Posted on

Ann Sofie – Mosede Fort: mad og husholdning 1914 vs. 1917

Man kunne i det endnu ikke opførte formidlingskøkken, dele en klasse op i 2 grupper.

Den ene gruppe ville få råvarer, for hvad der svarer til, hvad en gennemsnitslig husholdning i 1914 ville kunne anskaffe sig og den gruppe vil tilsvarende få hvad en gennemsnitslig husholdning ville kunne anskaffe sig i 1917. Derefter kunne de så følge opskrifter fra dengang til at producere et måltid mad.

Man kunne derefter tale om hvor lang tid, man dengang forventede at disse råvarer kunne strække til mad. Og man kunne tale om hvordan samfundet dengang var delt op i erhverv dvs. hvor mange procent, der var beskæftiget inden for landbrug, produktion og service i forhold til lige efter 2. verdenskrig og i dag og hvordan en lignende situation ville påvirke sådanne samfund pga. af erhvervsfordelingen.

 

Man kunne derudover opstille råvarer på 2 pladser, der repræsenterede, hvad man henholdsvis kunne råde over, hvis man boede på landet eller i byen.

Man kunne også tale om hvordan neutraliteten faktisk var en udfordring i forhold til handel eller mangel på samme og dermed anskaffelse af råvarer fra andre lande især Tyskland og England fx. fiskere der solgte fisk udenom til England, hvorefter den handel straks blev lukket ned pga. af neutralitet, hvilket medførte importstop af fiskenet fra England.

Posted on

Ann Sofie Hansen – Levendegørelse af historie og arkæologi, rekonstruktion med brugerinddragelse og formidling

Jeg vil i min 3. semester MDK opgave, beskæftige mig med et nyt projekt, der er startet i år i et samarbejde mellem Kroppedal Museum og det historiske værksted: Vikingelandsbyen i Albertslund m. fl.

Målet med projektet er at rekonstruere en del af Ravning Enge broen, der er fundet i Vejle og som man mener, er bygget af Harald Blåtand. Dette sker med autentisk værktøj, remedier, råvarer og tøj, så man kan se bla. hvor lang det tog dengang at bygge sådan en vej, hvordan sliddet på værktøj og tøj har været og siden hen, hvordan vejen vil fungere i brug og holdbarhed.

Desuden ønsker man at rekonstruere vejen med så megen brugerinddragelse som kan lade sig gøre i et sådant projekt. Ideen med så megen brugerinddragelse er at formidle rekonstruktion samt hvordan bygning reelt har foregået dengang. Desuden ønsker man med projektet at tiltrække flere mænd, da ældre kvinder i flere museers brugerundersøgelser er overrepræsenteret samt anden etniske danskere og indvandrere. Sidst ønsker de at være et tilbud til uddannelsesinstitutioner bla. med hensyn til åben skole.

Min egen baggrund er, at jeg har interesseret mig for historie og især oldtidshistorie siden jeg var barn og har i mange år været aktiv som frivillig på museer samt Vikingelandsbyen. Jeg har også en stor interesse i ældre især historisk håndværk dvs. tekstil, dragter, træudskæring, pileflet, håndlavede knive mv.

Mine interesseord er: Living Archaeology, levendegørelse, historisk formidling, rekonstruktion, museologi, enactment og brugerinddragelse

Posted on

Tekstil undervisning

I MKDP-opgaven og i specialet vil jeg gerne beskæftige mig med læring og undervisning inden for tekstil og beklædning – gerne i en højskolesammenhæng. Interessen er knyttet til min baggrund som tekstilformidler og højskolelærer i beklædningsdesign. Billedet er fra min tid som højskolelærer på Egå Ungdomshøjskole – emnet var drapering.

Herunder fremgår de emneord jeg indtil videre arbejder med:

Emne: Tekstil undervisning

Fag: Beklædningsdesign, beklædning, syning, tøjdesign (clothing design), håndarbejde, tekstildesign.

Sted: Højskole, produktionsskole, textilskolen, aftenskole. – I værksteder, værkstedsundervisning.

Proces: Skabende processer, tavs viden (tacit knowledge), håndværk (handicraft, craft), æstetiske processer, taktil (tactile), formsprog, dannelsesprocesser, kreativitet, læring.

