HVORDAN BRUGES ERFARINGER FRA MOSEDE FORT I ANDRE KONTEKSTER?

Da de fleste i vores gruppe ikke er de største museumsentusiaster, har vi valgt at fokusere på, hvordan vi kan bruge oplevelserne på Mosede Fort i andre sammenhænge, for eksempel undervisning i design, tekstile og andre håndværksfag.

Mosede Fort ligger som materialiseret historie og forbinder fortid og nutid. I forhold til undervisning i tekstile fag kan det inspirere til, at man giver sine elever mulighed for at opleve for eksempel historiske tekstiler i sin sammenhæng, produktion af beklædning, skabelsesprocesser hos designere, skræddere og andre mestre. → En sanse- og stedsbaseret undervisning.

På Mosede Fort talte udstillingen til flere sanser. For mange var det en udfordring, hvis ikke nærmest umuligt, at indfange oplevelsens kompleksitet i billeder, da mediet primært taler til synssansen. Det multisensoriske er også essentielt i forbindelse med undervisning i tekstil og andre håndværksfag, samt hvis man ønsker at undersøge skabelsesprocesser – både egnes og andres. → De medier man vælger, er med til at præge og fokusere det materiale, man får med sig hjem fra f.eks et feltarbejde og kan være afgørende for, hvad man kan sige/uddrage af/med sin empiri. I forbindelse med vores undersøgelser/opgaver i MKDP og i specialet bliver det derfor væsentligt, at undersøge alternative medier, metoder og måder at skabe “data”. – Hvordan kan man fx indfange skabelsesprocesser, æstetiske og taktile oplevelser? I forbindelse hermed, kan det blandt andet være relevant at undersøge Sarah Pinks tanker nærmere.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine