Gruppe 4 diskuterer

GRUPPEDISKUSSION 1 

Blogøvelse med billeder fra Mosede Fort

Hvad ved ekskursionens forskellige dele og forløb er blevet repræsenteret og reflekteret i blogindlæggene?

Hvad ikke?

Er der andet og mere at sige og dele ugen efter og efter at have lavet blogs?

Hvad er kommet med i blogs-ene, hvad er ikke?

Sara: Viderudvikling af aktiviteter. eks. Spiselig natur man kunne finde i området. Opfindelser og teknologi – noget der engang har været nytænkende som nu er gammelt giver et helt særligt udtryk.
Lydinstallation i et mørkt rum, hvor forskelloige historier blev fortalt. ingenting andet end rummet, bænken og lyden og en selv i 3 min. at blive lukket inde i tiden.
Mosede Forts venner – et panel som før og under har været inde og tænke didaktik og formidling. mange mennesker, fagligheder som har været med til at udvikle.
Sammenhæng/sammenspil mellem det digitale og det materielle på udstillingen.

MetteTaktiliteten og sanselighed. Murværk – at kunne mærke det levede liv. ledninger der vidner om tiden. en gammel kontakt, hvor man kunne foandre lyset tilbage til hvordan det var dengang. Små skljulte detaljer rundt omkring. 

Anneinteresseret i at fundraising og hvordan man udvikler etc. At arbejde med virkemidler ud fra nogen bestemte krav/rammer. Hvordan man vi formidle det her stof med fokus på Nordea-fondens retningslinjer: eks. Scenografi, besøgende uden læsekundskaber etc
Hvordan bærer udstillingen så præg af dette ?
Særlige gode ting: Hængekøjer, hvor man kan få en historie fortalt uden tekst. telefoner hvor man kan høre historier. I-pads hvor man skal løse et dilemma. en historie bliver fortalt i en video og så starter opgaven. 

Ojuna: kritik af store virksomheder, som bestemmer fordi man har penge. (DOLLARZZ no Power)

En repræsentation med en ny værdi 

En maskine blev vist med projektor på en væg. Der står ikke en maskine som fysisk genstand. Nogle gange behøver det ikke være den reelle materielle genstand, som man møder på museet, men det kan være en repræsentation, som i sig selv er en genstand. Det bliver en form for fortolkning, som ikke behøver at miste værdi ved at være en repræsentation, men fortolkningen kan noget andet og bliver noget nyt.

GRUPPEDISKUSSION 2

Hvordan virker opgaven om at arbejde med forholdet mellem billeder og tekst, for oplevelsen på stedet, på arbejdsprocessen med at lave blogindlægget? og nu når i ser det som ”objektiveret” materiale om ekskursionen?

  • på godt og ondt: Et opmærksomt blik, med hvad der tager sig godt ud på billeder. man får øje på noget æstetik, som man ikke nødvendigvis ville opdage hvis man ikke skulle dokumentere.
  • oplevelse vs dokumentation. noget går tabt i “oversættelsen”.
  • Hvilket medie er det mest optimale at bruge til hvad? Eks. lyd i stedet for billeder. Hvad ville det have handlet om, hvis man kun måtte lægge lyd-filer ud? Hvad betyder det at dokumentere gennem bestemte sanseformer?
  • Billede og tekst. I stedet for at blive billed-tekst, blev det mere illustrationer. Billedet aktualiserer noget og teksten kan være side-retten? billede og tekst behøver måske ikke hænge direkte sammen? Sammenhæng mellem det man ser og det man siger: Muligheden for individuel fortolkning går måske tabt, når man forklarer/beskriver/kommenterer direkte på billederne man tager?

GRUPPEDISKUSSION 3

Hvilke former for udtryk og indtryk er kommet frem?

Hvilke sammenhænge er der mellem den enkeltes faglighed/projektideer og blogindlæggets  indhold og form?

Hvordan virker bloggen som sted og medie for holdets arbejde med MKDP?

  • det visuelle indtryk på bloggen er bestemt på forhånd, giver en begrænsning, men også muligheder? i hvertfald når det må akkompagneres af tekst?
  • Hvad er den samlede oplevelse man får på bloggen?
  • Taktilitet, sanselighed, fortælling/narrativer, levendegørelse?
  • Forskellige faglige blikke farver det man dokumenterer, den måde man fortolker og fremstiller tingene på. Ens teoretiske baggrund/ståsted, bestemmer ens blik.
  • at fremstille, genkalde fortiden i en nutidig kontekst.
  • Lisbeths interesse: Ekskursionen som en læreprocess. billeder af folk der gør ting på udstillingen, ser på ting, oplever etc. samspillet mellem menneske, ting, sted.

