Elevernes syn på undervisning og it-forstyrrelser blev diskuteret til DiDak-workshoppen, hvor professor Helle Mathiasen fremlagde resultater fra tidligere nationale gymnasieforskningsprojekter.
Hvordan opfatter eleverne selv teknologier i undervisningen, og hvordan forholder de sig til god undervisning i gymnasieskolen? Det var nogle af de spørgsmål, som Helle Mathiasen, professor på Københavns Universitet, adresserede.
“Jeg synes ikke, at det handler om digital dannelse under det her tema. Det handler om dannelse generelt. Jeg mener, det er et helt overordnet dannelsesbegreb, som vi skal tænke i og håndtere,” sagde Helle Mathiasen indledende omkring arbejdet med digital dannelse i gymnasieskolen.
Hun har siden midthalvfemserne undersøgt gymnasieskolens brug af teknologier – ikke mindst hvordan elever opfatter og arbejder med teknologier i og uden for undervisningen. Hun tog udgangspunkt i det store forskningsprojekt, der blev gennemført mellem 2010-14, hvor der både blev indsamlet informationer fra observationer, interviews og ikke mindst spørgeskemaer fra 548 lærere og 5081 elever.
“Teknologien inviterer til et kvalitetsløft af noget af det, som vi har i forvejen. Men hvad er kvalitetsforberedringen – og hvordan kan teknologien understøtte denne forbedring?” spurgte hun.
Hvis en elev skal beskrive den perfekte undervisning, så omtaler de variation i både undervisningsformer, læringsressourcer og også lærerens roller og funktioner. Her blev der diskuteret i salen, hvordan elever fx også ofte gerne vil have tavleundervisning det meste af tiden. At det skaber et uforpligtende og trygt undervisningsrum, hvor eleverne også kan “tjekke ud” og reelt ikke følge med i undervisningen.
Elevernes oplevelser af de forskellige elementer af undervisningen blev også diskuteret, herunder temaer som opfattelsen af lektier som en unødvendig byrde og opfattelsen af læreren og relationen til læreren som meget vigtig for undervisningen.
Det peger ifølge Helle Mathiasen også på læreren som initiativtager og motivator i undervisningen, set fra elevernes perspektiv.
Er læreren ansvarlig for It-forstyrrelser?
“Hårde konsekvenser” og “en intet-internet knap til læreren” er nogle af de måder, som nogle af eleverne selv foreslår at håndtere it-forstyrrelser med i de nationale gymnasieundersøgelser. At eleverne selv skal have mere “selvkontrol” er også en fortælling, der er stærk hos eleverne i undersøgelsen, fortalte Helle Mathiasen.
Ansvaret er gensidigt ift. at rykke sig fagligt, fortæller en deltagende lærer, der til daglig underviser hf-elever. Til workshoppen blev der diskuteret, om man også kunne tale om at eleverne til et vist punkt skal træne sig til at være vedholdende og gennemføre et hårdt undervisningsforløb.
“Spørgsmålet er også, om undervisningen altid skal være sjovt og underholdende,” supplerede Helle Mathiasen.
Eleverne, der opfatter sig selv som fagligt svage, bidrager ifølge undersøgelsen i højere grad til gruppearbejde. Det kan tyde på, at denne gruppe kan få mere ud af variationer og ønsker dem. Progression kan her diskuteres i forhold til flere forskellige typer af kompetencer – også brugen af teknologi.
“Derfor tyder det også på, at ved at slukke for internettet udskyder man problemstillingen, hvis man gerne vil have eleverne videre i uddannelsessystemet, hvor teknologien spiller en rolle”, sluttede Helle Matthiasen.
