Hvad er kreativitet for dig med særligt fokus på dine elever og undervisning? 

Hermed det første indlæg i cirkelrefleksionen som aftalt. Kreativitet hænger for mig både generelt og i en undervisnings- og elevmæssig sammenhæng sammen med det at skabe noget uden en på forhånd fuldkommen fast defineret plan, hvilket også ligger immanent i ordets første del. Medmindre man kan titulere sig ”Vor Herre”, skaber man sjældent noget ud af ingenting, men må tage udgangspunkt i sig selv og den verden, der omgiver en. På den måde er kreativitet forbundet med Sarasvathys begreb ”effectual reasoning”, hvor man på samme måde som i en kreativ proces kan have en retning, uden at den retning er identisk med et fuldkommen præcist defineret mål, og hvor man undervejs benytter sig af de muligheder og færdigheder man møder og besidder. Undervisningsmæssigt er kreativitet for mig derfor en mental proces, der i højere grad trives i ”frie” projektorienterede undervisningsaktiviteter end i ”rugbrødsopgaver” som fx kommaøvelser eller udregning af andengradsligninger (bær over med mig, hvis jeg tager fejl, kære matematiklærere). Til gengæld er ovenævnte type af rugbrødsopgaver, hvor man tilegner sig grundlæggende færdigheder eller faktuel viden i min optik afgørende for, hvor omfattende og vellykket en kreativ proces, det er muligt at have. Jo mere man kan og ved inden for et givent felt, des mere af en bricoleur kan man være. Færdigheder og viden er for mig dermed ”means” i en Sahasvatysk optik. Hvis jeg skal omsætte ovenstående til et konkret eksempel, vil det give mening at pege på mediefag, der i sin praktiske del er et meget kreativt fag. Her skal eleverne selv skabe en film og har dermed en retning for deres studiemæssige aktivitet. Men filmens form og indhold er ikke givet på forhånd af mig som lærer, og erfaringen viser tydeligt, at de elever, der har de bedste faglige færdigheder og den mest omfattende både faglige og almene viden skaber de bedste film – simpelthen fordi deres pose med ”means” er større end andre elevers. Det er som oftest også de elever, der har de sjoveste processer og den største arbejdsglæde – for man bliver faktisk ganske glad af at være kreativ og på gyngende grund, hvis man har en grundlæggende tro på, at man kan navigere i det usikre felt, som en kreativ proces nu engang er. Hvis man derimod ikke besidder det tilstrækkelige faglige fundament, vil processen typisk opleves som frustrerende og kedelig, og det overkommelige mentale nederlag (affordable loss) som det reelt er at fejle i den slags skolemæssige sammenhænge, vil typisk virke uoverskueligt og demotiverende og fungere som stopklods for det videre arbejde i stedet for som noget, man kan lære af. Derfor er det i min optik vigtigt at arbejde med elevernes indstilling til det at lære alt ”det kedelige” (og så vidt muligt få dem til at lære det), før man kaster dem ud i en større fagligt kreativ proces. Dermed ikke sagt, at man ikke også kan tilegne sig faglig viden og færdigheder i en kreativ proces. Eller at man ikke tidligt i et skoleforløb kan arbejde med kreative projekter i en mindre størrelsesorden uden de store faglige forudsætninger – det er bare svært for alvor at fyre kanonen af, før man indledningsvist har hældt en smule krudt i den. Når først den er skudt af, og kuglen flyver, kan en kreativ proces til gengæld skabe en enorm indre motivation og ejerskabsfornemmelse hos eleverne, og lige netop sådan en motivation er dejlig at besidde, når man vil opnå nye kundskaber og viden.

/Sven

Deadline 29. oktober.

Kontakt:

• Sven: aasd@aarhusakademi.dk
• Jonas: aajw@aarhusakademi.dk
• Mette: mm@randershfvuc.dk
• Peer Ulrich: pu@randershfvuc.dk

 

 

Hvad er kreativitet for dig med særligt fokus på dine elever og undervisning?

 

En af definitionerne på begrebet kreativitet er  – ”kreativitet, i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset”[1].

Med denne tilgang til begrebet kreativitet udfordres undervisningen, da undervisningen ofte bygger på en vis grad af reproduktion af viden. Eleverne kan ikke uden en solid baggrundsviden skabe noget nyt -eller overraskende, som kan passe til undervisningens krav om kernestofområder og eksamen. Ikke desto mindre tror jeg, at man kan vinde meget ved, at udfordre elevernes kreative evner i undervisningen. Både i forhold til elevernes motivation, men også i forhold til det faglige udnytte. I Lighed med Sven ser jeg projektundervisningen som en ramme om den kreative udfoldelse. Eleverne kan gennem projektet anvende den faglige viden/means, som de har tilegnet sig gennem en mere causal undervisningsform. Da den effectuelle og kreative undervisning anvender faglig viden som basis, vil en naturlig placering af det kreative projekt ligge tilsidst i et fagligt forløb. En anden udfordring bliver elevernes faglige viden, eller mangel på faglige viden. Hvordan støtter man elever, som mangler den faglige basis viden? Skal man lave forskellige opgaver hvor graden af frihed mindskes i forhold til elevernes faglige viden? Vælges denne tilgang bliver kreativiteten begrænset. Sat på spidsen kan det derfor diskuteres, om projektorienteret undervisning for fagligt svage elever kan være kreativ jf. definitionen på kreativitet.

[1] http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/kreativitet

Hvad er kreativitet for dig med særligt fokus på dine elever og undervisning?

I kemiundervisningen er der ofte fokus på grundlæggende færdigheder, der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved eller udfordres – et atom er nu en gang opbygget, som et atom er opbygget. Hvordan sikres det så, at elever og kursister tænker kreativt – “altså udfordre og skaber ny”? I kemi C undervisning kommer det kreative element (i det små) ind i forbindelse med undervisningsplanlægningen. Hvordan kan ny viden opnås ved brug af nye metoder? Kan man f.eks. lære at afstemme kemiske reaktioner ved at bage en portion småkager, ved at lege med Lego eller ved at arbejde med interaktive programmer? Mine elever arbejder ikke selv i kreativt og nyskabende i kemi C undervisningen. Det får de i højere grad mulighed for at gøre i forbindelse med projektarbejde på valghold eller i forbindelse med deres SSO.

I projektundervisning skabes der, som både Svend og Jonas også skriver, rum for at arbejde kreativt også fra elevernes side. Her skal man som underviser give adgang til viden og ressourcer, mens eleverne selv skal udvikle. I forbindelse med en nyligt afviklet projektuge arbejdede nogle elever bl.a. med klimasikring. De skulle klimasikre et bestemt område i Randers og skulle på samme tid sikre, at deres løsning indehold merværdi for de borgere, der bruger eller kommer til at bruge området. Eleverne fik stillet et ressourcerum til rådighed med links til artikler, undersøgelse, rapporter, billeder mm. Eleverne havde rigtig svært ved at arbejde tænke ud over den måde området bruges i dag, ligesom vi oplevede, at de havde svært ved at komme fagligt i dybden. Især det sidste er nok udfordringen for især første års elever. Så ligesom Jonas, synes jeg, at den  store udfordring i forhold til at arbejde kreativt ligger i at få fagligheden med. Det er dog også vigtigt at anerkende, at projektarbejdsformen kræver øvelse, så ved gentagne projektarbejder håber jeg, at fagligheden også “kommer med” – især hvis det er et fokus område.

/Mette