At kommunikere visuelt

På baggrund af dels dagens undervisning og de forskellige karrierearrangementer, der har været på det sidste, fik jeg lige lyst til at dele den her med jer. Det er en tegning/collage som jeg lavede i forbindelse med et tværfagligt modul om kreativitet og innovation på min professionsbacheloruddannelse. Her vi fik til opgave, at lave et hoved/en hjerne, som en alternativ måde at præsentere os for hinanden, fremfor den mere klassiske i form at det talte sprog.  Jeg har senere brugt den i forbindelse med en optagelsessamtale i mit gamle kollektiv og afhængig af hvor man søger job, tænker jeg heller ikke den er helt dum at lade sig inspirere af. Man kan jo evt kombinere ideen med noget af det vi lavede i dag sammen med Michala, hvor vi tegnede vores metoder, teorier, veje gennem studiet og forestillinger om speciale  🙂

Opgaven dengang fokuserede mest på en personlig beskrivelse, men den kan jo vinkles til at være mere faglig hvis man synes 🙂

JOSEPHINE

Gruppe 3 ekskursion til KUBA og Kea

Ekskursion til KUBA og Kea, gruppe 3: Steinnun, Anne, Kamma og Cecilie 

Forberedelse af spørgsmål i grupper:

  • Hvilke spørgsmål har I forberedt i grupperne og hvorfor, samt hvilke teorier/tilgange til institutioner bygger I på i jeres tilgang?

3 spørgsmål til K.U.B.A:

  1. Er der også en praktisk tilgang til fagene matematik og dansk?

Svar: De studerende som får godkendt dansk-, engelsk- og matematik undervisning på K.U.B.A., er dem som vurderes at have brug for det, fx dem som ikke har afsluttet 9.klasse.

  1. Hvordan arbejdes der med styrkelse af de sociale kompetencer? Er der bevidste didaktiske overvejelser om dette indlejret i aktiviteter?

Svar: Der arbejdes meget med styrkelse af sociale kompetencer. Uddannelsen ”står på tre ben”, hvor det faglige, det sociale og det personlige vægtes lige højt. Disse ting evaluerer læreren samlet med eleven ved de jævnlige forløbssamtaler. Der arbejdes med dette konstant.

 

  1. Ifølge jeres hjemmeside, er undervisningen på K.U.B.A. ikke formelt kompetencegivende. Er jeres oplevelse sådan, at de studerende kommer langt med et produktionsskolebevis, ift. at komme i job?

Svar: Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende, men kan være kompetencegivende til en videregående uddannelse. Det afhænger af hvor de studerende vil henne, nogle kommer fx ind på UCC, pga. deres baggrund fra K.U.B.A.

3 spørgsmål til KEA:

  1. Hvordan er vægtningen mellem akademisk viden og praksisviden (bruger I 4-stemme-modellen)?

Svar: Praksisviden og den håndværksmæssige kunnen vægtes højest, da uddannelserne er direkte rettet mod erhvervslivet. Samtidig har man skruet op for længden på, og kravene til de skriftlige afleveringer i uddannelserne, hvilket begrundes med, at det giver et bedre grundlag/afsæt for at de studerende kan skrive en tilfredsstillende bacheloropgave. Der kan det fx nævnes, at de studerende skal aflevere en bacheloropgave på 30 sider.

  1. Kan se I har stor succes med gruppepraktik, hvilke andre nye tiltag har haft god effekt?

Svar: Ikke besvaret.

  1. På jeres hjemmeside fremgår det, at de fleste af de studerende på KEA har en almen studentereksamen, erhvervsuddannelse, HF, HHX og HTX. Udover det står der, at 16% har en anden baggrund. Hvilke baggrunde kan det indebære?

Svar: For at blive optaget på KEA, skal de studerende have en form for en gymnasial/håndværksuddannelse. Nogle studerende har startet på en anden uddannelse, som så har givet dem adgang til KEA, for at læse videre. Som et eksempel, har de haft studerende som har startet med at læse til landskabsarkitekt, og har efterfølgende fået lov til at rykke over til KEA, hvor de læser til noget andet, men behøver ikke at starte helt forfra, pga. deres baggrund fra det tidligere sted.

Vi har stillet disse spørgsmål, fordi vi har baggrunde som lærere og pædagog. Vi har derfor en grundlæggende sociologisk tilgang. Vi er tilsammen kommet med bud på flere bud på spørgsmål, end 3 til hver institution, og har derfor valgt spørgsmål ud, så vi alle er repræsenteret.

  • Hvordan kan I på ekskursionen (også) få svar på jeres spørgsmål?