 

Gruppe 3 (Kamma, Steinunn, Cecilie D. og Anne A.) – Gruppediskussion

Gruppediskussion 1:

Hvad ved ekskursionens forskellige dele og forløb er blevet repræsenteret og reflekteret i blogindlæggene?

  • Fokus i observationerne lå meget på de sanselige elementer i udstillingen.

Hvad ikke?

  • Introen og selve de ting der blev sagt omkring museer generelt fyldte ikke særlig meget i indlæggene.

 

Gruppediskussion 2:

Hvordan virker opgaven om at arbejde med forholdet mellem billeder og tekst, for oplevelsen på stedet, på arbejdsprocessen med at lave blogindlægget? og nu når i ser det som ”objektiveret” materiale om ekskursionen?

  • Sammenspillet mellem billeder og tekst kan forstærke oplevelsen og bearbejdelsen af denne. Det kan dog også begrænse kun at udtrykke sig indenfor disse to modaliteter, især når det handler om sanselige oplevelser, hvor lyd, lugt og det taktile også spiller en rolle.

 

Gruppediskussion 3:

Hvilke former for udtryk og indtryk er kommet frem?

  • Formidlingsmediet bestemmer, hvilke oplevelser, der kommer i fokus. Der er fokus på de visuelle elementer. Andre medier kunne evt. udtrykke noget andet. En film kunne evt. fange stemningen og lyden i rummet.

Hvilke sammenhænge er der mellem den enkeltes faglighed/projektideer og blogindlæggets indhold og form?

  • Vores fokus lå meget på børn/elever – og ikke den ”generelle” gæst.
  • Fokus på læring, sanselighed og formidling i rummende.

Hvordan virker bloggen som sted og medie for holdets arbejde med MKDP?

  • Inspirerende med andres tanker
  • Uoverskuelig opstilling.

Ekskursion til mosede fort – Anne Aastrup

Under besøget på Mosede fort var det tydeligt, hvor meget der var arbejdet med den æstetiske læring. Der var arbejdet med de sanselige aspekter, som at lytte, røre, hvilket gjorde, at man blev draget mere med ind i historien.

I dette rum fortalte Kira om, hvordan soldaterne havde levet tæt sammen. De fysiske omgivelser understøttede godt fortællingen, og det at man som besøgende selv kunne prøve at ligge i en hængekøje og prøve tøjet, forstærkede oplevelsen. Under fortællingen slog det mig dog, at der måtte have lugtet rigtig grimt i dette rum, men nu duftede der kun af nyhøvlet træ, hvilket faktisk forstyrrede sanseoplevelsen lidt. Det kunne måske være et didaktisk element at arbejde med lugtesansen mere i de ellers sanselige omgivelser.

Det digitale undervisningsforløb var super godt udarbejdet. Det digitale gav en god kobling mellem det historiske og elevernes egen verden på en meningsfuld måde. Derudover synes jeg, det var et rigtigt spændende didaktisk træk, at inddrage tegnede elementer i den historiske intro. Det gav en klar skelnen mellem hvornår man var i en historisk verden med fakta formidling, og hvornår man var i en deltagen verden, hvor man selv kunne bidrage til fortællingen.

 

 

 

Taktile og sanselige oplevelser på Mosede Fort

Mosede fort var en overraskende og positiv oplevelse. Jeg synes overordnet at museet bar præg af, at mange fagligheder havde været indover til udformningen af stedet.

Det som sprang i øjnene for mig var, at der var en sanselighed og taktilitet til stede i rummene. Fortiden og historien levede i det materielle i de oprindelige vægge og ledninger.

Det midterste billede er valgt, fordi jeg synes, det var så fin en detalje, at man kunne trykke på den gamle kontakt og få udstillings lyset til at ændre sig, så man kunne opleve den oprindelige lyssætning af rummet, og derved få en sanseoplevelse af, hvordan det var at opholde sig i rummet oprindeligt.

-Mette

Mosede Fort – Steinunn

Besøget på Mosede Fort var en spændende oplevelse. Det som gjorde særligt indtryk på mig, var hvor meget de besøgende får lov til at afprøve de forskellige ting og sager i udstillinger.

F.eks. kan jeg nævne papfigurerne, som jeg synes at gør udstillingen meget levende. Så enkle figurer, som fanger éns opmærksomhed med det samme. Især én af dem, som jeg følte at kiggede mig direkte i øjenene 🙂

Papfigur ude i det frie:

En anden ting i udstillingen, som gjorde særligt indtryk på mig, var “lykkehjulet”, Gullaschbaroner og husvilde, som fungerer sådan, at de besøgende kan dreje det, og efterfølgende åbne den låge som hører til nummeret hjulet stopper på. Lågene indeholder interessante faktaer, som gjorde at jeg fik lyst til at dreje et par gange, da jeg syntes det var sjovt altid at kigge i den rigtige låge 🙂 Sådan en enkel “opfindelse”, som jeg er dog sikker på at fanger andre besøgendes opmærksomhed, og gør at de får lov til at være aktive i udstillingen.

