Hvad er kreativitet for dig med særligt fokus på dine elever og undervisning?

Kreativitet for mig? Kreativitet er det der sker / begynder at ske når når det ikke er regler og manualer vi handler på baggrund af, når vi søger ud over det vi ved der er det korrekte svar, når vi afprøver og undersøger og ser hvad der mon duer. Kreativitet er for mig af undersøge fx nye materialer, modeller og måder at være sammen på, kreativitet forudsætter nysgerrighed og mod. Kreativitet handler vel både om sansning og om sans. Jeg læste netop en artikel om den ukrainsk/ amerikanske pianist Horowitz – et godt eksempel på hvad jeg forstå ved kreativitet – levende, nyskabende og farligt (i hans tilfælde meget farligt).

Kreativitet er kan finde sted på mange niveauer. Børn er kreative når de leger med pinde og sten og halve og hele skruer og alt hvad de ellers kan finde på deres vej. Madlavning, skak, fysik … kreativitet ses inden for alle felter.

I forhold til undervisning er jeg pt. optaget af dels mig selv og dels de studerende. I forhold til mig selv som underviser er jeg optaget af at forholde mig kreativt (levende og skabende) i forhold til faget og jeg er optaget af hvorledes jeg ved at sætte forskellige emner i spil i undervisningen (fx det at cykle) kreativt arbejder med at realisere faget læringsmål i de studerendes bevidsthed. I forhold til de studerende er jeg optaget af at understøtte deres kreativitet – understøtte at de arbejde med emnerne og skaber sig forståelse af og erfaring med videnskabsteorien.

/Dorte

 

Kreativitet i undervisningsrummet handler for mig, bl.a. om nye og alternative måder at løse opgaver på. Det kan udspille sig i:

-Elever og lærers kreative formåen i udarbejdelse af præsentationer og materialer. Her tænker jeg umiddelbart det visuelle i form af farver, typografi, billeder og opstilling. Men også på hvilken måde det fremvises. Den gængse tavleundervisning med powerpoint er blevet normen, og ved allerede at tænke ud over denne metode, viser det en sans af kreativitet.

-Måden hvorpå en opgave løses. Det være sig skriftlige opgaver, mundtlige øvelser eller gruppearbejde. Oftest bliver eleverne stillet for en opgave, der bliver løst ud fra et skriftligt pensum. De elever der kreativt løser en opgave, har turde tænke nye måder at løse den på. Det kan være de har læst andet litteratur end det opgivne, talt med erfarne mennesker inden for området eller set dokumentarer, der understøtter opgaven. Jeg ser sjældent denne type af opgaveløsninger, men det handler nok mest om, at jeg som underviser selv skal turde at give slip, og ikke give eleverne låste opgaver. Min frygt ved denne type opgaver, vil være at eleverne besvarer med ukritisk sans ud fra en google søgning.

/Mette

Kreativitet for mig med særligt fokus på mine elever og min undervisning er, at prøve så vidt muligt, at målrette min undervisning til den gruppe elever jeg har i faget og bruge tingene anderledes end forventet. Er det en faglig svag gruppe, en faglig stærk gruppe eller en blanding? Derudfra forholde mig til, hvad gruppen vil få ud af et powerpointoplæg. Hvor mange billeder kontra tekst dette skal indeholde osv. Eller skal der istedet laves en prezi-præsentation med video etc. Dernæst: hvordan skal der videre arbejdes med stoffet efter oplægget? Er det vha. spil som Jeopardy, kort, spørgsmålsark, hands on arbejde eller en præsentation lavet ud fra et gruppearbejde, der er det optimale valg? En førtest af elevernes viden understøtter til tider mine næste valg i undervisningsprocessen. Kreativitet fra min side tænker jer derfor, er ikke at låse sig fast i et fast program, men lade elevgruppen være med til at styre udviklingen af undervisningsemnet frem til målet. Kreativitet er ligeledes at servere undervisningen i forskellige former for på den måde at “fange” flest muligt. Tænker også kreativitet lidt i retning af at vende tingene lidt på hovedet, hvis det var muligt :-):”drikke kaffe af et reagensglas”, gå ind i et rum via et skab, skrive spørgsmål på kaffefiltre, suturere i appelsiner, lære om smage ved selv at få bind for øjnene og få serveres sild, salte agurker mm.,lære om samarbejde og koordinering ved at blive bundet sammen osv.,osv.
/Vivi

For mig, handler kreativitet sig om nye spændende og alternative måder at løse diverse opgaver på.
Hvor jeg i tavleundervisning og specielt powerpoint ofte føler at eleverne falder i staver, hvis der gøres for meget brug af almindelig powerpoint. Her tænker jeg at der kunne tænkes noget mere kreativitet ind, i form af anderledes billeder, eller noget eleverne selv skal tilføje.
Jeg tror også på at kreativitet er at vi som lærer skal omstille os, alt efter hvilke elever vi underviser. Vores elever er nemlig langt fra ens, derfor skal vi være klar med en plan b.
Kreativitet for mig, er også at få eleverne mere på banen, i forhold til at være med i tilrettelæggelsen af undervisningen. De kunne fks. være mere med til at lave dele af undervisningen, dette kunne give dem mere ejerskab, samtidige ville vi med garanti få nogle fantastiske kreative ideer

/Flis

Leave a Reply