Vi vil gå fænomenologisk til værks og gå åbne ind og suge til os med alle sanser.

  • Hvilke metoder – til hvad, hvor, hvornår, hvem, hvordan?

Vi forestiller os, at vores metoder vil være en sansebaseret fænomenologisk undersøgelse, samt at stille vores interviewspørgsmål til vores rundvisere. Dette vil vi dokumentere med fotos, noter og måske lydfiler.

Opfølgende blogøvelse til grupperne:

  • Gennem hvilke tilgange og metoder fik i jeres svar? Giv et par eksempler fra hvert sted om hvad I gjorde – og ideer til hvordan man kunne gøre.

Vi foretog sansebaserede fænomenologiske undersøgelser. Vi fik ikke stillet alle vores interviewspørgsmål til vores rundvisere, idet der dels ikke var tid nok, og nogle af spørgsmålene virkede irrelevante at stille. Vik fik dog indirekte besvaret det meste ved at lytte til rundvisernes fortællinger og andres spørgsmål. Vi dokumenterede med fotos og noter.

Det kunne have været interessant at observere elever i deres praksis eller at lave deltagerobservation, men ligger uden for ekskursionens rammer.

  • Hvilke forskelle og ligheder springer i øjnene når i sammenligner de to institutioner?

Forskelle: På KUBA lægges der størst vægt på elevernes lyst, motivation og sociale og personlige udvikling. På Kea forudsættes dette at være etableret på forhånd. Her vægtes håndværksmæssig og fag-faglig kunnen og viden højest.

Ligheder: Begge steder vægtes håndværksmæssige og erhvervsrettede kompetencer højere end akademisk viden.

 

  • Hvilke tilgange til forståelser af institutioners praksis har i anvendt – og hvilke kunne være interessante at arbejde videre med?

Vi har arbejdet fænomenologisk og observeret uddannelsesstedernes materielle kultur, samt interviewet. Disse tilgange har givet os svar på de fleste af de undringer vi mødte op med på stederne og på en masse andet interessant. Havde vi haft mere tid og resurser, kunne deltagerobservation også have været nyttig at foretage.

 

 

Blogindlæg: Studietur til K-U-B-A og KEA: Gruppe 1: Rikke, Josephine, Cecilie, Minka og Jette.

I vores gruppe har vi valgt at fokusere primært på hvad man metodisk KUNNE gøre i en undersøgelse af fx K-U-B-A og KEA udover de indlysende valg, som fx interview, deltagerobservation, videoobservation, dokumentanalyse m.m.

Modellen af lokalet som Rikke har lavet i forbindelse med bygning og indretning af lokalet på K-U-B-A og KEA kunne fx inspirere til, at man selv i forbindelse med sin undersøgelse lavede en model af et lokale, som en måde til selv at udforske andre muligheder for indretning. – Modellen kunne på den måde gøre, at man fik en mere kropslig oplevelse af og mulighed for refleksion med udgangspunkt i eget taktile og skabende arbejde – en anden måde at opleve og forstå rummet, dets dimensioner og muligheder/begrænsninger. – Udfordringen bliver her, hvordan man kan fastholde det kropslige og taktile, hvis produktet kun skal være skriftligt??.

En anden ide kunne være, at engagere eleverne og få dem til at fortælle deres historie om K-U-B-A gennem at bede dem selv filme deres dag på skolen. På den måde kan man måske komme tættere på hvad de selv oplever som relevant, spændende mm, samt hvad de fokuserer på – Undervisning? Relationer? Frikvarter? Rygepausen?.. Man kunne bede dem have et bestemt fokus, fx “det bedste og værste ved K-U-B-A”, afhængig af hvilket forskningsspørgsmål, man har.

Følgende liste viser forskelle og ligheder mellem de to institutionspraksisser:

K-U-B-A/KEA

Lille/stor

Hurtig/langsom omstilling

tæt/fjern kontakt med de studerende

Job fuldtid/færdig ved fyraften

Hyggelig/mastodont med dårlig luft

Små kroge/store sale

Intim/fjern

Kender hinanden på tværs/kender sit hold

 

Gruppe 2: læring på K.u.b.a

Et af de spørgsmål vores gruppe søgte svar på på K.u.b.a, var hvorfor de på deres hjemmeside skrev, at eleverne/kursisterne ikke får et formelt papir på det de lærer under opholdet.

 

Hvilken læringsdiskurs lå til grund for de unges ophold på tekstilværkstedet og på hele produktionsskolen, og hvordan kunne den tænkes at være årsag til at et formelt papir på læring synes overflødigt?

