k.u.b.a
- Hvordan forholder skolen sig til, at eleverne skal videre til noget andet?
- Hvordan kan rummene motivere eleverne?
- Hvad gør underviseren for at motivere sine elever? Hvordan overleverer man motivation? Kan man være kreativ, hvis man ikke er motiveret og nysgerrig (forholdet mellem motivation, vilje og kreativitet)
1. Skolen har en fast procedure, hvor underviserne har samtaler med eleverne. Her taler de ud fra forskellige punkter, som netop omhandler, hvor eleverne skal hen efter KUBA. Samtalerne handler ikke om faglige færdigheder, men mere om identitet og udvikling. Det virker som om, at det er forskelligt fra underviser til underviser, hvordan de følger op på eleverne efter skolestop.
2. Rikke har gjort rummene hyggelige og hjemlige ved hjælp af puder på bænke, åben indgang til Rikkes kontor, som signalerer åbenhed, hjemlighed og plads til alle, flere af møblerne er lavet af eleverne.
Rummene er fleksible og tilgængelige. Eleverne kan gå i gang med deres arbejde, fordi alt er tilgængeligt og ikke låst af. På den måde indbyder det til at arbejde.
3. Underviserne forsøgte at gøre produkter og processer meningsfulde ved at eleverne solgte produkterne til virkelige mennesker i den virkelige verden.
Ved at forholde sig til rum og stemning forsøger undervisere at skabe et motiverende læringsrum.
KEA
- Hvilke udfordringer støder KEA på i deres indretning af værksteder?
- Hvordan taler rummene til elevernes motivation og arbejdsprocess?
- Hvordan forholder skolen sig til at de studerende skal ud i erhvervslivet?
1. Det støjer pga. glasvægge. Glasvæggene kan signalere åbenhed m.m., men kan det kan også skabe logistiske problemer.
Det kan være udfordrende at skabe personlige rum med særlig stemning, fordi rummene skal være så mobile og fleksible. Møbler flyttes, materialer skiftes ud.
2. Smykkeværkstedet er særligt indrettet til at lave smykker. Der er de rette redskaber og ikke unødvendige redskaber, som ikke kan bruges og som kan distrahere og tage plads.
Rummene på KEA er generelt kliniske, rene og anonyme. Det er svært at se, at der her foregår en masse kreative processer. Det kan virke demotiverende, fordi man ofte i kreative processer vil slå sig løs, arbejde i flow m.m. og det kan måske være svært, hvis rummene signalerer, at der her skal være rent, ryddet og uden spor fra kreativt arbejde.
3. Det, at de studerende skal i praktik, og at KEA samarbejder med erhverslivet betyder, at de studerende er i kontakt med virkeligheden, som de skal ud i efter skolen. Spørgsmålet er, hvor meget praktik afspejler virkeligheden, og om KEAs samarbejde med erhverslivet rent faktisk kan give eleverne noget at arbejde videre med efter skolen.
Hvordan fik vi svar på spørgsmålene
Vi stillede ikke direkte spørgsmål, men fik svar på spørgsmålene indirekte i samtaler med underviserne og også med elever i gården. Stedet svarede også for sig selv 🙂 Vi observerede, lyttede og tog fotos.
Forskelle og ligheder
Ligheder: På værkstederne var redskaber og materialer tilgængelige for eleverne.
Værkstederne bar præg af at være faglokaler, hvor man specifikt arbejdede henholdsvis arbejdede med smykker eller tekstil.
Underviserne er begge uddannet inden for fagene og brænder for det.
Forskelle: Der var en stor forskel i stemning på de to institutioner. På KUBA var stemingen hjemlig og hyggelig. På KEA var stemningen institutionel og anonym.
Det var tydeligt, at der på KEA var flere ressourcer til rådighed. Det kunne vi se på det udstyr og materialer, som var tilgængeligt.
Tilgange til forståelse af de institutionernes praksis
Ved at se på rum og materialer kunne vi få svar på flere spørgsmål. Vi kunne formentlig have fået svar på mange af vores spørgsmål ved udelukkende at se på rummene.
// TAK FOR TO GODE EKSKURSIONER !
Ojuna, Mette, Sara, Anne og Jessica