Category: Uncategorized

Jeg vil gerne skrive opgaver i MKD i praksis og æstetik og læring, som handler om det samme emne, men fra forskellige vinkler/forskelligt fokus. Jeg er i tvivl om hvor vidt noget skal byttes rundt. Derfor lægger jeg mine noter til begge dele ind her:

MKD i praksis (synopsis):
Jeg vil undersøge børnenes æstetiske virksomhed i en børnehave, gerne et ”klippe-klistre”-forløb. I undersøgelsen vil jeg fokusere på de læreprocesser og perceptioner, der igennem dette støttes/ikke støttes i kraft af institutionens/de voksnes praksis og rammer. Er praksis hensigtsmæssig? Hvordan kunne den evt. forbedres?

Udkast til problemformulering:

Hvilke former for læring og perception støttes/muliggøres hos børnehavebørnene i xx børnehave i praksis i en observeret klippe-klistre-aktivitet? Hvordan kunne denne praksis forbedres og hvad ville det gøre godt for?

Teori: Austring og Sørensen (Æstetiske læreprocesser, æstetisk virksomhed, de tre læringsmåder (Austring, 2006)). Merleau-Ponty: Kropsfænomenologi. Perception, sanser og følelser.

Kjeld Fredens: Mennesket i hjernen (Embodiment, neuropædagogikkens didaktik og metodik, opmærksomhed og perception, motivation).

Frans Ørsted Andersen: Flow og fordybelse.

Hans Henrik Knoop: Flow-teorien og Leg, læring & Kreativitet.

Brodin og Hylander: At blive sig selv. Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag (Børns selvudvikling, voksnes måde at forholde sig på).

Drotner: At skabe sig -selv. Ungdom, æstetik, pædagogik.

Brodersen, P. , Illum Hansen, T. & Ziehe, T. (2015): Oplevelse, fordybelse og virkelyst (Oplevelse og perception, undervisning og dannelse)

Pink: Doing sensory etnography (Min forskningsmetode?).

Emneord: æstetisk virksomhed, æstetiske læreprocesser, kreativitet, de tre læringsmåder, kropsfænomenologi, embodiment, kreativitetsteori, nærmeste udviklingszone/ flow, mesterlære.

Opgave i æstetik og læring:

Styring af æstetisk virksomhed:

Udkast til problemformulering:

Hvilke fordele og ulemper er der ved fri æstetisk udfoldelse over for stram voksenstyret aktivitet og hvad bør vægtes i forbindelse med børnehavebørns æstetiske virksomhed? (Selvstændig kreativitet/personlig udvikling-mangel på inspiration/guidning over for teknisk kunnen og motorisk træning/materialekundskab-mangel på fri kreativ udfoldelse).

Empiri:  Sammenligninger af observationer af et voksenstyret ”klippe-klistre”-forløb og et børnestyret tegne-forløb i xx børnehave, der skal bruges som udgangspunkt og eksempel.

Teori: Austring & Sørensen: Æstetik og læring: (Den empiriske og den æstetiske læringsmåde: Udspring i sanser og følelser. Førsproglige oplevelser, det usigelige (Austring, 2006, s. 63)). Merleau-Ponty: Kropsfænomenologi.
Pahuus: (Austring, 2006, s. 35-37), Holdning og spontaneitet (1997).

Hohr og Pedersen: Perspektiver på æstetiske læreprocesser (1996).

Brodin og Hylander: At blive sig selv. Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag (Børns selvudvikling, voksnes måde at forholde sig på).

Lave: Mesterlære som social praksis (Hvad lærer børnene af hinanden?).

Knoop: Leg, læring og kreativitet (Særlige krav til læringsmiljøer for de mindste, indre motivation: Flow, hvad barnet lærer hvornår).

Cecilie D.

Jeg er i virksomhedspraktik hos Innovationsenheden i Gentofte kommune og tænker at bruge det som afsæt til en undersøgelse i MKDP og senere til mit speciale.

Enheden arbejder med, hvordan der kan skabes mere innovationskraft i kommunen, herunder samskabelses muligheder med kommunens borgere.

Her udvikles og evalueres på forskellige projekter, hvor borgerne og kommunens medarbejdere gennemgår udviklings- og læringsforløb.

Jeg er med indover et projekt  med omdrejningspunkt omkring en udvikling og test af et iværksættermiljø for unge i Gentofte.