Hvordan kunne man få svar på dette med en materiel kulturdidaktisk tilgang?

Tekstilrummet og de tilstødende rum (fællesareal, køkken og kontor): 

Rum: atmosfære, affordances,

Studerende og underviseres ruter i rummet. Hvad inviterer rummene til og hvordan bliver de brugt? Intenderet i fht. praksis.

Fænomenologisk oplevelse af rummene i forskellige situationer. Under arbejde, i pauser, med underviser, uden underviser etc. Lys, lyd, røre, gøre.

 

 

 

 

 

 

Sociokulturelt: Hvordan mødes hhv. de studerende og studerende-underviserne i formelle og uformelle situationer?

Hvordan er samtalen, anerkendelsen, (u)formelle krav, opbakning etc.

Transformativ læring og Mesterlære via “legitim perifer deltager”  (Jean Lave).

Ud fra hvad Rikke fortalte og den måde de studerende agerede på i rummet, tydede det på at der foregik meget mere faglig læring udover læring af og med tekstilerne. I tekstilværkstedet indgik der hele tiden både dansk og matematikundervisning når der skal forfattes en sætning til skjorten, eller laves et budget for butikkens salg af tasker. Der skal måske skrives en forretningsplan, eller tales med et kommende chef, skrives en ansøgning eller tage nogle flotte billeder og laves en tekst til en reklame for et produkt?

Salgsbod med specialproduceret skjorte og håndlavede tasker

Generelt tydede det på at det var meget individuelt hvad de unge fik med sig fra et forløb på tekstilværkstedet, alt efter hvad de magtede og hvad de efterspurgte. Nogle kunne have fået bedre selvtillid, andre modnes og er evt. klar til en ungdomsudd. Andre igen finder deres karrierevej. 

Dette kunne være et muligt svar på hvorfor  eleverne ikke alle sammen får et “eksamens” bevis med sig efter endt forløb på K.u.b.a….

3 spørgsmål og svar (Gruppe 4)

k.u.b.a

  1. Hvordan forholder skolen sig til, at eleverne skal videre til noget andet?
  2. Hvordan kan rummene motivere eleverne?
  3. Hvad gør underviseren for at motivere sine elever? Hvordan overleverer man motivation? Kan man være kreativ, hvis man ikke er motiveret og nysgerrig (forholdet mellem motivation, vilje og kreativitet)

1. Skolen har en fast procedure, hvor underviserne har samtaler med eleverne. Her taler de ud fra forskellige punkter, som netop omhandler, hvor eleverne skal hen efter KUBA. Samtalerne handler ikke om faglige færdigheder, men mere om identitet og udvikling. Det virker som om, at det er forskelligt fra underviser til underviser, hvordan de følger op på eleverne efter skolestop.

2. Rikke har gjort rummene hyggelige og hjemlige ved hjælp af puder på bænke, åben indgang til Rikkes kontor, som signalerer åbenhed, hjemlighed og plads til alle, flere af møblerne er lavet af eleverne.

Rummene er fleksible og tilgængelige. Eleverne kan gå i gang med deres arbejde, fordi alt er tilgængeligt og ikke låst af. På den måde indbyder det til at arbejde.

3. Underviserne forsøgte at gøre produkter og processer meningsfulde ved at eleverne solgte produkterne til virkelige mennesker i den virkelige verden.

Ved at forholde sig til rum og stemning forsøger undervisere at skabe et motiverende læringsrum.

KEA

  1. Hvilke udfordringer støder KEA på i deres indretning af værksteder?
  2. Hvordan taler rummene til elevernes motivation og arbejdsprocess?
  3. Hvordan forholder skolen sig til at de studerende skal ud i erhvervslivet?

1. Det støjer pga. glasvægge. Glasvæggene kan signalere åbenhed m.m., men kan det kan også skabe logistiske problemer.

Det kan være udfordrende at skabe personlige rum med særlig stemning, fordi rummene skal være så mobile og fleksible. Møbler flyttes, materialer skiftes ud.

2. Smykkeværkstedet er særligt indrettet til at lave smykker. Der er de rette redskaber og ikke unødvendige redskaber, som ikke kan bruges og som kan distrahere og tage plads.

Rummene på KEA er generelt kliniske, rene og anonyme. Det er svært at se, at der her foregår en masse kreative processer. Det kan virke demotiverende, fordi man ofte i kreative processer vil slå sig løs, arbejde i flow m.m. og det kan måske være svært, hvis rummene signalerer, at der her skal være rent, ryddet og uden spor fra kreativt arbejde.

