At kommunikere visuelt

På baggrund af dels dagens undervisning og de forskellige karrierearrangementer, der har været på det sidste, fik jeg lige lyst til at dele den her med jer. Det er en tegning/collage som jeg lavede i forbindelse med et tværfagligt modul om kreativitet og innovation på min professionsbacheloruddannelse. Her vi fik til opgave, at lave et hoved/en hjerne, som en alternativ måde at præsentere os for hinanden, fremfor den mere klassiske i form at det talte sprog.  Jeg har senere brugt den i forbindelse med en optagelsessamtale i mit gamle kollektiv og afhængig af hvor man søger job, tænker jeg heller ikke den er helt dum at lade sig inspirere af. Man kan jo evt kombinere ideen med noget af det vi lavede i dag sammen med Michala, hvor vi tegnede vores metoder, teorier, veje gennem studiet og forestillinger om speciale  🙂

Opgaven dengang fokuserede mest på en personlig beskrivelse, men den kan jo vinkles til at være mere faglig hvis man synes 🙂

JOSEPHINE

Gruppe 3 ekskursion til KUBA og Kea

Ekskursion til KUBA og Kea, gruppe 3: Steinnun, Anne, Kamma og Cecilie 

Forberedelse af spørgsmål i grupper:

  • Hvilke spørgsmål har I forberedt i grupperne og hvorfor, samt hvilke teorier/tilgange til institutioner bygger I på i jeres tilgang?

3 spørgsmål til K.U.B.A:

  1. Er der også en praktisk tilgang til fagene matematik og dansk?

Svar: De studerende som får godkendt dansk-, engelsk- og matematik undervisning på K.U.B.A., er dem som vurderes at have brug for det, fx dem som ikke har afsluttet 9.klasse.

  1. Hvordan arbejdes der med styrkelse af de sociale kompetencer? Er der bevidste didaktiske overvejelser om dette indlejret i aktiviteter?

Svar: Der arbejdes meget med styrkelse af sociale kompetencer. Uddannelsen ”står på tre ben”, hvor det faglige, det sociale og det personlige vægtes lige højt. Disse ting evaluerer læreren samlet med eleven ved de jævnlige forløbssamtaler. Der arbejdes med dette konstant.

 

  1. Ifølge jeres hjemmeside, er undervisningen på K.U.B.A. ikke formelt kompetencegivende. Er jeres oplevelse sådan, at de studerende kommer langt med et produktionsskolebevis, ift. at komme i job?

Svar: Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende, men kan være kompetencegivende til en videregående uddannelse. Det afhænger af hvor de studerende vil henne, nogle kommer fx ind på UCC, pga. deres baggrund fra K.U.B.A.

3 spørgsmål til KEA:

  1. Hvordan er vægtningen mellem akademisk viden og praksisviden (bruger I 4-stemme-modellen)?

Svar: Praksisviden og den håndværksmæssige kunnen vægtes højest, da uddannelserne er direkte rettet mod erhvervslivet. Samtidig har man skruet op for længden på, og kravene til de skriftlige afleveringer i uddannelserne, hvilket begrundes med, at det giver et bedre grundlag/afsæt for at de studerende kan skrive en tilfredsstillende bacheloropgave. Der kan det fx nævnes, at de studerende skal aflevere en bacheloropgave på 30 sider.

  1. Kan se I har stor succes med gruppepraktik, hvilke andre nye tiltag har haft god effekt?

Svar: Ikke besvaret.

  1. På jeres hjemmeside fremgår det, at de fleste af de studerende på KEA har en almen studentereksamen, erhvervsuddannelse, HF, HHX og HTX. Udover det står der, at 16% har en anden baggrund. Hvilke baggrunde kan det indebære?

Svar: For at blive optaget på KEA, skal de studerende have en form for en gymnasial/håndværksuddannelse. Nogle studerende har startet på en anden uddannelse, som så har givet dem adgang til KEA, for at læse videre. Som et eksempel, har de haft studerende som har startet med at læse til landskabsarkitekt, og har efterfølgende fået lov til at rykke over til KEA, hvor de læser til noget andet, men behøver ikke at starte helt forfra, pga. deres baggrund fra det tidligere sted.

Vi har stillet disse spørgsmål, fordi vi har baggrunde som lærere og pædagog. Vi har derfor en grundlæggende sociologisk tilgang. Vi er tilsammen kommet med bud på flere bud på spørgsmål, end 3 til hver institution, og har derfor valgt spørgsmål ud, så vi alle er repræsenteret.

