Posted on

At kommunikere visuelt

På baggrund af dels dagens undervisning og de forskellige karrierearrangementer, der har været på det sidste, fik jeg lige lyst til at dele den her med jer. Det er en tegning/collage som jeg lavede i forbindelse med et tværfagligt modul om kreativitet og innovation på min professionsbacheloruddannelse. Her vi fik til opgave, at lave et hoved/en hjerne, som en alternativ måde at præsentere os for hinanden, fremfor den mere klassiske i form at det talte sprog.  Jeg har senere brugt den i forbindelse med en optagelsessamtale i mit gamle kollektiv og afhængig af hvor man søger job, tænker jeg heller ikke den er helt dum at lade sig inspirere af. Man kan jo evt kombinere ideen med noget af det vi lavede i dag sammen med Michala, hvor vi tegnede vores metoder, teorier, veje gennem studiet og forestillinger om speciale  🙂

Opgaven dengang fokuserede mest på en personlig beskrivelse, men den kan jo vinkles til at være mere faglig hvis man synes 🙂

JOSEPHINE

Posted on

Blogindlæg: Studietur til K-U-B-A og KEA: Gruppe 1: Rikke, Josephine, Cecilie, Minka og Jette.

I vores gruppe har vi valgt at fokusere primært på hvad man metodisk KUNNE gøre i en undersøgelse af fx K-U-B-A og KEA udover de indlysende valg, som fx interview, deltagerobservation, videoobservation, dokumentanalyse m.m.

Modellen af lokalet som Rikke har lavet i forbindelse med bygning og indretning af lokalet på K-U-B-A og KEA kunne fx inspirere til, at man selv i forbindelse med sin undersøgelse lavede en model af et lokale, som en måde til selv at udforske andre muligheder for indretning. – Modellen kunne på den måde gøre, at man fik en mere kropslig oplevelse af og mulighed for refleksion med udgangspunkt i eget taktile og skabende arbejde – en anden måde at opleve og forstå rummet, dets dimensioner og muligheder/begrænsninger. – Udfordringen bliver her, hvordan man kan fastholde det kropslige og taktile, hvis produktet kun skal være skriftligt??.

En anden ide kunne være, at engagere eleverne og få dem til at fortælle deres historie om K-U-B-A gennem at bede dem selv filme deres dag på skolen. På den måde kan man måske komme tættere på hvad de selv oplever som relevant, spændende mm, samt hvad de fokuserer på – Undervisning? Relationer? Frikvarter? Rygepausen?.. Man kunne bede dem have et bestemt fokus, fx “det bedste og værste ved K-U-B-A”, afhængig af hvilket forskningsspørgsmål, man har.

Følgende liste viser forskelle og ligheder mellem de to institutionspraksisser:

K-U-B-A/KEA

Lille/stor

Hurtig/langsom omstilling

tæt/fjern kontakt med de studerende

Job fuldtid/færdig ved fyraften

Hyggelig/mastodont med dårlig luft

Små kroge/store sale

Intim/fjern

Kender hinanden på tværs/kender sit hold

 

Posted on

STUDIEGRUPPENS 9 BUD

  1. Vi mødes som udgangspunkt tirsdag formiddag. Vi aftaler fra gang til gang tidspunkt, emne, opgave, forberedelse mm.
  2. Afbud skal komme senest aftenen inden k.21. på messenger.
  3. Vi starter hvert møde med 15 min løs snak – kaffeklub, tjekke ind.
  4. Vi holder aftalte snakke-hygge-tisse pauser undervejs.
  5. Tale om løst og fast ift opgave, proces og forvirring.
  6. Hjælpe hinanden ift arbejdspapir og specialeemne/problemformulering.
  7. Eventuelle udfordringer: Gruppen bliver en kaffeklub → Det er helt OK at gøre opmærksom på det og efterlyse fokus.
  8. HVIS nogen snakker for meget, er det ok at stoppe dem.
  9. HVIS alle har brug for at få feedback hjælp, afsættes tid til det. – Evt. ved at sætte et ur og være lidt nazi-agtige med tiden.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

