Hovedpersonerne i den populære tv-serie Skam søger på nettet efter svar på de mest brændende spørgsmål i deres liv, som fx seksuel identitet, religion og voldtægt. Søgemaskiner fjerner de psykologiske omkostninger, som er forbundet med at stille vanskelige spørgsmål til andre mennesker og er dermed en befriende teknologi. Men hvor gode er vi at finde og vurdere kilder?
Information problem solving
Ofte forbindes informationskompetencer med kildekritik. Betegnelsen “information problem solving” anlægger et lidt bredere perspektiv på informationskompetencer, idet begrebet dækker over at identificere et informationsproblem, søge information, vælge “lovende resultater” og foretage kildekritik.
En pointe med information problem solving er at arbejde med specifikke problemer, idet der argumenteres for, at evnen til at evaluere en kildes pålidelighed kun i begrænset omfang kan overføres på tværs af domæner. Informationssøgning i ikke-trivielle kontekster forudsætter dybe faglige kompetencer.
Filter bubble
De mest anvendte søgemaskiner kan i stigende grad forstå, hvad brugerne søger. Derfor foreslås tit resultater fra den samme type af kilder, som brugeren allerede har vist interesse for. Denne udvikling risikerer at lukke brugerne inde i en ‘boble’, der forhindrer dem i at finde kilder, der afviger fra det, som en algoritme har identificeret som deres interesser (Pariser, 2011).
Ukritisk brug af internet og sociale medier som primær informationskilde kan føre til mere polarisering, på trods af internettet i princippet kan gøre flere kilder tilgængelige. Hvor bevidste er vi om det ansvar, som vi uddelegerer til søgemaskinerne?
Overvurderer vi vores evner til at finde information?
Dette interessante eksperiment har vist, at nettet kan gøre os overmodige, idet vi er tilbøjelige til at overvurdere hvad vi virkeligt ved om emner, vi kan finde information om. En opgave for os undervisere kan derfor være, at finde problemer, hvor nettet kan hjælpe med at udvide vores forståelse og samtidigt synliggøre behovet for yderligere fagligt indsats og refleksion.
For eksempel, statistikker og undersøgelser bruges tit som udgangspunkt til at forsvare synspunkter og foreslå løsninger, uden at rigtigt forstå undersøgelsens begrænsninger (se fx Mona Chalabis TED-Talk om emnet). Heldigvis giver nettet også adgang til data og ekspertise til at bedre forstå dem.
Et centralt spørgsmål for skolers arbejde med informationskompetencer er:
Hvordan kan eleverne forstå, søge på, forholde sig kritisk til og udnytte internettet aktivt som læringsressource?
Referencer
- Eli Pariser’s TED-talk (2012), Beware online filter bubbles: https://www.ted.com/talks/eli_pariser_beware_online_filter_bubbles