  • Hvordan kan I på ekskursionen (også) få svar på jeres spørgsmål?

Vi vil gå fænomenologisk til værks og gå åbne ind og suge til os med alle sanser.

  • Hvilke metoder – til hvad, hvor, hvornår, hvem, hvordan?

Vi forestiller os, at vores metoder vil være en sansebaseret fænomenologisk undersøgelse, samt at stille vores interviewspørgsmål til vores rundvisere. Dette vil vi dokumentere med fotos, noter og måske lydfiler.

Opfølgende blogøvelse til grupperne:

  • Gennem hvilke tilgange og metoder fik i jeres svar? Giv et par eksempler fra hvert sted om hvad I gjorde – og ideer til hvordan man kunne gøre.

Vi foretog sansebaserede fænomenologiske undersøgelser. Vi fik ikke stillet alle vores interviewspørgsmål til vores rundvisere, idet der dels ikke var tid nok, og nogle af spørgsmålene virkede irrelevante at stille. Vik fik dog indirekte besvaret det meste ved at lytte til rundvisernes fortællinger og andres spørgsmål. Vi dokumenterede med fotos og noter.

Det kunne have været interessant at observere elever i deres praksis eller at lave deltagerobservation, men ligger uden for ekskursionens rammer.

  • Hvilke forskelle og ligheder springer i øjnene når i sammenligner de to institutioner?

Forskelle: På KUBA lægges der størst vægt på elevernes lyst, motivation og sociale og personlige udvikling. På Kea forudsættes dette at være etableret på forhånd. Her vægtes håndværksmæssig og fag-faglig kunnen og viden højest.

Ligheder: Begge steder vægtes håndværksmæssige og erhvervsrettede kompetencer højere end akademisk viden.

 

  • Hvilke tilgange til forståelser af institutioners praksis har i anvendt – og hvilke kunne være interessante at arbejde videre med?

Vi har arbejdet fænomenologisk og observeret uddannelsesstedernes materielle kultur, samt interviewet. Disse tilgange har givet os svar på de fleste af de undringer vi mødte op med på stederne og på en masse andet interessant. Havde vi haft mere tid og resurser, kunne deltagerobservation også have været nyttig at foretage.

 

 

Gruppe 2: læring på K.u.b.a

Et af de spørgsmål vores gruppe søgte svar på på K.u.b.a, var hvorfor de på deres hjemmeside skrev, at eleverne/kursisterne ikke får et formelt papir på det de lærer under opholdet.

 

Hvilken læringsdiskurs lå til grund for de unges ophold på tekstilværkstedet og på hele produktionsskolen, og hvordan kunne den tænkes at være årsag til at et formelt papir på læring synes overflødigt?

Hvordan kunne man få svar på dette med en materiel kulturdidaktisk tilgang?

Tekstilrummet og de tilstødende rum (fællesareal, køkken og kontor): 

Rum: atmosfære, affordances,

Studerende og underviseres ruter i rummet. Hvad inviterer rummene til og hvordan bliver de brugt? Intenderet i fht. praksis.

Fænomenologisk oplevelse af rummene i forskellige situationer. Under arbejde, i pauser, med underviser, uden underviser etc. Lys, lyd, røre, gøre.

 

 

 

 

 

 

Sociokulturelt: Hvordan mødes hhv. de studerende og studerende-underviserne i formelle og uformelle situationer?

Hvordan er samtalen, anerkendelsen, (u)formelle krav, opbakning etc.

Transformativ læring og Mesterlære via “legitim perifer deltager”  (Jean Lave).

Ud fra hvad Rikke fortalte og den måde de studerende agerede på i rummet, tydede det på at der foregik meget mere faglig læring udover læring af og med tekstilerne. I tekstilværkstedet indgik der hele tiden både dansk og matematikundervisning når der skal forfattes en sætning til skjorten, eller laves et budget for butikkens salg af tasker. Der skal måske skrives en forretningsplan, eller tales med et kommende chef, skrives en ansøgning eller tage nogle flotte billeder og laves en tekst til en reklame for et produkt?

Salgsbod med specialproduceret skjorte og håndlavede tasker

Generelt tydede det på at det var meget individuelt hvad de unge fik med sig fra et forløb på tekstilværkstedet, alt efter hvad de magtede og hvad de efterspurgte. Nogle kunne have fået bedre selvtillid, andre modnes og er evt. klar til en ungdomsudd. Andre igen finder deres karrierevej. 

Dette kunne være et muligt svar på hvorfor  eleverne ikke alle sammen får et “eksamens” bevis med sig efter endt forløb på K.u.b.a….