Josephine

Posted on

Ekskursion til Mosede fort

Jeg har ikke erfaringer med museumsformidling og har ingen nyskabende og fantastiske idéer til forbedringer, men syntes dette museum og formidlingen fungerede rigtig fint, så her er mine kommentarer:

Flagformidling af krigens parter:

Jeg syntes, den indledende formidling om krigens parter, levendegjort og konkretiseret ved hjælp af flag og “elevers” fysiske placering samt brugen af materialitet og sanser var rigtig god og overskueliggørende og gav en forklaring på globale sammenhænge og forhold.

Officerernes samlingsstue:

Dette rum var gjort meget levende og stemningsfyldt ved hjælp af forskellige sanseindtryk/modaliteter og materialiteter. Rummets indretning, lyssætning og lyde gik op i en enhed, som fik mig til at føle at jeg var der, dengang. Fantastisk at et koldt, nutidigt kasematrum kan forvandles sådan.

Maskinrummet:

Jeg har læst, at planen var, at installere den originale dieselmotor fra dengang. Det kunne nok ikke lade sig gøre. Jeg synes dog, denne løsning med en film af maskinen der kører på et transparent lærred er et fedt og kreativt alternativ. Det giver et levende indtryk af, hvordan rummet var under krigen.

 

 

Sundhed og vækst før og nu:

Disse højdestreger og tilhørende tekst, som markerer og sammenligner værnepligtiges højde under 1. verdenskrig og i nutiden kan give stof til nogle lærerige og interessante snakke, som berører en masse aspekter af sundhed, trivsel og ernæring igennem tiderne. Det er tankevækkende, at gennemsnitshøjden er steget med 11 cm. på 100 år. Dette foto gik jeg hjem og viste min 13-årige dreng på 174 cm, og vi fik en god snak, hvor jeg kunne fortælle om min nye viden, erhvervet på udstillingen : ).

En god og rigtig materiel kultur-oplevelse.

Cecilie

Posted on

Mmm kålsnask!

Skøn oplevelse på Mosede Fort! Inspireret af rationering og hjemmegris synes jeg at alle bør lave noget med kartofler og kål og gris mm.

Jeg tænker at en en opskriftsamling kunne være vejen til en “gastronomisk oplevelse” mens vi venter på et skolekøkken. Måske kan opskriften faciltiere en forlængelse samt evaluering af dagen.  Jeg ville desuden elske at få “noget med hjem”.

Posted on

æstetik og teknologiske opfindelser

Innovations og opfinder-forløb på Teknisk museum.

Vil et kreativt skabende værksted kunne understøtte elevernes læring og motivation for læring i forløbet innovation og opfindelser på Teknisk museum?

Jeg er måske også interesseret i hvordan eleverne og lærerne oplever at forløbet på museet taler ind i deres skolelæring.

Mine søgeord/sætninger: museumsundervisning, kreativitet, skabende arbejde, æstetisk læreproces, Dewey, Baumgarten, transfer af læring mellem forskellige læringskontekster, transformativ læring, situeret læring, genstandsbaseret læring, håndværk og design, praksisfællesskaber, narrativer der taler ind i elevernes deltagerbaner, teknologi-æstetik.

Line

Posted on

Sara – Nøgleord

Mine nøgleord bærer præg af, at mit valgfag handler om læremidler. Jeg vil gerne i løbet af 3. sem. deltage i udvikling af et læremiddel og håber at kunne kombinere MKD med valgfaget i et projekt, som måske leder frem mod specialet. Det kunne være en form for pilotprojekt i forhold til udvikling af et læremiddel, eller en undersøgelse som knytter sig til læremidler. Min interesse for læremidler handler dels om, at jeg der håber at kunne kombinere min digitale baggrund med det materiel kultur didaktiske. Hvis man i forhold til læremidler smider det digitale, det materielle (især i form af sanselighed) ind i puljen, synes jeg, at der opstår nogle spændende muligheder, udfordringer og spørgsmål, som jeg gerne vil beskæftige mig med: Hvordan kan det digitale og det materielle løfte hinanden? (I museumssammenhæng, i skolesammenhæng, eller måske på bibliotekerne?). Hvad gør det digitale ved sanseligheden? Kan vi udvikle en form i læremidler, som kombinerer det sanselige og det digitale på en ny måde?

Jeg skal finde et sted, der kan fungere som samarbejdspartner, så jeg kan få et praksiselement ind i projektet. Jeg forestiller mig at finde det inden for skoletjenesten (på et museum eller et sted som fx Naturcenter Amager) eller inden for biblioteksvæsenet.