Lykkehjulet:

Og apropos aktive – så synes jeg at kostumeafdelingen var genial. Jeg prøvede dog ikke noget af udklædningen, men så andre fra holdet afprøve lidt forskelligt, og kan kun forestille mig hvor sjovt det kan være for f.eks. familier at klæde sig ud sammen, og agere nogle episoder som de læser og/eller hører om i udstillingen.

Udklædningen:

Jette – Besøg på Mosede Fort

Besøget på Mosede Fort var en dejlig oplevelse. Normalt er jeg ikke så meget til krigshistorie, men museet har formået at gøre udstillingen spændende på en anderledes måde.

Noget af det jeg faldt over var dette skyggebillede. Det gør indtryk på mig, fordi de slidte farver på væggen spiller så fint sammen med figurerne. Samtidig får jeg en let gysen fordi skyggerne også indikerer noget ukendt. Hvad er det vi ikke ser? Er der noget vi ikke må vide.

Hvad er pressefrihed? Må man skrive alt? Den danske grundlov sikrer at vi kan handle og skrive på et demokratisk grundlag. Men er det så det, vi gør?

I dagens Danmark er det ikke ofte, at der bliver talt om sult. Vores butikker er fyldt med fødevarer, det er svært at vælge hvad vi vil spise. Opslagstavlen med rationeringsmærkerne fortæller historien om, at det under krigen ikke altid var let at få dækket sit fødevarebehov.

Tanker og idéer om Mosede Fort

Det var en spændende tur til Mosede Fort og oplysende at høre både Henriettes fortælling om processen og Kiras erfaringer med levendegørelse og undervisning.

Den første tanke, der slog mig, da jeg så området ved Mosede Fort var: “Gad vide, hvad der vokser af spiselige ting her.” Jeg så i hvert fald rønnebær og noget der lignede unge brombær- eller hindbærplanter. Jeg ved ikke hvordan/om det kan passe ind rent historisk – om man, da Mosede Fort var i funktion, sankede fra den omgivende natur – men der kunne i hvert fald ligge nogle sanselige oplevelser for besøgende i at gå på opdagelse efter spiselig natur i området. Ikke nødvendigvis kun planter – hvad med fisk eller rejer? Blev de brugt? I så fald kunne man tilbyde besøgende at gå i historiens fodspor og fange en fisk og måske tilberede den? Efterfølgende slog det mig i øvrigt at rønnebær nok ikke er det mest anvendte i perioder, hvor der er mangel på sukker…

Det næste, der fangede mit øje var udkigsposten, som i sin skønne slidte stand og smukke farver måtte fotograferes. Først da jeg herhjemme så billederne igennem – og opdagede, at lyset sammen med de små ruder dannede et lille ansigt på indervæggen, fik jeg den tanke, at udkigsposten fortæller historier. Tænk, hvad den har set og hvad der er set gennem dens ruder i løbet af årene. Den tanke kunne man godt arbejde videre fra og bruge udkigsposten som et sted, hvor man kigger ud på historien – enten via mundlig formidling, der sætter besøgendes forestillinger i gang, eller med fx augmented reality (som ikke piller ved form og æstetik på udkigsposten, men lægger et digitalt lag ind, som kan anvendes med håndholdte enheder (telefoner eller tablets). Her kommer lige en halvplat reference, men husker I  scenen i filmen Titanic, hvor man skifter fra folk, der danser rundt på skibet i fine kjoler osv. til et nutidigt (eller… halvfemserligt…) billede af det forvitrede skib på havets bund. Den kontrast mellem levende historie og nutidige materielle rester – den tror jeg godt, at man kunne lave noget spændende med.

Jeg var imponeret over den digitale dilemmaundervisning, som vi blev præsenteret for. Jeg oplevede det som effektfuldt og tankevækkende – og meget velproduceret. Der hvor jeg kunne forestille mig, at man kunne gøre den digitale formidling endnu bedre, er gennem en tættere kobling af det digitale og det materielle. Det digitale er der og er noget i sig selv – det materielle er der og er noget i sig selv. De to spor kobles ved hjælp af visuelle scanningskoder på små kort, der er placeret på relevante steder i udstillingen.

