KREATIVITET i undervisningen er for mig…..
når man sætter sig selv og sit fag i spil ved f.eks. at afprøve nye undervisnings-/læringsmetoder og nye undervisningsmaterialer, emner og forløb.
At være kreativ betyder at ”skabe”: kreativ/kreere (da), create/creative (eng) afledt af creare (latin). Når lærere og elever skaber noget sammen i et fag som engelsk, eller når elever på egen hånd producerer f.eks. en film, et rollespil, en dialog, en tale, et digt, en novelle, en artikel, en quiz eller en reklame, er det kreativt. Men når eleverne skriver en bunden skriftlig opgave, er det vel også – eller forventes det vel også at være – en kreativ proces inden for de rammer, genren tillader. Og når eleverne f.eks. tilegner sig grammatikkundskaber ellert træner deres ordforråd gennem lytte- eller tegneøvelser, spil, quizzer, lege osv. kan det vel også betragtes som kreative undervisningsformer. Spencer Kagans Cooperative Learning-concept er et godt eksempel på nye pædagogiske arbejdsformer og strukturer, der kan bruges til at øge dynamikken i klasserummet og motivationen hos de studerende og dermed fremme læringen.
Kreativ skrivning/creative writing er et begreb, der bruges i mange sammenhænge verden over. I Danmark dækker det bl.a. over en tilgang til skrivning som en meget personlig proces – noget med at finde sin helt egen skrivestil, eller noget med at overkomme skriveblokeringer, komme i flow og være mere proces- end produktorienteret. Og Kreativ Skrivning er bl.a. titlen på en bog af Rune Munk-Jørgensen og Ask Helskov Larsen, udgivet af Dansklærerforeningen i 2006. I flere engelsktalende lande er ”Creative Writing” simpelthen et fag eller en disciplin, hvor man lærer at skrive skønlitterært.
Som engelskunderviser oplever jeg nok mine elever være allermest kreative (og produktive!), når de bliver ”sat helt fri”. Jeg laver ofte på 2. år af deres hf-uddannelse en runde, hvor de hver især skal lave et mundtligt ”oplæg” for klassen. Emnet er frit, formen er fri, og tidsrammen er (stort set) fri. Kravene er
-at de skal præsentere noget, de interesserer sig for/brænder for/har oplevet/ved noget om
-at det skal foregå på engelsk, og
-at de SKAL have forberedt sig hjemmefra (glosearbejde, talepapir, hjælpeprogrammer, rekvisitter mv.)
De selvstændigt producerede oplæg (og arbejdsprocessen der ligger bag) ender ofte med at ligge langt over det niveau, de respektive elever ellers demonstrerer i den daglige undervisning både hvad angår engagement, fagligt niveau og udbytte. Der bliver eksempelvis holdt rejseforedrag med billeder og filmklip, lavet power-point-præsentationer over komplekse historiske emner, demonstreret fritidsbeskæftigelser som e-sport, harpunfiskeri, faldskærmsudspring, kogekunst, dressurridning, amerikansk fodbold osv. osv. (alt sammen med rekvisitter i klasselokalet), gjort rede for og analyseret litteratur, musik, billedkunst, graffiti, fotokunst mv. PÅ ENGELSK. OGSÅ af elever, der i den daglige undervisning har svært ved at komme ud over scenekanten. Og opmærksomheden, engagementet og den faglige feedback (efterfølgende spørgerunde) fra de øvrige klassekammerater er vel at mærke OGSÅ større end vanligt.
Konklusion: En effektuel arbejdsproces efter ”bird-in-hand”-princippet, der virker rigtig godt!! Og så kunne udfordringen for mig være at overføre det drive, jeg oplever hos eleverne i den proces, til andre læringsforløb.
Signe
aash@aarhusakademi.dk (Signe)
Kreativitet i undervisningen handler for mig om at nytænke eller gentænke sin undervisningspraksis så den inddrager en kreativ proces, hvor lærer/elever sættes i en situation, hvor de kommer til at arbejde effektuelt således at målet, produktet, resultatet af forløbet/ timen/undervisningssekvensen/opgaven ikke er givet på forhånd.
Den kreative arbejdsproces kan indtræffe når man giver sig selv eller eleverne plads til at bryde de etablerede rammer for hvordan ”man plejer” at gøre eller når rammerne i sig selv laves anderledes således at der f.eks. indlægges ”benspænd” i den udfordring der skal mødes.
Min erfaring er at nogle elever kan lide den kreative proces, fordi at de her får lov at udfolde sig og bruge de evner de har (Bird in hand), mens andre tager afstand fra den kreative proces fordi de her ikke føler de får mulighed for at bruge de evner de rent har – f.eks en ”kausal” viden om hvordan man traditionelt ifølge lærebogens anvisninger skal komme fra A til B.
Hvordan løser man så denne konflikt eller modsætning i elevgruppen?
Svaret er nok at man er nødt til at træne eleverne i begge arbejdsprocesser – både den kausale og den effektuelle – så eleverne oplever og forstår at de ikke er hinandens modsætninger, men at de rent faktisk kan supplere hinanden og i mange tilfælde er helt nødvendige for at komme i mål med et projekt.
Elever med gode ”effektuelle” kompetencer bør måske derfor udfordres med “kausale” benspænd (Hvordan kommer du fra A til B) mens elever med gode ”kausale” kompetencer måske skal udfordres med effektuelle benspænd. (Tænke ud af boksen)
Vh Jonas
aajm@aarhusakademi.dk (Jonas)
Kreativitet i undervisningen
I min egen undervisning synes jeg der allerede indgår et kreativt element, når jeg arbejder på at udvikle egen undervisningspraksis. Jeg er enig med Signe i, at dette kræver afprøvning nye undervisnings-/læringsmetoder og nye undervisningsmaterialer, emner og forløb. Når det gælder en træning i elevernes innovative kompetencer, så er jeg her på kurset, for at blive klogere på, hvordan det kan gøres. Overordnet set må et vigtigt element være at bryde rammerne og tænke ud af boksen …
tt@hhfvuc.dk (Terkel)
Kreativitet i undervisningen…
er for mig først og fremmest noget der må tage udgangspunkt i mig som underviser. Det vil sige, at jeg må gøre mig den ulejlighed at vinkle stoffet og arbejdsmetoderne på en måde, der gør det muligt for eleverne at tænke ud af boksen. Det betyder for mig også, at jeg ofte må gå forrest og vise hvordan man kan arbejde kreativt med et fagligt fundament og fremvise nogle af de nødvendige dyder. Dette kan godt være grænseoverskridende, men min erfaring er, at det for visse elever bliver mere tydeligt, at der her menes at man arbejder anderledes med det faglig stof end hvad der formentlig er sædvane. Det sværeste bliver i praksis ofte at stilladsere og facilitere de kreative processer, så eleverne oplever at kunne mestre opgaven. Det kreative bliver ofte her opfattet som et løst arbejde med mere eller mindre geniale indfald, hvorfor praktiske øvelser samt løbende feedback og evaluering med udgangspunkt i de processuelle entreprenørskabsmodeller er afgørende for at sikre det faglige udbytte af undervisningen.
sg@hhfvuc.dk (Søren)