B2 – cirkelrefleksion –

Cirkelrefleksion:

Hvad er kreativitet for dig med særligt fokus på dine elever og undervisning?
Skal være afsluttet d. 29. oktober.

Eva før d. 25/9
Zita til d.  2/10
Kasper til d. 9/10
Rikke til d. : 23/10

Kasper:

Kreativitet er for mig noget med at bruge sin fantasi og viden til at se tingene på en ny måde og tænke/skabe noget anderledes end det kendte. Måske kan man opdage nye pointer i allerede lærte ting eller eksperimentere med tingene.

I undervisningen ligger det kreative, udover at se nye mønstre og pointer, også i det, at man afprøver eller udfører idéen, da den ellers blot er en idé. Det gør sig især gældende i min dramatikundervisning, hvor eleverne også igennem at eksperimentere med øvelser og projekter også får nye idéer, som de så kan efterprøve. Nogle elever kan have talent for at tænke kreativt, men alle kan være kreative ved at arbejde med at bruge deres fantasi – jeg har derfor den erfaring, at de kan oparbejde en kreativ kompetence i en vis grad, hvilket især ses i skuespillet.

I historieundervisningen ligger det kreative i at opdage paralleller, se sammenhænge, se nye pointer og i at kunne formidle det på en kreativ måde. Det bliver således her (og også i andre fag) nemmere for eleverne at tænke kreativt, hvis de har en vis faglig viden og forståelse for faget

Eva:
Kreativitet i undervisningen er for mig eksperimenterende variationer, hvor formålet er at øge elevernes kompetencer til selvstændig tilegnelse af viden og problemløsning. Kreativitet behøver ikke være nyskabende/nytænkende, derimod ser jeg det som vigtigt, at både lærer og elever ‘tør’ angribe det faglige stof på forskellige måder, der kan skabe nye muligheder, for at eleverne opnår læring ift. et fagligt område og større selvtillid til egen formåen.

Leave a Reply