Forskningsgruppen omkring DiDaK-projektet diskuterer, hvordan skal man forstå et pædagogisk format og hvad vi kan bruge det til. Her anbefaler forskerne, at formaterne skal prøves af ude på skolerne og videreudvikles skolerne og forskerne imellem.
Et pædagogisk format er en overordnet rammesætning for et undervisningsforløb. Det er dog ikke så konkret som en beskrivelse af et forløb, men det er omvendt heller ikke så abstrakt som fx pædagogiske principper.
“Pædagogiske formater tager udgangspunkt i identificerede problemer i en undervisningspraksis og indeholder et bud på at løse problemet. Det kunne fx være, at eleverne har svært ved at sætte sig ind i og afkode en offentlig debat, eller at elevernes søgning i ringe grad er baseret på bevidste søgestrategier,” fortæller lektor Christian Dalsgaard, som leder forskningsgruppen i DiDak.
Et pædagogisk format er dermed ikke så specifik som en beskrivelse af et undervisningsforløb, men det kan bruges med henblik på at rammesætte et forløb på tværs af fagene. Formater kan dermed anvendes i flere undervisningsforløb og et undervisningsforløb kan bygge på flere pædagogiske formater.
Udgangspunktet er konkrete eksempler
Lektor Francesco Caviglia er også en del af forskningsgruppen omkring det digitale dannelsesprojekt DiDak på gymnasieskolerne. Han peger på følgende eksempel for at illustrere, hvordan man kan anvende de pædagogiske formater:
“På VUC Aarhus har vi set, hvordan grupper som skulle holde et mundtlig oplæg først skulle aflevere et udkast af deres oplæg i video-format og få peer-feedback fra andre grupper med udgangspunkt i et rubrik skrevet af læreren. Det mundtlige oplæg skulle bruge den feedback, som gruppen havde fået. Som resultat var oplæggene bedre og medstuderende lyttede mere opmærksomt, fordi de havde været involveret i forberedelsen,” fortæller han.
Et pædagogisk format fastlægger ikke et specifikt indhold, men har til formål at inspirere lærerne til at udvikle forløb, der kan løse disse forhåbentlig genkendelige problemer. “Peer feedback før det mundtlige oplæg” og “At lave en rubrik til peer feedback” er titlerne for to af de andre formater i støbeskeen.
“Et format skal ideelt set give lærerne en idé om og inspiration til, hvordan de kan strukturere et forløb inden for deres fag,” pointerer Francesco Caviglia, og fortsætter:
“Pædagogiske formater kan også handle om organisation, hvor eksemplet “Brug IT-kyndige elever” handler om at organisere og finde former for anerkendelse for en lille gruppe IT-kyndige elever, som kan hjælpe medstuderende og evt. også lærerne, som kommer i stå med teknologien.”
Afprøvning i flere forskellige kontekster er essentiel
Det er forhåbningen, at lærerne udvikler deler pædagogiske formater er en forholdsvis ny tilgang, som bygger på to principper:
- at synliggøre gode, kreative løsninger som nogle lærer hele tiden udvikler til deres undervisning og som sjældent bliver tilgængelige for andre lærere
- at processen af “participatory design” – hvor lærerne i fællesskab udvikler, diskuterer, afprøver og revidere pædagogiske formater – har stor værdi ift. både kvalitet og ejerskab af løsningerne.
Der er ifølge lektor Christian Dalsgaard ikke en opskrift på, hvordan man udvikler velfungerende pædagogiske formater, og det er vanskeligt at forudsige, om formaterne er anvendelige for lærere i lige præcis deres kontekst. Derfor er det afgørende, at de udvikles tæt på praksis og også afprøves og videreudvikles i praksis.
“Det er vores forhåbning, at arbejdet med pædagogiske formater kan bidrage til at etablere et fælles sprog blandt lærere om digitale kompetencer i fagene – uden på samme tid at skabe ensretning,” fortæller han.
Læs mere:
- Erfaringer med udvikling af pædagogiske formater – eller “design patterns workshops” – som er blevet holdt fx i Sverige, i forbindelse med EduPlop seminarer eller denne bog om ‘aktiv læring, har indtil nu været positive.