Ekskursion til KUBA og Kea, gruppe 3: Steinnun, Anne, Kamma og Cecilie
Forberedelse af spørgsmål i grupper:
- Hvilke spørgsmål har I forberedt i grupperne og hvorfor, samt hvilke teorier/tilgange til institutioner bygger I på i jeres tilgang?
3 spørgsmål til K.U.B.A:
- Er der også en praktisk tilgang til fagene matematik og dansk?
Svar: De studerende som får godkendt dansk-, engelsk- og matematik undervisning på K.U.B.A., er dem som vurderes at have brug for det, fx dem som ikke har afsluttet 9.klasse.
- Hvordan arbejdes der med styrkelse af de sociale kompetencer? Er der bevidste didaktiske overvejelser om dette indlejret i aktiviteter?
Svar: Der arbejdes meget med styrkelse af sociale kompetencer. Uddannelsen ”står på tre ben”, hvor det faglige, det sociale og det personlige vægtes lige højt. Disse ting evaluerer læreren samlet med eleven ved de jævnlige forløbssamtaler. Der arbejdes med dette konstant.
- Ifølge jeres hjemmeside, er undervisningen på K.U.B.A. ikke formelt kompetencegivende. Er jeres oplevelse sådan, at de studerende kommer langt med et produktionsskolebevis, ift. at komme i job?
Svar: Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende, men kan være kompetencegivende til en videregående uddannelse. Det afhænger af hvor de studerende vil henne, nogle kommer fx ind på UCC, pga. deres baggrund fra K.U.B.A.
3 spørgsmål til KEA:
- Hvordan er vægtningen mellem akademisk viden og praksisviden (bruger I 4-stemme-modellen)?
Svar: Praksisviden og den håndværksmæssige kunnen vægtes højest, da uddannelserne er direkte rettet mod erhvervslivet. Samtidig har man skruet op for længden på, og kravene til de skriftlige afleveringer i uddannelserne, hvilket begrundes med, at det giver et bedre grundlag/afsæt for at de studerende kan skrive en tilfredsstillende bacheloropgave. Der kan det fx nævnes, at de studerende skal aflevere en bacheloropgave på 30 sider.
- Kan se I har stor succes med gruppepraktik, hvilke andre nye tiltag har haft god effekt?
Svar: Ikke besvaret.
- På jeres hjemmeside fremgår det, at de fleste af de studerende på KEA har en almen studentereksamen, erhvervsuddannelse, HF, HHX og HTX. Udover det står der, at 16% har en anden baggrund. Hvilke baggrunde kan det indebære?
Svar: For at blive optaget på KEA, skal de studerende have en form for en gymnasial/håndværksuddannelse. Nogle studerende har startet på en anden uddannelse, som så har givet dem adgang til KEA, for at læse videre. Som et eksempel, har de haft studerende som har startet med at læse til landskabsarkitekt, og har efterfølgende fået lov til at rykke over til KEA, hvor de læser til noget andet, men behøver ikke at starte helt forfra, pga. deres baggrund fra det tidligere sted.
Vi har stillet disse spørgsmål, fordi vi har baggrunde som lærere og pædagog. Vi har derfor en grundlæggende sociologisk tilgang. Vi er tilsammen kommet med bud på flere bud på spørgsmål, end 3 til hver institution, og har derfor valgt spørgsmål ud, så vi alle er repræsenteret.
- Hvordan kan I på ekskursionen (også) få svar på jeres spørgsmål?
Vi vil gå fænomenologisk til værks og gå åbne ind og suge til os med alle sanser.
- Hvilke metoder – til hvad, hvor, hvornår, hvem, hvordan?
Vi forestiller os, at vores metoder vil være en sansebaseret fænomenologisk undersøgelse, samt at stille vores interviewspørgsmål til vores rundvisere. Dette vil vi dokumentere med fotos, noter og måske lydfiler.
Opfølgende blogøvelse til grupperne:
- Gennem hvilke tilgange og metoder fik i jeres svar? Giv et par eksempler fra hvert sted om hvad I gjorde – og ideer til hvordan man kunne gøre.
Vi foretog sansebaserede fænomenologiske undersøgelser. Vi fik ikke stillet alle vores interviewspørgsmål til vores rundvisere, idet der dels ikke var tid nok, og nogle af spørgsmålene virkede irrelevante at stille. Vik fik dog indirekte besvaret det meste ved at lytte til rundvisernes fortællinger og andres spørgsmål. Vi dokumenterede med fotos og noter.
Det kunne have været interessant at observere elever i deres praksis eller at lave deltagerobservation, men ligger uden for ekskursionens rammer.
- Hvilke forskelle og ligheder springer i øjnene når i sammenligner de to institutioner?
Forskelle: På KUBA lægges der størst vægt på elevernes lyst, motivation og sociale og personlige udvikling. På Kea forudsættes dette at være etableret på forhånd. Her vægtes håndværksmæssig og fag-faglig kunnen og viden højest.
Ligheder: Begge steder vægtes håndværksmæssige og erhvervsrettede kompetencer højere end akademisk viden.
- Hvilke tilgange til forståelser af institutioners praksis har i anvendt – og hvilke kunne være interessante at arbejde videre med?
Vi har arbejdet fænomenologisk og observeret uddannelsesstedernes materielle kultur, samt interviewet. Disse tilgange har givet os svar på de fleste af de undringer vi mødte op med på stederne og på en masse andet interessant. Havde vi haft mere tid og resurser, kunne deltagerobservation også have været nyttig at foretage.