationer til eleverne og fagenes indbyrdes sammenhæng, Lærerne behersker klasseledelse på en naturlig og afbalanceret måde. Fra/Med dette pyramideformede fundament ser jeg en platform, hvor fra kreativiten kan realiseres, blomstre og komme til udtryk i mange variationer. i dette billede ser jeg kreativitet som en overskuds betinget handling i kølvandet på en masse induktive elementer. Omvendt kan “kaos” og og begrænsede ressourcer være en anderledes presbold at løbe efter, men som dog er meget risikabel og kan være ekstremt stressende både fysisk og mental.
Når jeg selv har været ude i det kreative element i undervisningen, har det ofte været for at få en dybere indlæring af noget lidt teoretisk tungt materiale. Her har det ofte været en omlægning af noget teoeretisk baseret viden, til noget praksisorienteret. Heri har det handlet om at springe ud i en faglig diciplin i et frit fald, for så at udvikle vinger og flyvefærdighed inden tyngdekraften bliver ultimativ. Dette bringer andre elever i spil på en ny måde, som både kan være givende og hæmmende for læringsforløbet og udbyttet, men meget udviklende for den nygerrige pædagog.
Mvh Kurt
Kære alle 4
Allerførst er det altså bare et lækkert blogindlæg med mange gode overvejelser og eksempler – og dejligt med billeder!
I Jannies indlæg lægger jeg særligt mærke til to ting: Nytten af uforudsete hændelser og andre problemer/begrænsninger. Det kan man helt sikkert også bruge i forhold til eleverne, hvilket flere af jer også nævner. Den anden ting, jeg særligt bed mærke i, er det her med at inddrage eleverne. Det tror jeg er temmelig centralt, hvis man vil understøtte elevernes kreative kompetencer: Opgaverne må simpelthen ikke være for snævre, hvis eleverne skal kunne arbejde kreativt.
Torben skriver, at kreativitet er en del af kokkefagets DNA – helt enig – udfordringen er at synliggøre processerne for eleverne. Der tror jeg, at du har fat i noget virkelig centralt. Det gad jeg godt læse en opgave om en gang, men det bliver måske ikke lige denne gang 🙂
Spændende citat Hans! Jeg havde på et af de første gennemløb fornøjelsen af at have en leder fra en ungdomsuddannelse i min læringsgruppe. Hun var en meget erfaren lærer og underviste stadigvæk ved siden af lederjobbet. Hun er en af dem, der virkelig har inspireret mig. Hendes undervisningsmetoder var sindsygt kreative, hvilket hun blandt andet begrundede med, at hun gik “foran” og underviste de allermest umulige hold, som ingen ville have, og som skulle have tingene på en anden måde. Nogle af tingene, ville jeg aldrig gøre, fordi jeg underviser en anden målgruppe og simpelthen ikke ville kunne stå inde for alt sammen. Men hun var så cool omkring hendes anderledes tilgang, malede i sin fritid osv. Og den der med “nød lærer nøgen kvinde at lave lemonade” kommer jeg muligvis til at citere dig for 🙂
Rigtigt interessant med den Kurtske behovspyramide, og meget enig i, at hvis kreativitet kun opstår på baggrund af behovet for brandslukning/problemer etc. bliver det lidt hårdt. Sådan tror jeg i høj grad man kan sige, at det var at være entreprenørskabsunderviser for 10 år siden, men det har heldigvis ændret sig. Frit fald kan helt sikkert skabe noget dybere læring, der sætter sig. Det kan bare også skabe usund, irrelevant, uhensigtsmæssig læring, da det er ekstremt uforudsigeligt, hvis det ikke følges tæt af undervisere, facilitatorer osv. Jeg tænker, at “igennem entreprenørskabs-” undervisning altid indeholder en vis grad af frit fald. Kunsten er at docere det frie valg i forhold til målgruppen, målene osv.
Mvh. Helle