Teknologi som forstærker i undervisningen

Hvorfor skal eleverne være reflekterende praktikere? Og hvad kan de nye digitale kompetencer egentlig tilføje til den nuværende praksis? Forskerne i projektet DiDAK forholder sig til seneste workshop med udgangspunkt i de diskussioner, som deltagerne havde på dagen. 

På workshop 2 af DiDak-projektet er det blevet sat spørgsmålstegn på, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at undervisere skal sigte mod, at eleverne bliver “reflekterende praktikere” i stedet for at nøjes med, at de er “rutinerede praktikere” og i stedet fokusere på deres faglighed. I samme ombæring er det også blevet også diskuteret hvad er det er for tilføjelser, som it bringer og hvad de nye kompetencer kan være. Det har lektor Francesco Caviglia et bud på:

“De to spørgsmål er blevet drøftet kort i vores seminar, men vi synes, at vi skylder et længere svar til det overordnede spørgsmål om formålet med at lave et projekt om digitale kompetencer og digitale dannelse og hvad vi kan tilføje til den nuværende praksis,” fortæller han og pointerer, at denne tekst er en første optakt til diskussion.

“Når vi taler om forbindelserne mellem teknologi og ændringer i adfærd, eller “læring”, i vores tilfælde, burde teknologi ikke ses som en direkte løsning. Teknologi er snarere en forstærker af institutionelle kapacitet og de individuelle dispositioner, men både på godt og ondt. Med andre ord kan teknologi kun forstærke noget, som vi allerede er gode til.” pointerer Francesco Caviglia og henviser til  Kentaro Toyamas Geek Heresy; (se forskernes resumé).

Hvor kan teknologi forstærke god didaktik?

Forskerne Christian Dalsgaard og Francesco Caviglia foreslår, at nogle af de områder, hvor it gør eller vil gøre en forskel i gymnasiet er ved bl.a.:

  • samarbejde i klasseværelse med samskrivning og peer-feedback
  • skrivedidaktik i både traditionelle og nye genrer og formater

Disse to områder er der allerede fundet gode, fungerende løsninger, og gymnasielærere og gymnasieforskere er i gang med at udvikle flere. Deltagerne i projektet har også identificeret nye mål og udfordringer:

  • at finde rum og kontekst, hvor man kan tale med andre personer, som man ikke kendte i forvejen, for at blive klogere
  • at “finde vejen i informationsstrømmen”
  • fra datavisualisering til at tænke med data

“Dog er vi med det sidste område kun i begyndelsen af processen, men vi har gode forudsætninger for at komme videre,” fortæller Francesco Caviglia.

Overvejelserne er baseret på de undervisningsforløb og pædagogiske formater som deltagerne i projektet har udviklet indtil nu i DIDaK, kombineret med ideer fra forskernes “desk research”. I senere indlæg vil deltagerne og forskerne sammen foreslå at uddybe disse punkter med nye eksempler og forslag.

Leave a Reply