3 spørgsmål til hvert af de to steder K.U.B.A og KEA ekskursionen, Erik

KUBA, Rikke Svendsen

På hjemsiden skriver KUBA: Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende, men på k-u-b-a vil du udvikle, arbejde med og forbedre mange forskellige kompetencer, hvilket er en stor hjælp og forudsætning, når du skal videre med en ungdomsuddannelse og i job. Du får et produktionsskolebevis, når du stopper.

Hvorfor skriver man det? Det kan misforstås syns jeg. Man kunne skrive: ”Her skal man ikke til eksemen og jagter ikke karakter.”

Efter en søgning fandt jeg denne definition af formelle kompetencer af en paraplyorganisation som Produktionsskoleforeningen er medlem af, ” Formelle kompetencer er noget, man har eksamensbevis eller anden formel dokumentation på. (Dansk Folkeoplysnings Samråd)

Kompetence er vel altid gode at have og er subjektiv vurderet.

Jeg var nysgerrig om, Klassekvotienten, elev lærer ratio, og svaret fandt jeg (for alle fag) på Undervisningsmiljøvurdering på Produktionsskolen k-u-b-å* december 2015, på hjemsiden:

Tekstilværkstedet er normeret til 12 elever, og i december 2015 var der altså optaget 10 elever, som alle har besvaret skemaet. Der er 1 fast lærer tilknyttet værkstedet, og 2 gæstelærere/vikarer.

Findes det en mentor ordning på KUBA?

Didaktisk valg af de udbudt fag på KUBA, er beslutning taget på basis af elev interesse eller drevet af lærer interesse dvs. ildsjæl drevet?

Har Rikke Svendsen et bud på håndværk og kreativitet kan med elever som har ikke oplevet at vare mødt? Fokus, succes, umiddelbarhed, praksisfælleskab?

I KUBA´s Værdigrundlag skriver de: Elever, som går på en produktionsskole, skal gennem forløbet blive uddannelsesparate.

Jeg undrer hvordan foregår evaluering og succes vurdering? Hvor mange få en uddannelse? Hvem holder styr på det?

KEA, Mette Layer

Bare en konstatering: men hjemsiden er ligesom mit hoved- på engelsk og dansk frem og tilbage.

Har det ikke før været for guldsmedeuddannelse en toårs praktik hos en guldsmed?

Kunne der tænkes at der var andre muligheder for at læse videre end digitale uddannelser, Som Professionsbachelor i Smykker, Teknologi og Business, som det fremgår på hjemsiden?

http://www.kea.dk/da/uddannelser/professionsbachelor-uddannelser/pba-i-smykker-teknologi-og-business/jobmuligheder/

Hvad med at komme materielkultur didaktik på listen!?

Hvordan er optagelsesprøven udformet?

STUDIEGRUPPENS 9 BUD

  1. Vi mødes som udgangspunkt tirsdag formiddag. Vi aftaler fra gang til gang tidspunkt, emne, opgave, forberedelse mm.
  2. Afbud skal komme senest aftenen inden k.21. på messenger.
  3. Vi starter hvert møde med 15 min løs snak – kaffeklub, tjekke ind.
  4. Vi holder aftalte snakke-hygge-tisse pauser undervejs.
  5. Tale om løst og fast ift opgave, proces og forvirring.
  6. Hjælpe hinanden ift arbejdspapir og specialeemne/problemformulering.
  7. Eventuelle udfordringer: Gruppen bliver en kaffeklub → Det er helt OK at gøre opmærksom på det og efterlyse fokus.
  8. HVIS nogen snakker for meget, er det ok at stoppe dem.
  9. HVIS alle har brug for at få feedback hjælp, afsættes tid til det. – Evt. ved at sætte et ur og være lidt nazi-agtige med tiden.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

Spørgsmål til K-U-B-A og KEA

K-U-B-A

  • Arbejdes der, og i så fald hvordan, men æstetiske og kreative processer? Og hvordan forenes dette fokus med krav om produktion?
  • Hvad har været udgangspunktet for at indrette tekstilværkstedet? – Har det fx været teoretisk? – eller med inspiration i andre praksisser du (Rikke) har været i /undervist i?
  • Får eleverne mulighed for at arbejde med egne projekter, som ikke knytter sig til bestilt produktion? – fx tøj de selv kan bruge?

KEA

  • Hvordan introducerer I nye elever til smykkefaget, og hvilke hjælpemidler/undervisningsmidler præsenterer I for dem?
  • Hvordan tages der i undervisningen højde for KEA’s ‘mærkesag’ om at forankre viden i praksis? (Du skal ikke bare vide, du skal kunne. Tilhængere af en praksisnær tilgang.)
  • Arbejdes der, og i så fald hvordan, men æstetiske og kreative processer?

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

Spørgsmål til KEA og KUBA

Spørgsmål til KUBA:

Der står på jeres forside at undervisningen er ikke formelt kompetence givende, er det noget i italesætter sammen med eleverne? Har I undersøgt, hvad de så får med sig i samarbejde med eleverne?

Hvordan bruger du din materiel kultur uddannelse som underviser?

Hvordan ser din vej til dit nuværende job ud?

 

Spørgsmål til KEA:

Har I undersøgt hvordan indretningen i jeres værksteder påvirker jeres studerende? Og hvis ja, hvordan har I undersøgt det?

Har I undersøgt hvordan samarbejdet mellem jeres praktikvirksomheder og jeres undervisning påvirker jeres studerende?

Hvordan fungerer vægtningen mellem det praktiske arbejde og det teoretiske arbejde for jeres studerede?

 

Mie, Astrid, Sarah og Carina

Jeg tømmer lige min hjerne, ik’…

Jeg savner min studiegruppe her hvor der er så langt mellem undervisningerne, så nu ranter jeg lige løs herinde om diverse overvejelser 🙂  (Måske mangler vi en kategori herinde, der hedder proces, eller noget i den stil?)

Jeg skal ud og observere undervisning hos tre forskellige skoletjenester de næste dage. Det er hos Naturcenter Amager Strand, Zoologisk Have og Zoologisk Museum. Jeg følger to undervisningsforløb hvert sted. Eleverne ligger aldersmæssigt fra børnehavebørn til 8.klasse.

Og hvad skal jeg så der… Jeg har ærligt talt ingen specifikke idéer om, hvad jeg skal bruge observationerne til og som sådan bliver de metodisk set også meget åbne.  Jeg er i bund og grund bare interesseret i, hvordan det foregår i praksis ude i skoletjenesterne.  Hvordan griber underviserne det an? Hvilke læremidler bruger de? Hvordan gebærder eleverne og deres lærere sig?

Jeg har dog et særligt blik på, hvordan materialiteterne på det specifikke sted spiller ind og hvor der indgår sanselighed (og måske også kreativitet) – og så må jeg se, hvad der viser sig.

Jeg er usikker på, om jeg burde være mere metodisk struktureret i mine observationer – men det er sådan lidt hønen og ægget… Jeg skal jo bare ud og se hvad der ER, tænker jeg, og er samtidig lidt nervøs for ikke at få det med, som jeg skal bruge – hvilket jeg endnu ikke ved hvad er… 😀 Det er nok et ret klassisk dilemma.

Det er mit håb, at observationerne fører til en mere konkret projektidé for både MKDP og for mit valgfag om læremidler. I mit valgfag skal jeg lave en skitse af et læremiddel. I den forbindelse vil jeg gerne dykke ned i en forståelse af læremidler i en klassisk, didaktiseret forstand –  især den digitale af slagsen, så jeg lærer noget mere om, hvordan man kan lave dem – men samtidig vil jeg gerne bringe min MKD-faglighed ind og tage den helt brede forståelse af læremidler i brug – således at fx en sten på Amager Strand, eller et sted også kan ses som et læremiddel.

Og måske flasker det hele sig, så de to projekter på dette semester kommer til at udgøre forprojekter til mit speciale, som måske kunne forme sig omkring udviklingen af et læremiddel, og/eller en idé om, hvordan det digitale og det materielle/sanselige kan mødes i et læremiddel.

Ekskursion til mosede fort – Anne Aastrup

Under besøget på Mosede fort var det tydeligt, hvor meget der var arbejdet med den æstetiske læring. Der var arbejdet med de sanselige aspekter, som at lytte, røre, hvilket gjorde, at man blev draget mere med ind i historien.

I dette rum fortalte Kira om, hvordan soldaterne havde levet tæt sammen. De fysiske omgivelser understøttede godt fortællingen, og det at man som besøgende selv kunne prøve at ligge i en hængekøje og prøve tøjet, forstærkede oplevelsen. Under fortællingen slog det mig dog, at der måtte have lugtet rigtig grimt i dette rum, men nu duftede der kun af nyhøvlet træ, hvilket faktisk forstyrrede sanseoplevelsen lidt. Det kunne måske være et didaktisk element at arbejde med lugtesansen mere i de ellers sanselige omgivelser.