Posted on

Æstetisk virksomhed i praksis for børnehavebørn

Jeg vil gerne skrive opgaver i MKD i praksis og æstetik og læring, som handler om det samme emne, men fra forskellige vinkler/forskelligt fokus. Jeg er i tvivl om hvor vidt noget skal byttes rundt. Derfor lægger jeg mine noter til begge dele ind her:

MKD i praksis (synopsis):
Jeg vil undersøge børnenes æstetiske virksomhed i en børnehave, gerne et ”klippe-klistre”-forløb. I undersøgelsen vil jeg fokusere på de læreprocesser og perceptioner, der igennem dette støttes/ikke støttes i kraft af institutionens/de voksnes praksis og rammer. Er praksis hensigtsmæssig? Hvordan kunne den evt. forbedres?

Udkast til problemformulering:

Hvilke former for læring og perception støttes/muliggøres hos børnehavebørnene i xx børnehave i praksis i en observeret klippe-klistre-aktivitet? Hvordan kunne denne praksis forbedres og hvad ville det gøre godt for?

Teori: Austring og Sørensen (Æstetiske læreprocesser, æstetisk virksomhed, de tre læringsmåder (Austring, 2006)). Merleau-Ponty: Kropsfænomenologi. Perception, sanser og følelser.

Kjeld Fredens: Mennesket i hjernen (Embodiment, neuropædagogikkens didaktik og metodik, opmærksomhed og perception, motivation).

Frans Ørsted Andersen: Flow og fordybelse.

Hans Henrik Knoop: Flow-teorien og Leg, læring & Kreativitet.

Brodin og Hylander: At blive sig selv. Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag (Børns selvudvikling, voksnes måde at forholde sig på).

Drotner: At skabe sig -selv. Ungdom, æstetik, pædagogik.

Brodersen, P. , Illum Hansen, T. & Ziehe, T. (2015): Oplevelse, fordybelse og virkelyst (Oplevelse og perception, undervisning og dannelse)

Pink: Doing sensory etnography (Min forskningsmetode?).

Emneord: æstetisk virksomhed, æstetiske læreprocesser, kreativitet, de tre læringsmåder, kropsfænomenologi, embodiment, kreativitetsteori, nærmeste udviklingszone/ flow, mesterlære.

Opgave i æstetik og læring:

Styring af æstetisk virksomhed:

Udkast til problemformulering:

Hvilke fordele og ulemper er der ved fri æstetisk udfoldelse over for stram voksenstyret aktivitet og hvad bør vægtes i forbindelse med børnehavebørns æstetiske virksomhed? (Selvstændig kreativitet/personlig udvikling-mangel på inspiration/guidning over for teknisk kunnen og motorisk træning/materialekundskab-mangel på fri kreativ udfoldelse).

Empiri:  Sammenligninger af observationer af et voksenstyret ”klippe-klistre”-forløb og et børnestyret tegne-forløb i xx børnehave, der skal bruges som udgangspunkt og eksempel.

Teori: Austring & Sørensen: Æstetik og læring: (Den empiriske og den æstetiske læringsmåde: Udspring i sanser og følelser. Førsproglige oplevelser, det usigelige (Austring, 2006, s. 63)). Merleau-Ponty: Kropsfænomenologi.
Pahuus: (Austring, 2006, s. 35-37), Holdning og spontaneitet (1997).

Hohr og Pedersen: Perspektiver på æstetiske læreprocesser (1996).

Brodin og Hylander: At blive sig selv. Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag (Børns selvudvikling, voksnes måde at forholde sig på).

Lave: Mesterlære som social praksis (Hvad lærer børnene af hinanden?).

Knoop: Leg, læring og kreativitet (Særlige krav til læringsmiljøer for de mindste, indre motivation: Flow, hvad barnet lærer hvornår).

Cecilie D.

Posted on

Mette, Samskabelses- og læringsprocesser i Gentofte kommune

Jeg er i virksomhedspraktik hos Innovationsenheden i Gentofte kommune og tænker at bruge det som afsæt til en undersøgelse i MKDP og senere til mit speciale.

Enheden arbejder med, hvordan der kan skabes mere innovationskraft i kommunen, herunder samskabelses muligheder med kommunens borgere.

Her udvikles og evalueres på forskellige projekter, hvor borgerne og kommunens medarbejdere gennemgår udviklings- og læringsforløb.

Jeg er med indover et projekt  med omdrejningspunkt omkring en udvikling og test af et iværksættermiljø for unge i Gentofte.

Søge ord:

  • Samskabelsesproces
  • Designtænkning
  • Designledelse
  • Dannelse
  • co-design
  • servicedesign
  • læring
  • brugerdreven innovation
  • materielle læremidler