Det er meget almindeligt at benytte sig af QR-koder osv. i udstillingssammenhæng – og meget forståeligt, da det er en vældigt pålidelig og robust løsning. Det giver bare et mærkeligt pseudo-lag, som jeg oplever som forstyrrende og som noget, der skaber afstand mellem det digitale og det materielle i stedet for at binde det sammen. Hvad er så løsningen på det? Jeg ved at man et eller andet sted (på stående fod husker jeg det som SMK) arbejder hen i mod at bruge billedgenkendelse på genstandene i samlingerne, så det i stedet for en kode, der bare er der, for at være en kode man kan scanne, er de faktiske genstande man scanner. Således kunne det på Mosede Fort være den lille udstoppede gris, man scannede, i stedet for et kort med en scanningskode og et billede af en gris. Jeg ved ikke helt, hvor stabil den teknologi er på nuværende tidspunkt – og den fungerer nok allerbedst med objekter, som er (stort set) todimensionelle, som fx malerier, men det udelukker bestemt ikke at bruge det til udvalgte tredimensionelle objekter. Det er umiddelbart en lille forskel, men man fjerner dette her stregkodelag, som det jo er, og går direkte til materialiteterne. Jeg er lidt optaget af, hvilken forskel det gør – og gider rigtig godt at høre hvad I andre tænker om det, hvis nogen har lyst til at kommentere.

/Sara

 

Mosede Fort – Astrid

Jeg synes vi havde en fantastisk dejlig tur til Mosede Fort. Der var mange parametre som spillede; Transporten var simpel og kortvarig, vejret var godt, indgangen gratis, Henriette og Kira var meget åbenhjertige, velforberedte og oplysende og udstillingen var æstetisk smuk, medrivende og lærerig.

Jeg har udvalgt følgende tre billeder, som jeg vil gå lidt mere ind i:

Bygning på højden

Den lille bygning ovenpå græsvolden gjorde et særligt indtryk på mig. Den så ud som om den stod urenoveret og bar tydeligt tegn på tidens tand. Forskellen på forfaldets æstetik i denne bygning og æstetikken i resten af det restaurerede fort var meget synligt. Mine tanker gik på, at det umiddelbart ville være synd at shine den synligt trængte bygningen op – eller at man i hvert fald med fordel skulle være sig meget bevidst om hvordan. Som den står i dag sender den for mig et vidnesbyrd og noget særligt autentisk via sin tydelige bedagethed. Der er en speciel ægthed og oplysning i at se årene der er gået i denne genstand.

Pap-personer 1:1

Jeg var meget betaget af det virkningsfulde i de papfigurer som museet havde rundt omkring – særligt de som stod udenfor. Tænk at et meget enkelt greb kan levendegøre stedet på en sådan måde.

Virkningen af den enkle formidlingsform

Jeg var desuden begejstret for den gennemgående enkle og trimmede formidlingsform, der var valgt på stedet – Det var tydeligt for mig, hvordan min hjerne nemmere kan navigere, tænke og huske, når “nogen” har udvalgt for mig, hvad jeg skal se. Jeg tænker som modsætning f.eks. på National Museets udstillinger om samme emner, som indeholder meget af det samme, men med langt flere genstande og tekst.

Tak for en dejlig dag!

Astrid

Mosede Fort- Erik

Mosede Fort fra 1. verdenskrig er enestående i Danmark

Noget af kasematterne er istandsat og noget af fortet er ladt til at stå i ruin. Vildt bevoksede områder i forfald vidner om historiens ægthed, de giver derudover mulighed for leg og pause.

Gullaschbaronerne og kampen om Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig.

Effekten 1.verdenskrig havde på Danmark var altopslugende og transformeret mange af landets sociale økonomiske praksisser. Krigen havde en effekt der formede Danmark som velfærdsstat.

Der ligger en oplagt mulighed at få igangsæt en dialog om madspild og effekten af befolknings vækst på jorden i fremtiden. Nationale identitet mener jer bliver styrket når folk lærer om og tager i betragtning de udfordringer og det diplomati der skulle til for at forholde sig neutralt.

Rundhorisonten i virkelighed

Jeg blev fascineret af rundhorisontstavler i udstilling, måske fordi det ikke gave mening, den måde det var hængt op i udstilling, det var forkert på en inddragende måde.

Rundhorisont landskabsbemalede brædder kunne evt. også vises i den oprindelige montering og hvor at folk kunne lege at de kommandere kanonbatterierne.

Man kunne som forslag evt. bygge en kopi, og bruge augmented reality digitale hjælpemidler til at virkeliggøre oplevelsen. Man kunne evt. bygge op fysiske sammenarbejdes aktiviteter for mindre grupper.

Mon soldaterne på udkig tænkte meget på deres næste måltid mad? Måske skulle man prøve at spise dåsemad fra soldaternes rationer i dag eller den gang.