Dialog omkring det assisterede
Assisteret fjernundervisning handler om, at støtte den faglige undervisning ved at åbne folkeskolen op for resten af verden og finde de ressourcer, som der er brug for i undervisningen. Dette kan både være fordi, der ikke er kompetencedækning blandt lærerne i skolen, som det nogle gange ses i yderområder, eller fordi læreren ønsker faglige inputs fra eksperter udefra. I begge tilfælde bliver det relevant for læreren at blive assisteret af en anden person. Assistenten kan således være den person, som assisterer en faglærer i undervisningen både pædagogisk eller teknisk, men det kan ligeledes være den person, som giver faglig assistance der, hvor læreren mangler en faglig viden eller kunnen.
Assistent rollen har indtil videre vist sig ikke at være en statisk størrelse, men derimod en dynamisk størrelse, som både kan være besat af henholdsvis lærere, pædagoger, udefrakommende eksperter (fx borgere) eller eleverne.
Dialog omkring medieøkologi
En medieøkologi er den dynamiske samling af medier, som et fællesskab bruger til at fremme eller udvikle deres fælles sag. I vores sammenhæng er det den samling af værktøjer og tjenester, som de enkelte delprojekter bruger i forbindelse med forberedelse, realisering og evaluering af deres undervisning med assisteret fjernundervisning.
En medieøkologi er foranderlig og består ikke af en forudbestemt liste af læremidler, digitale tjenester og -værktøjer, men er en samling af de værktøjer, som brugerne inddrager i deres arbejde med stoffet. Hvis et værktøj ikke passer til brugernes behov, vil det med tiden forsvinde ud af økologien og skulle der opstå et behov blandt brugerne, der ikke dækkes af økologiens nuværende værktøjer, vil der tilføjes et nyt værktøj, der dækker det konkrete behov.
Medieøkologien er derfor påvirket af, hvem og hvordan teknologierne benyttes og er foranderlig afhængig af den praksis, som foregår i de konkrete delprojekter med fjernundervisning. Det kan ikke forudses, hvordan elever og lærere vil bruge konkrete medier og tjenester, og her kan både brugen af teknologierne og brugernes kompetencer til at benytte dem ændre sig løbende og derved være med til at forandre medieøkologien.
Dialog omkring online møder
Online møder muliggør, at personer, som ikke kan samles fysisk, i stedet kan samles virtuelt og “mødes” på trods af den fysiske afstand. Det kan være fristende at sætte de personer, som har mulighed for det, sammen fysisk og lade de resterende deltagere koble sig med online eksempelvis via et videokonferencesystem. Det online møde er dog ikke det samme, som at holde møde rundt om et bord, så dette kan skabe en uligevægt mellem mødets deltagere. Det kan have den effekt, at de som kobles op online ikke får samme mulighed for at bidrage til mødet, som de, der er til stede fysisk. Vores erfaringer er derfor, at det online møde skal forblive online – altså hvor der ikke er nogen, der er til stede sammen fysisk, hvor andre kobles på via eksempelvis skype. Ved at koble alle mødedeltagere op online, får alle deltagere lige muligheder for at bidrage til den fælles kommunikation, hvilket giver en ligevægtig mellem alle parter i mødet.
Det assisterede
Ja, assistentrollen er flydende og alle aktører i et fjernlæringsforløb agerer i denne rolle. Aktørerne kan opleve at blive puffet ud af deres comfort zone og ind i deres nærmeste læringszone (Vygotsky). Nogle oplever det som kaos og frustration, det ikke at være herre over situationen.
Det er min oplevelse, at der er brug for at skabe bevidsthed om assistentens rolle. Hvilke situationer skal understøttes, hvilke kræver ny viden, hvad er på spil didaktisk, pædagogisk, peer work eller digitalt?
Det kan være grænseoverskridende, når eksempelvis en pædagog første gang overtager lærerrollen i forhold til distanceelever, som han/hun end ikke har mødt. Fjernlærer/-assistent må udvise personligt mod og risikovillighed.
Det er spændende om vi i samarbejde på tværs af projekterne får udviklet begreber, der kan håndtere det assisterede?
Onlinemøder
Måske det er sådan for nogle, men ikke alle. Jeg har deltaget i utallige onlinemøde, men jeg har aldrig oplevet en uligevægt i det at komme til orde i onlinemøder med ”mange” deltagere. Om der er én et sted og flere et andet, har ikke holdt nogle tilbage for aktiv deltagelse. Jeg tænkte selvfølgelig straks, at det nok kun var mig, der oplevede det således. Så derfor har jeg spurgt flere af deltagerne i projekterne MJ-FIK og KP, hvordan de oplever det. Svaret er samstemmende, at de har samme oplevelse som jeg.
Nu er vi jo en lille flok på max 10. Fordelt med én fra Endelave, én fra Kenya, to fra Anholt, to fra Qassiarsuk og fire fra Dagnæs. Til møderne er der en dagsorden, som alle har mulighed for at komme med punkter til.
Mødedisciplin og organisering med en mødeleder er naturligvis vigtig. Den der taler afbrydes ikke. Fokus er på aktiv deltagelse. Ikke small talk indbyrdes. Bevidsthed om at vi har fokus på samarbejde og ikke samvær.