Posted on

HVORDAN BRUGES ERFARINGER FRA MOSEDE FORT I ANDRE KONTEKSTER?

Da de fleste i vores gruppe ikke er de største museumsentusiaster, har vi valgt at fokusere på, hvordan vi kan bruge oplevelserne på Mosede Fort i andre sammenhænge, for eksempel undervisning i design, tekstile og andre håndværksfag.

Mosede Fort ligger som materialiseret historie og forbinder fortid og nutid. I forhold til undervisning i tekstile fag kan det inspirere til, at man giver sine elever mulighed for at opleve for eksempel historiske tekstiler i sin sammenhæng, produktion af beklædning, skabelsesprocesser hos designere, skræddere og andre mestre. → En sanse- og stedsbaseret undervisning.

På Mosede Fort talte udstillingen til flere sanser. For mange var det en udfordring, hvis ikke nærmest umuligt, at indfange oplevelsens kompleksitet i billeder, da mediet primært taler til synssansen. Det multisensoriske er også essentielt i forbindelse med undervisning i tekstil og andre håndværksfag, samt hvis man ønsker at undersøge skabelsesprocesser – både egnes og andres. → De medier man vælger, er med til at præge og fokusere det materiale, man får med sig hjem fra f.eks et feltarbejde og kan være afgørende for, hvad man kan sige/uddrage af/med sin empiri. I forbindelse med vores undersøgelser/opgaver i MKDP og i specialet bliver det derfor væsentligt, at undersøge alternative medier, metoder og måder at skabe “data”. – Hvordan kan man fx indfange skabelsesprocesser, æstetiske og taktile oplevelser? I forbindelse hermed, kan det blandt andet være relevant at undersøge Sarah Pinks tanker nærmere.

Rikke, Cecilie, Minka, Jette og Josephine

 

Posted on

Gruppe 4 diskuterer

GRUPPEDISKUSSION 1 

Blogøvelse med billeder fra Mosede Fort

Hvad ved ekskursionens forskellige dele og forløb er blevet repræsenteret og reflekteret i blogindlæggene?

Hvad ikke?

Er der andet og mere at sige og dele ugen efter og efter at have lavet blogs?

Hvad er kommet med i blogs-ene, hvad er ikke?

Sara: Viderudvikling af aktiviteter. eks. Spiselig natur man kunne finde i området. Opfindelser og teknologi – noget der engang har været nytænkende som nu er gammelt giver et helt særligt udtryk.
Lydinstallation i et mørkt rum, hvor forskelloige historier blev fortalt. ingenting andet end rummet, bænken og lyden og en selv i 3 min. at blive lukket inde i tiden.
Mosede Forts venner – et panel som før og under har været inde og tænke didaktik og formidling. mange mennesker, fagligheder som har været med til at udvikle.
Sammenhæng/sammenspil mellem det digitale og det materielle på udstillingen.

Mette: Taktiliteten og sanselighed. Murværk – at kunne mærke det levede liv. ledninger der vidner om tiden. en gammel kontakt, hvor man kunne foandre lyset tilbage til hvordan det var dengang. Små skljulte detaljer rundt omkring. 

Anne: interesseret i at fundraising og hvordan man udvikler etc. At arbejde med virkemidler ud fra nogen bestemte krav/rammer. Hvordan man vi formidle det her stof med fokus på Nordea-fondens retningslinjer: eks. Scenografi, besøgende uden læsekundskaber etc
Hvordan bærer udstillingen så præg af dette ?
Særlige gode ting: Hængekøjer, hvor man kan få en historie fortalt uden tekst. telefoner hvor man kan høre historier. I-pads hvor man skal løse et dilemma. en historie bliver fortalt i en video og så starter opgaven. 

Ojuna: kritik af store virksomheder, som bestemmer fordi man har penge. (DOLLARZZ no Power)

En repræsentation med en ny værdi 

En maskine blev vist med projektor på en væg. Der står ikke en maskine som fysisk genstand. Nogle gange behøver det ikke være den reelle materielle genstand, som man møder på museet, men det kan være en repræsentation, som i sig selv er en genstand. Det bliver en form for fortolkning, som ikke behøver at miste værdi ved at være en repræsentation, men fortolkningen kan noget andet og bliver noget nyt.

GRUPPEDISKUSSION 2

Hvordan virker opgaven om at arbejde med forholdet mellem billeder og tekst, for oplevelsen på stedet, på arbejdsprocessen med at lave blogindlægget? og nu når i ser det som ”objektiveret” materiale om ekskursionen?

  • på godt og ondt: Et opmærksomt blik, med hvad der tager sig godt ud på billeder. man får øje på noget æstetik, som man ikke nødvendigvis ville opdage hvis man ikke skulle dokumentere.
  • oplevelse vs dokumentation. noget går tabt i “oversættelsen”.
  • Hvilket medie er det mest optimale at bruge til hvad? Eks. lyd i stedet for billeder. Hvad ville det have handlet om, hvis man kun måtte lægge lyd-filer ud? Hvad betyder det at dokumentere gennem bestemte sanseformer?
  • Billede og tekst. I stedet for at blive billed-tekst, blev det mere illustrationer. Billedet aktualiserer noget og teksten kan være side-retten? billede og tekst behøver måske ikke hænge direkte sammen? Sammenhæng mellem det man ser og det man siger: Muligheden for individuel fortolkning går måske tabt, når man forklarer/beskriver/kommenterer direkte på billederne man tager?

GRUPPEDISKUSSION 3

Hvilke former for udtryk og indtryk er kommet frem?

Hvilke sammenhænge er der mellem den enkeltes faglighed/projektideer og blogindlæggets  indhold og form?

Hvordan virker bloggen som sted og medie for holdets arbejde med MKDP?

  • det visuelle indtryk på bloggen er bestemt på forhånd, giver en begrænsning, men også muligheder? i hvertfald når det må akkompagneres af tekst?
  • Hvad er den samlede oplevelse man får på bloggen?
  • Taktilitet, sanselighed, fortælling/narrativer, levendegørelse?
  • Forskellige faglige blikke farver det man dokumenterer, den måde man fortolker og fremstiller tingene på. Ens teoretiske baggrund/ståsted, bestemmer ens blik.
  • at fremstille, genkalde fortiden i en nutidig kontekst.
  • Lisbeths interesse: Ekskursionen som en læreprocess. billeder af folk der gør ting på udstillingen, ser på ting, oplever etc. samspillet mellem menneske, ting, sted.