Produktive kompetencer i en digital tidsalder forudsætter evnen til at afkode og anvende en bred vifte af semiotiske ressourcer samt evnen til at mestre de tilknyttede genrer og praksisser. Produktive kompetencer indebærer en evne til at bidrage kreativt til formidlingsmæssige digitale produktioner i faglige sammenhænge.
Nye formater og kompetencer
Produktive kompetencer i digitale sammenhænge forbindes i litteraturen med ‘literacy’-begrebet, fx som ”new literacies”, “multi-literacies” eller ”multimodal literacies”. Literacy har traditionelt sat fokus på læsning og skrivning, men begrebet er især med fremkomsten af digitale medier blevet udvidet til at indbefatte produktion med en række medieformater. Disse nye literacies handler derfor både om at læse, tolke og forstå samt om at producere og udfolde sig kreativt inden for nye genrer.
Nye medier og kreativitet
Produktive kompetencer i digitale sammenhænge kræver en vis grad af operationelle kompetencer i forbindelse med brug af produktionsværktøjer, medier og formater, men den kreative og nyskabende dimension i produktionsopgaver er mindst lige så vigtigt. Kreative designprocesser er fokus for begrebet om “design thinking”, der netop beskriver strategier eller systematiske processer for kreativ produktion.
Digitale værktøjer skaber ikke kreativitet i sig selv, og digitale teknologier er ikke kreative, men de har nogle særlige muligheder for at styrke processerne i eksempelvis design thinking. Dette peger på, at man inden for produktive kompetencer bør sætte fokus på, hvordan digitale værktøjer fx kan styrke elevernes evner til og muligheder for at samle inspiration, generere idéer og konkretisere produkter. I relation til dette skal nævnes begrebet kuratering, der beskriver praksisser om “indsamling, katalogisering, arrangering og montage til udstilling og visning” af seværdigheder.
Begrebet har fået en særlig betydning i den digitale tidsalder, hvor et betydeligt antal netbrugere engagerer sig i indsamling, produktion og udstilling af kulturartefakter, der gøres tilgængelige via sociale medier.
Kollaborative produktionsprocesser
Et kendt problem i didaktisk design er, hvordan man kan organisere samarbejde mellem elever sådan, at alle bliver engagerede, og alle har gavn af processen. Som eksempler på elevsamarbejde med digitale teknologier kan nævnes fælles annotering og peer-feedback, der har et potentiale til at understøtte kollaborative produktionsprocesser, samtidig med at de understøtter den enkelte elevs individuelle arbejde.
Et centralt spørgsmål for skolers arbejde med produktive kompetencer er:
Hvordan bliver eleverne kreative producenter af indhold og udtryk i flere digitale genrer og medieformater?