Udvikling af en kulturhistoriske Eksperimentarium – Erik

Museum Sydøstdanmark vil gerne udvikle anvendelse og betydning af kulturarv for borgere og samfund. Jeg har mulighed for at være med i processen hvor en ny udstilling bliver planlagt.

Hvorfor er det vigtigt at skabe et eksperimentarium på museet Den Nye Holmegaard? Hvordan kan museet skabe et rum til leg og eksperiment som fysiske og mentalt udfordrer- også voksen.

Ifølge Museum Sydøstdanmark vedtægter, har museet Inden for sit ansvarsområde et særligt fokus på kunsthåndværk og industrihistorie med udgangspunkt i Næstved. Et af hovedsigterne er at aktualisere viden om kulturarv og gøre den tilgængelig og vedkommende.

Indretning, situeret læring, historie, narrativ, praksisfællesskab/neksus, museum, formidling, kropslig æstetisk læring, eksperiment, leg, sanselighed, interview

Biografisk erindring og selvets dannelse

Jeg er særligt interesseret i hvordan identitet er forankret i materialiteten, primært beklædning. Jeg har tidligere arbejdet med garderobemetoden og belyst relationen mellem objekt og subjekt, samt på seneste semester undersøgt hvordan favoritter i garderoben kunne anskues som et udtryk for individets selvbillede. Jeg forestiller mig, på dette semester, at arbejde videre med det samme overordnede emne, men undersøge det fra en ny teoretisk vinkel. I den forbindelse faldt jeg over følgende uddrag i ‘Materialitet og Dannelse’, Lene Otte som kunne være et bud herpå:

“Biografisk erindring, selvets dannelse og den materielle verdens betydning herfor. En særlig form for subjektivitet, biografisk subjektivitet. Tanken er at subjektiviteten blandt andet formes i den praktiske omgang med ting, der knytter an til livshistorien. Sådanne personlige erindringsgenstande har den egenskab, at de kan gemmes væk, men fremtages når som helst, bruges, ordnes, arrangeres og iscenesættes. Det er selve det, at de indgår i dagliglivets praksis, der gør dem til både bærere af betydning og aktive deltagere i selvdannelsen.”

Citatet kunne eventuelt ligge op til at belyse retroperspektivet i beklædning. Det er bare en tanke.. Jeg håber på at projekterne semestrene igennem kan danne basis for mit speciale og være frøene til at arbejde med at gøre forbrugsvaner i tøjpraksis/modebranchen mere bæredygtige.

Emneord: identitet, erindring, biografisk erindring, selvbillede, selvets dannelse, dannelse, selvdannelse, subjektivitet, biografi, daglig praksis, erindringsgenstande, iscenesættelse, atmosfære, subjekt-objekt relation, materiel kultur, betydningsdannelse, individualitet, social identitet, garderobemetoden, trendsociologi, designantropologi, brugerdrevet design, designprocesser, beklædningspraksis, æstetisk oplevelse, retrobølgen.

-Minka

Ojuna: Kunstmuseet som interkulturelt læringsrum

Til min opgave (og tænker også speciale) er jeg optaget af

Kunst og identitet, national identitet, tilhørsforhold, hvordan inkluderer kunstmuseet gæster med anden etnisk baggrund? Hvordan kan værkerne og museet sætte en identitetsskabende proces i gang?

Det kunne være interessant at observere undervisningsforløb på forskellige kunstmuseer og have fokus på, hvordan de forholder sig til det interkulturelle, flerkulturelle. Hvordan de forholder sig til det nationale, det danske, kulturarv.

Jeg overvejer selv at designe et undervisningsforløb til et kunstmuseum, hvor værkerne er udgangspunktet (evt. også selve museumsbygningen). Undervisningsforløbet vil have fokus på det interkulturelle. Målgruppen for et sådan forløb vil fx være sprogskoler og modtagerklasser (folkeskoleklasser med elever, som netop er kommet til landet og skal lære dansk).