3. Det, at de studerende skal i praktik, og at KEA samarbejder med erhverslivet betyder, at de studerende er i kontakt med virkeligheden, som de skal ud i efter skolen. Spørgsmålet er, hvor meget praktik afspejler virkeligheden, og om KEAs samarbejde med erhverslivet rent faktisk kan give eleverne noget at arbejde videre med efter skolen.

 

Hvordan fik vi svar på spørgsmålene
Vi stillede ikke direkte spørgsmål, men fik svar på spørgsmålene indirekte i samtaler med underviserne og også med elever i gården. Stedet svarede også for sig selv 🙂 Vi observerede, lyttede og tog fotos.

Forskelle og ligheder

Ligheder: På værkstederne var redskaber og materialer tilgængelige for eleverne.

Værkstederne bar præg af at være faglokaler, hvor man specifikt arbejdede henholdsvis arbejdede med smykker eller tekstil.

Underviserne er begge uddannet inden for fagene og brænder for det.

Forskelle: Der var en stor forskel i stemning på de to institutioner. På KUBA var stemingen hjemlig og hyggelig. På KEA var stemningen institutionel og anonym.

Det var tydeligt, at der på KEA var flere ressourcer til rådighed. Det kunne vi se på det udstyr og materialer, som var tilgængeligt.

Tilgange til forståelse af de institutionernes praksis

Ved at se på rum og materialer kunne vi få svar på flere spørgsmål. Vi kunne formentlig have fået svar på mange af vores spørgsmål ved udelukkende at se på rummene.

// TAK FOR TO GODE EKSKURSIONER !
Ojuna, Mette, Sara, Anne og Jessica

 

3 spørgsmål til hvert af de to steder K.U.B.A og KEA ekskursionen, Erik

KUBA, Rikke Svendsen

På hjemsiden skriver KUBA: Undervisningen er ikke formelt kompetencegivende, men på k-u-b-a vil du udvikle, arbejde med og forbedre mange forskellige kompetencer, hvilket er en stor hjælp og forudsætning, når du skal videre med en ungdomsuddannelse og i job. Du får et produktionsskolebevis, når du stopper.

Hvorfor skriver man det? Det kan misforstås syns jeg. Man kunne skrive: ”Her skal man ikke til eksemen og jagter ikke karakter.”

Efter en søgning fandt jeg denne definition af formelle kompetencer af en paraplyorganisation som Produktionsskoleforeningen er medlem af, ” Formelle kompetencer er noget, man har eksamensbevis eller anden formel dokumentation på. (Dansk Folkeoplysnings Samråd)

Kompetence er vel altid gode at have og er subjektiv vurderet.

Jeg var nysgerrig om, Klassekvotienten, elev lærer ratio, og svaret fandt jeg (for alle fag) på Undervisningsmiljøvurdering på Produktionsskolen k-u-b-å* december 2015, på hjemsiden:

Tekstilværkstedet er normeret til 12 elever, og i december 2015 var der altså optaget 10 elever, som alle har besvaret skemaet. Der er 1 fast lærer tilknyttet værkstedet, og 2 gæstelærere/vikarer.

Findes det en mentor ordning på KUBA?

Didaktisk valg af de udbudt fag på KUBA, er beslutning taget på basis af elev interesse eller drevet af lærer interesse dvs. ildsjæl drevet?

Har Rikke Svendsen et bud på håndværk og kreativitet kan med elever som har ikke oplevet at vare mødt? Fokus, succes, umiddelbarhed, praksisfælleskab?

I KUBA´s Værdigrundlag skriver de: Elever, som går på en produktionsskole, skal gennem forløbet blive uddannelsesparate.

Jeg undrer hvordan foregår evaluering og succes vurdering? Hvor mange få en uddannelse? Hvem holder styr på det?

KEA, Mette Layer

Bare en konstatering: men hjemsiden er ligesom mit hoved- på engelsk og dansk frem og tilbage.

Har det ikke før været for guldsmedeuddannelse en toårs praktik hos en guldsmed?

Kunne der tænkes at der var andre muligheder for at læse videre end digitale uddannelser, Som Professionsbachelor i Smykker, Teknologi og Business, som det fremgår på hjemsiden?

http://www.kea.dk/da/uddannelser/professionsbachelor-uddannelser/pba-i-smykker-teknologi-og-business/jobmuligheder/

Hvad med at komme materielkultur didaktik på listen!?

Hvordan er optagelsesprøven udformet?

