Deltagelseskompetencer kan i første omgang udfoldes i rammen af klasseværelset, hvor det overordnede formål er at forberede eleverne til at blive aktive, ansvarlige og bidragende medborgere. Dermed indeholder deltagelseskompetencer både evnen til at samarbejde, kommunikere og indgå i dialog – men også bredere kompetencer om at indgå i online deltagelseskulturer.
Deltagelseskultur og dialogiske kompetencer
Deltagelse i en række fysiske og i stigende grad digitale fællesskaber udgør et centralt element af socialisering og læring hos unge mennesker. Nyere forskning peger på idéen om ’fælles dømmekraft’ som en praksis, hvis formål er at skabe solid, legitimeret viden, der kan bruges til at tage beslutninger for det fælles gode.
For at opnå dette skal der etableres en ’autentisk dialog’, hvor parterne deltager i fælles vidensopbygning. Læringsforskere har siden 00’erne identificeret, hvordan netmedieret kommunikation har mulighed for at fremme netop de dialogiske kompetencer, som er nødvendige for deltagelse og samarbejde.
Andre forskere sætter samtidigt spørgsmålstegn ved, hvorvidt kommunikation på nettet i virkeligheden er dialogisk, eller peger på nødvendigheden af at sigte mod at udvikle dialogiske kompetencer som eksplicitte læringsmål. Det er værd at nævne, at dialogiske kompetencer også indebærer evne til at afstå fra deltagelse eller at tie stille, når der ikke er rum til civil og produktiv udveksling.
Styrket samarbejde i klasseværelset
Digitale teknologier giver særlige muligheder for at styrke samarbejder i klasseværelset i forbindelse med fagspecifikke gruppeopgaver, fx fællesskrivning, fælles annotering og peer-feedback.
I forbindelse med deltagelseskompetencer er det vigtigt at have for øje, at klasserelateret samarbejde og kommunikation udgør en væsentlig del af elevernes socialiseringsproces. Denne kommunikation kan med andre ord anses for at være en forudsætning for at indgå i bredere fællesskaber.
Produktive fællesskaber i det offentlige og præ-offentlige rum
Fokus på deltagelseskompetencer er centralt for at etablere, hvad Tække og Paulsen (2016) betegner som et “kontaktsøgende undervisningsrum”. En udfordring for lærere er imidlertid, hvordan dette “kontaktsøgende undervisningsrum” kan blive designet som et præ-offentligt rum.
‘Præ-offentlig’-begrebet fanger vigtige egenskaber i et sådant klasseværelse. På den ene side kan klasseværelser aldrig være virkelig offentlige rum på grund af lærerens tilstedeværelse og på grund af de institutionelle begrænsninger og rammer. På den anden side kan eleverne dog inden for disse institutionelle rammer engagere sig med relevante emner og eventuelt vælge at sende deres bidrag til den offentlige debat.
En vigtig udfordring i forbindelse med deltagelse i online diskussioner i det offentlige rum er truende eller aggressiv opførsel. Den fysiske distance, anonymitet og fraværet af autoriteter er nogle af faktorerne, der bidrager til at fremme denne form for opførsel i online diskussioner.
Et centralt spørgsmål for skolers arbejde med deltagelseskompetencer er:
Hvordan bliver eleverne bedre til at indgå i online fællesskaber med henblik på at opbygge fælles viden og styrke relationer?