Det digitale undervisningsforløb var super godt udarbejdet. Det digitale gav en god kobling mellem det historiske og elevernes egen verden på en meningsfuld måde. Derudover synes jeg, det var et rigtigt spændende didaktisk træk, at inddrage tegnede elementer i den historiske intro. Det gav en klar skelnen mellem hvornår man var i en historisk verden med fakta formidling, og hvornår man var i en deltagen verden, hvor man selv kunne bidrage til fortællingen.

 

 

 

Tanker og idéer om Mosede Fort

Det var en spændende tur til Mosede Fort og oplysende at høre både Henriettes fortælling om processen og Kiras erfaringer med levendegørelse og undervisning.

Den første tanke, der slog mig, da jeg så området ved Mosede Fort var: “Gad vide, hvad der vokser af spiselige ting her.” Jeg så i hvert fald rønnebær og noget der lignede unge brombær- eller hindbærplanter. Jeg ved ikke hvordan/om det kan passe ind rent historisk – om man, da Mosede Fort var i funktion, sankede fra den omgivende natur – men der kunne i hvert fald ligge nogle sanselige oplevelser for besøgende i at gå på opdagelse efter spiselig natur i området. Ikke nødvendigvis kun planter – hvad med fisk eller rejer? Blev de brugt? I så fald kunne man tilbyde besøgende at gå i historiens fodspor og fange en fisk og måske tilberede den? Efterfølgende slog det mig i øvrigt at rønnebær nok ikke er det mest anvendte i perioder, hvor der er mangel på sukker…

Det næste, der fangede mit øje var udkigsposten, som i sin skønne slidte stand og smukke farver måtte fotograferes. Først da jeg herhjemme så billederne igennem – og opdagede, at lyset sammen med de små ruder dannede et lille ansigt på indervæggen, fik jeg den tanke, at udkigsposten fortæller historier. Tænk, hvad den har set og hvad der er set gennem dens ruder i løbet af årene. Den tanke kunne man godt arbejde videre fra og bruge udkigsposten som et sted, hvor man kigger ud på historien – enten via mundlig formidling, der sætter besøgendes forestillinger i gang, eller med fx augmented reality (som ikke piller ved form og æstetik på udkigsposten, men lægger et digitalt lag ind, som kan anvendes med håndholdte enheder (telefoner eller tablets). Her kommer lige en halvplat reference, men husker I  scenen i filmen Titanic, hvor man skifter fra folk, der danser rundt på skibet i fine kjoler osv. til et nutidigt (eller… halvfemserligt…) billede af det forvitrede skib på havets bund. Den kontrast mellem levende historie og nutidige materielle rester – den tror jeg godt, at man kunne lave noget spændende med.

Jeg var imponeret over den digitale dilemmaundervisning, som vi blev præsenteret for. Jeg oplevede det som effektfuldt og tankevækkende – og meget velproduceret. Der hvor jeg kunne forestille mig, at man kunne gøre den digitale formidling endnu bedre, er gennem en tættere kobling af det digitale og det materielle. Det digitale er der og er noget i sig selv – det materielle er der og er noget i sig selv. De to spor kobles ved hjælp af visuelle scanningskoder på små kort, der er placeret på relevante steder i udstillingen.

Det er meget almindeligt at benytte sig af QR-koder osv. i udstillingssammenhæng – og meget forståeligt, da det er en vældigt pålidelig og robust løsning. Det giver bare et mærkeligt pseudo-lag, som jeg oplever som forstyrrende og som noget, der skaber afstand mellem det digitale og det materielle i stedet for at binde det sammen. Hvad er så løsningen på det? Jeg ved at man et eller andet sted (på stående fod husker jeg det som SMK) arbejder hen i mod at bruge billedgenkendelse på genstandene i samlingerne, så det i stedet for en kode, der bare er der, for at være en kode man kan scanne, er de faktiske genstande man scanner. Således kunne det på Mosede Fort være den lille udstoppede gris, man scannede, i stedet for et kort med en scanningskode og et billede af en gris. Jeg ved ikke helt, hvor stabil den teknologi er på nuværende tidspunkt – og den fungerer nok allerbedst med objekter, som er (stort set) todimensionelle, som fx malerier, men det udelukker bestemt ikke at bruge det til udvalgte tredimensionelle objekter. Det er umiddelbart en lille forskel, men man fjerner dette her stregkodelag, som det jo er, og går direkte til materialiteterne. Jeg er lidt optaget af, hvilken forskel det gør – og gider rigtig godt at høre hvad I andre tænker om det, hvis nogen har lyst til at kommentere.

/Sara