STUDIEGRUPPENS 9 BUD

  1. Vi mødes som udgangspunkt tirsdag formiddag. Vi aftaler fra gang til gang tidspunkt, emne, opgave, forberedelse mm.
  2. Afbud skal komme senest aftenen inden k.21. på messenger.
  3. Vi starter hvert møde med 15 min løs snak – kaffeklub, tjekke ind.
  4. Vi holder aftalte snakke-hygge-tisse pauser undervejs.
  5. Tale om løst og fast ift opgave, proces og forvirring.
  6. Hjælpe hinanden ift arbejdspapir og specialeemne/problemformulering.
  7. Eventuelle udfordringer: Gruppen bliver en kaffeklub → Det er helt OK at gøre opmærksom på det og efterlyse fokus.
  8. HVIS nogen snakker for meget, er det ok at stoppe dem.
  9. HVIS alle har brug for at få feedback hjælp, afsættes tid til det. – Evt. ved at sætte et ur og være lidt nazi-agtige med tiden.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

Spørgsmål til K-U-B-A og KEA

K-U-B-A

  • Arbejdes der, og i så fald hvordan, men æstetiske og kreative processer? Og hvordan forenes dette fokus med krav om produktion?
  • Hvad har været udgangspunktet for at indrette tekstilværkstedet? – Har det fx været teoretisk? – eller med inspiration i andre praksisser du (Rikke) har været i /undervist i?
  • Får eleverne mulighed for at arbejde med egne projekter, som ikke knytter sig til bestilt produktion? – fx tøj de selv kan bruge?

KEA

  • Hvordan introducerer I nye elever til smykkefaget, og hvilke hjælpemidler/undervisningsmidler præsenterer I for dem?
  • Hvordan tages der i undervisningen højde for KEA’s ‘mærkesag’ om at forankre viden i praksis? (Du skal ikke bare vide, du skal kunne. Tilhængere af en praksisnær tilgang.)
  • Arbejdes der, og i så fald hvordan, men æstetiske og kreative processer?

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

HVORDAN BRUGES ERFARINGER FRA MOSEDE FORT I ANDRE KONTEKSTER?

Da de fleste i vores gruppe ikke er de største museumsentusiaster, har vi valgt at fokusere på, hvordan vi kan bruge oplevelserne på Mosede Fort i andre sammenhænge, for eksempel undervisning i design, tekstile og andre håndværksfag.

Mosede Fort ligger som materialiseret historie og forbinder fortid og nutid. I forhold til undervisning i tekstile fag kan det inspirere til, at man giver sine elever mulighed for at opleve for eksempel historiske tekstiler i sin sammenhæng, produktion af beklædning, skabelsesprocesser hos designere, skræddere og andre mestre. → En sanse- og stedsbaseret undervisning.

På Mosede Fort talte udstillingen til flere sanser. For mange var det en udfordring, hvis ikke nærmest umuligt, at indfange oplevelsens kompleksitet i billeder, da mediet primært taler til synssansen. Det multisensoriske er også essentielt i forbindelse med undervisning i tekstil og andre håndværksfag, samt hvis man ønsker at undersøge skabelsesprocesser – både egnes og andres. → De medier man vælger, er med til at præge og fokusere det materiale, man får med sig hjem fra f.eks et feltarbejde og kan være afgørende for, hvad man kan sige/uddrage af/med sin empiri. I forbindelse med vores undersøgelser/opgaver i MKDP og i specialet bliver det derfor væsentligt, at undersøge alternative medier, metoder og måder at skabe “data”. – Hvordan kan man fx indfange skabelsesprocesser, æstetiske og taktile oplevelser? I forbindelse hermed, kan det blandt andet være relevant at undersøge Sarah Pinks tanker nærmere.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

 

Spørgsmål til KEA og KUBA

Spørgsmål til KUBA:

Der står på jeres forside at undervisningen er ikke formelt kompetence givende, er det noget i italesætter sammen med eleverne? Har I undersøgt, hvad de så får med sig i samarbejde med eleverne?

Hvordan bruger du din materiel kultur uddannelse som underviser?

Hvordan ser din vej til dit nuværende job ud?

 

Spørgsmål til KEA:

Har I undersøgt hvordan indretningen i jeres værksteder påvirker jeres studerende? Og hvis ja, hvordan har I undersøgt det?

Har I undersøgt hvordan samarbejdet mellem jeres praktikvirksomheder og jeres undervisning påvirker jeres studerende?

Hvordan fungerer vægtningen mellem det praktiske arbejde og det teoretiske arbejde for jeres studerede?

 

Mie, Astrid, Sarah og Carina