Det er særligt relevant for mig at se på kunstmuseer, fordi jeg også vil beskæftige mig med, hvad kunst kan i fht at arbejde med ovenstående temaer (tilhørsforhold, national identitet osv).

Ann Sofie – Mosede Fort: mad og husholdning 1914 vs. 1917

Man kunne i det endnu ikke opførte formidlingskøkken, dele en klasse op i 2 grupper.

Den ene gruppe ville få råvarer, for hvad der svarer til, hvad en gennemsnitslig husholdning i 1914 ville kunne anskaffe sig og den gruppe vil tilsvarende få hvad en gennemsnitslig husholdning ville kunne anskaffe sig i 1917. Derefter kunne de så følge opskrifter fra dengang til at producere et måltid mad.

Man kunne derefter tale om hvor lang tid, man dengang forventede at disse råvarer kunne strække til mad. Og man kunne tale om hvordan samfundet dengang var delt op i erhverv dvs. hvor mange procent, der var beskæftiget inden for landbrug, produktion og service i forhold til lige efter 2. verdenskrig og i dag og hvordan en lignende situation ville påvirke sådanne samfund pga. af erhvervsfordelingen.

 

Man kunne derudover opstille råvarer på 2 pladser, der repræsenterede, hvad man henholdsvis kunne råde over, hvis man boede på landet eller i byen.

Man kunne også tale om hvordan neutraliteten faktisk var en udfordring i forhold til handel eller mangel på samme og dermed anskaffelse af råvarer fra andre lande især Tyskland og England fx. fiskere der solgte fisk udenom til England, hvorefter den handel straks blev lukket ned pga. af neutralitet, hvilket medførte importstop af fiskenet fra England.

Ann Sofie Hansen – Levendegørelse af historie og arkæologi, rekonstruktion med brugerinddragelse og formidling

Jeg vil i min 3. semester MDK opgave, beskæftige mig med et nyt projekt, der er startet i år i et samarbejde mellem Kroppedal Museum og det historiske værksted: Vikingelandsbyen i Albertslund m. fl.

Målet med projektet er at rekonstruere en del af Ravning Enge broen, der er fundet i Vejle og som man mener, er bygget af Harald Blåtand. Dette sker med autentisk værktøj, remedier, råvarer og tøj, så man kan se bla. hvor lang det tog dengang at bygge sådan en vej, hvordan sliddet på værktøj og tøj har været og siden hen, hvordan vejen vil fungere i brug og holdbarhed.

Desuden ønsker man at rekonstruere vejen med så megen brugerinddragelse som kan lade sig gøre i et sådant projekt. Ideen med så megen brugerinddragelse er at formidle rekonstruktion samt hvordan bygning reelt har foregået dengang. Desuden ønsker man med projektet at tiltrække flere mænd, da ældre kvinder i flere museers brugerundersøgelser er overrepræsenteret samt anden etniske danskere og indvandrere. Sidst ønsker de at være et tilbud til uddannelsesinstitutioner bla. med hensyn til åben skole.

Min egen baggrund er, at jeg har interesseret mig for historie og især oldtidshistorie siden jeg var barn og har i mange år været aktiv som frivillig på museer samt Vikingelandsbyen. Jeg har også en stor interesse i ældre især historisk håndværk dvs. tekstil, dragter, træudskæring, pileflet, håndlavede knive mv.

Mine interesseord er: Living Archaeology, levendegørelse, historisk formidling, rekonstruktion, museologi, enactment og brugerinddragelse

Ekskursion til Mosede fort

Jeg har ikke erfaringer med museumsformidling og har ingen nyskabende og fantastiske idéer til forbedringer, men syntes dette museum og formidlingen fungerede rigtig fint, så her er mine kommentarer:

Flagformidling af krigens parter:

Jeg syntes, den indledende formidling om krigens parter, levendegjort og konkretiseret ved hjælp af flag og “elevers” fysiske placering samt brugen af materialitet og sanser var rigtig god og overskueliggørende og gav en forklaring på globale sammenhænge og forhold.