Søge ord:

• Samskabelsesproces
• Designtænkning
• Designledelse
• Dannelse
• co-design
• servicedesign
• læring
• brugerdreven innovation
• materielle læremidler

 

Håndværk

Industrihistorie

Folk

Praksisfælleskab

Situeret læring

Narrativ

Kropslig æstetik

Socialrum

Fortællinger

Myter sager spøgelser

Ting

Sted

Katalysator

Objekt subjekt

Materialitet

Praksisneksus

Kulturarv

Museum

Anvendt etnologi

Jeg har fulgt et nyt undervisningstilbud i Den Gamle By (Århus), hvor mellemtrinsklasser kan komme og lave mad i tre forskellige tidskøkken for at lære om madkultur gennem tiden.  Jeg vil gerne se på elevernes udbytte/oplevelse af undervisningstilbuddet samt materialitetens (rum og artefakter) betydning for oplevelse/udbytte.

Måske kan jeg få vedhæftet billed af mindmap :-).

/Merete

Jeg er i praktik på Center for textile research (CTR) på KUA i projektet Thread som handler om at få flygtninge kvinder i kontakt med det danske arbejdsmarked i en eller anden form. Afklaringen af kvindernes kompetencer sker bl.a. i arbejdet med tekstiler, f.eks. ved at genopfriske allerede kendte teknikker, ved at undervise i nye og ved at arbejde med mode og historie.

Jeg skal følge projektet og bl.a. udvikle nogle mobile tekstile undervisningskits.

Jeg tænker at nogle af mine emneord kunne være:

flygtninge, migration, dannelse, sproglære, tekstiler, internship, håndarbejde, craft, refugees, integrationsydelse, fashion, dansk historie, vikinger.

Jette

Ny Holmegaard Eksperimentarium

Synopsis KLADDE

INDHOLD

Eksperimentariet tager udgangspunkt i den kulturarv, der ligger i de arbejdsfunktioner og relationer, som fandtes historisk på Holmegaards Glasværk; alt fra hyttemester, træformmager, grevinde, tørvegraver, fyrmester og designer.

For at stimulere den kropslige læring hos gæsterne, vil vi skabe en interaktiv udstilling, der kan opleves enten på egen hånd eller i en gruppe under vejledning af en omviser.

Vi vil tilbyde undervisningsforløb til museumsgæster og skoleelever med udgangspunkt i fabrikkens historiske arbejdsfunktioner samt i de materialer og det håndværk, der indgår i produktionen af glas.

Derudover vil vi tilbyde undervisningsforløb i forhold til historien om den keramiske produktion i forbindelse med Kähler-udstillingen.

Eksperimentariet vil oplyse om et fælleskab, der udgør en del af vor fælles kulturarv. For fælleskabet omkring et glasværk i Norden var unikt, idet man både boede og arbejdede samme sted, og hvor glaspusterne kun udgjorde en lille del af den nødvendige arbejdskraft på og omkring glasværket. Eksperimentariet vil således tilbyde et interaktivt casestudie af en særegen samfundskonstellation.

INDRETNING

Udstillingen vil blive udviklet i samarbejde med Fablab, der er lokaliseret i Næstved, og vil bestå af forskellige legende og sanselige stationer.

Udstillingen vil fortælle historien om glasværket ved at fremvise udstyret og redskaberne, der har været i brug på Holmegaard Glasværk. Dernæst vil udstillingen give et indblik i materialebruget ved at give museumsgæsterne mulighed for at udforske materialernes fysiske og kemiske egenskaber.

De aktivt fungerende glas- og keramikværksteder vil blive udstyret med de nødvendige faciliteter, således at museumsgæsterne for mulighed for selv at give sig i kast med kunsthåndværket. Faciliteterne vil også spille en afgørende rolle i forhold til talentskolen, som er tiltænkt som et længerevarende forløb over en flerårig periode, hvor man for mulighed for at udvikle sine kompetencer indenfor glas og keramik på et højt håndværksmæssigt niveau.

LÆRINGSFORLØB

Glasdesignprocessen:

Et læringsforløb af et par timers varighed, hvor ens eget design, herunder overvejelser mht. funktionalitet og æstetik, fremstilles af glaspusterne i det arbejdende glasværksted. Ved endt forløb evalueres processen.

Kulturhistorisk forløb:

Et læringsforløb af et par timers varighed, hvor man via rollespil arbejder med alle arbejdsfunktioner på fabrikken, fra indhentning af ordrer, over de enkelte arbejdsopgaver – herunder eventuelt også akkordarbejde – til det afsluttende salg.

Carina og jeg fandt ‘Korsbæk på Bakken’ spændende og har brugt lidt af sommeren på indsamling af empiri til en undersøgelse af stedets didaktiske potentiale. Billedet viser en lille brainstorm med emneord til en opgave.