Posted on

Spørgsmål til K-U-B-A og KEA

K-U-B-A

  • Arbejdes der, og i så fald hvordan, men æstetiske og kreative processer? Og hvordan forenes dette fokus med krav om produktion?
  • Hvad har været udgangspunktet for at indrette tekstilværkstedet? – Har det fx været teoretisk? – eller med inspiration i andre praksisser du (Rikke) har været i /undervist i?
  • Får eleverne mulighed for at arbejde med egne projekter, som ikke knytter sig til bestilt produktion? – fx tøj de selv kan bruge?

KEA

  • Hvordan introducerer I nye elever til smykkefaget, og hvilke hjælpemidler/undervisningsmidler præsenterer I for dem?
  • Hvordan tages der i undervisningen højde for KEA’s ‘mærkesag’ om at forankre viden i praksis? (Du skal ikke bare vide, du skal kunne. Tilhængere af en praksisnær tilgang.)
  • Arbejdes der, og i så fald hvordan, men æstetiske og kreative processer?

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

Posted on

HVORDAN BRUGES ERFARINGER FRA MOSEDE FORT I ANDRE KONTEKSTER?

Da de fleste i vores gruppe ikke er de største museumsentusiaster, har vi valgt at fokusere på, hvordan vi kan bruge oplevelserne på Mosede Fort i andre sammenhænge, for eksempel undervisning i design, tekstile og andre håndværksfag.

Mosede Fort ligger som materialiseret historie og forbinder fortid og nutid. I forhold til undervisning i tekstile fag kan det inspirere til, at man giver sine elever mulighed for at opleve for eksempel historiske tekstiler i sin sammenhæng, produktion af beklædning, skabelsesprocesser hos designere, skræddere og andre mestre. → En sanse- og stedsbaseret undervisning.

På Mosede Fort talte udstillingen til flere sanser. For mange var det en udfordring, hvis ikke nærmest umuligt, at indfange oplevelsens kompleksitet i billeder, da mediet primært taler til synssansen. Det multisensoriske er også essentielt i forbindelse med undervisning i tekstil og andre håndværksfag, samt hvis man ønsker at undersøge skabelsesprocesser – både egnes og andres. → De medier man vælger, er med til at præge og fokusere det materiale, man får med sig hjem fra f.eks et feltarbejde og kan være afgørende for, hvad man kan sige/uddrage af/med sin empiri. I forbindelse med vores undersøgelser/opgaver i MKDP og i specialet bliver det derfor væsentligt, at undersøge alternative medier, metoder og måder at skabe “data”. – Hvordan kan man fx indfange skabelsesprocesser, æstetiske og taktile oplevelser? I forbindelse hermed, kan det blandt andet være relevant at undersøge Sarah Pinks tanker nærmere.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

 

Posted on

Tekstil undervisning

I MKDP-opgaven og i specialet vil jeg gerne beskæftige mig med læring og undervisning inden for tekstil og beklædning – gerne i en højskolesammenhæng. Interessen er knyttet til min baggrund som tekstilformidler og højskolelærer i beklædningsdesign. Billedet er fra min tid som højskolelærer på Egå Ungdomshøjskole – emnet var drapering.

Herunder fremgår de emneord jeg indtil videre arbejder med:

Emne: Tekstil undervisning

Fag: Beklædningsdesign, beklædning, syning, tøjdesign (clothing design), håndarbejde, tekstildesign.

Sted: Højskole, produktionsskole, textilskolen, aftenskole. – I værksteder, værkstedsundervisning.

Proces: Skabende processer, tavs viden (tacit knowledge), håndværk (handicraft, craft), æstetiske processer, taktil (tactile), formsprog, dannelsesprocesser, kreativitet, læring.

Josephine