Officerernes samlingsstue:

Dette rum var gjort meget levende og stemningsfyldt ved hjælp af forskellige sanseindtryk/modaliteter og materialiteter. Rummets indretning, lyssætning og lyde gik op i en enhed, som fik mig til at føle at jeg var der, dengang. Fantastisk at et koldt, nutidigt kasematrum kan forvandles sådan.

Maskinrummet:

Jeg har læst, at planen var, at installere den originale dieselmotor fra dengang. Det kunne nok ikke lade sig gøre. Jeg synes dog, denne løsning med en film af maskinen der kører på et transparent lærred er et fedt og kreativt alternativ. Det giver et levende indtryk af, hvordan rummet var under krigen.

 

 

Sundhed og vækst før og nu:

Disse højdestreger og tilhørende tekst, som markerer og sammenligner værnepligtiges højde under 1. verdenskrig og i nutiden kan give stof til nogle lærerige og interessante snakke, som berører en masse aspekter af sundhed, trivsel og ernæring igennem tiderne. Det er tankevækkende, at gennemsnitshøjden er steget med 11 cm. på 100 år. Dette foto gik jeg hjem og viste min 13-årige dreng på 174 cm, og vi fik en god snak, hvor jeg kunne fortælle om min nye viden, erhvervet på udstillingen : ).

En god og rigtig materiel kultur-oplevelse.

Cecilie

Mmm kålsnask!

Skøn oplevelse på Mosede Fort! Inspireret af rationering og hjemmegris synes jeg at alle bør lave noget med kartofler og kål og gris mm.

Jeg tænker at en en opskriftsamling kunne være vejen til en “gastronomisk oplevelse” mens vi venter på et skolekøkken. Måske kan opskriften faciltiere en forlængelse samt evaluering af dagen.  Jeg ville desuden elske at få “noget med hjem”.

æstetik og teknologiske opfindelser

Innovations og opfinder-forløb på Teknisk museum.

Vil et kreativt skabende værksted kunne understøtte elevernes læring og motivation for læring i forløbet innovation og opfindelser på Teknisk museum?

Jeg er måske også interesseret i hvordan eleverne og lærerne oplever at forløbet på museet taler ind i deres skolelæring.

Mine søgeord/sætninger: museumsundervisning, kreativitet, skabende arbejde, æstetisk læreproces, Dewey, Baumgarten, transfer af læring mellem forskellige læringskontekster, transformativ læring, situeret læring, genstandsbaseret læring, håndværk og design, praksisfællesskaber, narrativer der taler ind i elevernes deltagerbaner, teknologi-æstetik.

Line

Sara – Nøgleord

Mine nøgleord bærer præg af, at mit valgfag handler om læremidler. Jeg vil gerne i løbet af 3. sem. deltage i udvikling af et læremiddel og håber at kunne kombinere MKD med valgfaget i et projekt, som måske leder frem mod specialet. Det kunne være en form for pilotprojekt i forhold til udvikling af et læremiddel, eller en undersøgelse som knytter sig til læremidler. Min interesse for læremidler handler dels om, at jeg der håber at kunne kombinere min digitale baggrund med det materiel kultur didaktiske. Hvis man i forhold til læremidler smider det digitale, det materielle (især i form af sanselighed) ind i puljen, synes jeg, at der opstår nogle spændende muligheder, udfordringer og spørgsmål, som jeg gerne vil beskæftige mig med: Hvordan kan det digitale og det materielle løfte hinanden? (I museumssammenhæng, i skolesammenhæng, eller måske på bibliotekerne?). Hvad gør det digitale ved sanseligheden? Kan vi udvikle en form i læremidler, som kombinerer det sanselige og det digitale på en ny måde?

Jeg skal finde et sted, der kan fungere som samarbejdspartner, så jeg kan få et praksiselement ind i projektet. Jeg forestiller mig at finde det inden for skoletjenesten (på et museum eller et sted som fx Naturcenter Amager) eller inden for biblioteksvæsenet.