Kunsthåndværk og turisme på Bornholm

Jeg syntes at det er interessant at der er så meget kunst håndværk på Bornholm og vil derfor gerne undersøge:

  • Hvilken indflydelse har kunsthåndværket på turismen på Bornholm
  • Hvilke målgrupper henvender det sig til. Er det målrettet samt tiltænkt
  • Hvilken betydning har Kunstakademiets Designskole Glas&Keramik, Bornholm, for udviklingen af kunsthåndværket på Bornholm
  • Hvad ligger der i debatten omkring tilbygningen til kulturmuseet i Rø samt Rundkirke skulpturen til Vibegårds Runddel af kunstnerduoen Randi og Katrines. Samt hvilken indflydelse har debatten på kultursynet på Bornholm.
  • Hvordan fungerer kulturdebatten på Bornholm og hvad er den påvirket af.

Mine søgeord

– Målgrupper

– Formsprog

– Håndværk / Craft

– Æstetik

– Design

– Formgivning

– Materialitet

– kulturdebat

– Glas&Keramik kunst

– Politisering af kultur

– Ø-kultur

– Turisme

Rikke og Cecilie

Vi synes det kunne være spændende at bygge lidt videre på vores opgave med indretningen på KEA i forbindelse med deres værkstedsundervisning på syværkstedet, eller måske gå ind og kigge på selve undervisningen på deres smykkeuddannelse. 😉 Men på nuværende tidspunkt er det meget åbent, og det kan også ende med noget helt andet.

Vores søgeord:

  • Læremidler
  • Læring
  • Læringsstrategier
  • Målgruppe
  • Værksundervisning
  • Håndværk
  • Formsprog
  • Taktilitet
  • Craft
  • Æstetik
  • Indretning
  • Pladsudnyttelse
  • Rum
  • Formgivning
  • Materialitet

Emneord til opgave

Jeg har fulgt et nyt undervisningstilbud i Den Gamle By (Århus), hvor mellemtrinsklasser kan komme og lave mad i tre forskellige tidskøkken for at lære om madkultur gennem tiden.  Jeg vil gerne se på elevernes udbytte/oplevelse af undervisningstilbuddet samt materialitetens (rum og artefakter) betydning for oplevelse/udbytte.

Måske kan jeg få vedhæftet billed af mindmap :-).

/Merete

mulige emneord

Jeg er i praktik på Center for textile research (CTR) på KUA i projektet Thread som handler om at få flygtninge kvinder i kontakt med det danske arbejdsmarked i en eller anden form. Afklaringen af kvindernes kompetencer sker bl.a. i arbejdet med tekstiler, f.eks. ved at genopfriske allerede kendte teknikker, ved at undervise i nye og ved at arbejde med mode og historie.

Jeg skal følge projektet og bl.a. udvikle nogle mobile tekstile undervisningskits.

Jeg tænker at nogle af mine emneord kunne være:

flygtninge, migration, dannelse, sproglære, tekstiler, internship, håndarbejde, craft, refugees, integrationsydelse, fashion, dansk historie, vikinger.

Jette

Hvilken teorier fra vores uddannelse vil kunne hjælpe fundere og forbedre konceptet?

Ny Holmegaard Eksperimentarium

Synopsis KLADDE

INDHOLD

Eksperimentariet tager udgangspunkt i den kulturarv, der ligger i de arbejdsfunktioner og relationer, som fandtes historisk på Holmegaards Glasværk; alt fra hyttemester, træformmager, grevinde, tørvegraver, fyrmester og designer.

For at stimulere den kropslige læring hos gæsterne, vil vi skabe en interaktiv udstilling, der kan opleves enten på egen hånd eller i en gruppe under vejledning af en omviser.

Vi vil tilbyde undervisningsforløb til museumsgæster og skoleelever med udgangspunkt i fabrikkens historiske arbejdsfunktioner samt i de materialer og det håndværk, der indgår i produktionen af glas.

Derudover vil vi tilbyde undervisningsforløb i forhold til historien om den keramiske produktion i forbindelse med Kähler-udstillingen.

Eksperimentariet vil oplyse om et fælleskab, der udgør en del af vor fælles kulturarv. For fælleskabet omkring et glasværk i Norden var unikt, idet man både boede og arbejdede samme sted, og hvor glaspusterne kun udgjorde en lille del af den nødvendige arbejdskraft på og omkring glasværket. Eksperimentariet vil således tilbyde et interaktivt casestudie af en særegen samfundskonstellation.

INDRETNING

Udstillingen vil blive udviklet i samarbejde med Fablab, der er lokaliseret i Næstved, og vil bestå af forskellige legende og sanselige stationer.

Udstillingen vil fortælle historien om glasværket ved at fremvise udstyret og redskaberne, der har været i brug på Holmegaard Glasværk. Dernæst vil udstillingen give et indblik i materialebruget ved at give museumsgæsterne mulighed for at udforske materialernes fysiske og kemiske egenskaber.

De aktivt fungerende glas- og keramikværksteder vil blive udstyret med de nødvendige faciliteter, således at museumsgæsterne for mulighed for selv at give sig i kast med kunsthåndværket. Faciliteterne vil også spille en afgørende rolle i forhold til talentskolen, som er tiltænkt som et længerevarende forløb over en flerårig periode, hvor man for mulighed for at udvikle sine kompetencer indenfor glas og keramik på et højt håndværksmæssigt niveau.

LÆRINGSFORLØB

Glasdesignprocessen:

Et læringsforløb af et par timers varighed, hvor ens eget design, herunder overvejelser mht. funktionalitet og æstetik, fremstilles af glaspusterne i det arbejdende glasværksted. Ved endt forløb evalueres processen.

Kulturhistorisk forløb:

Et læringsforløb af et par timers varighed, hvor man via rollespil arbejder med alle arbejdsfunktioner på fabrikken, fra indhentning af ordrer, over de enkelte arbejdsopgaver – herunder eventuelt også akkordarbejde – til det afsluttende salg.

Mie (og Carina)

Carina og jeg fandt ‘Korsbæk på Bakken’ spændende og har brugt lidt af sommeren på indsamling af empiri til en undersøgelse af stedets didaktiske potentiale. Billedet viser en lille brainstorm med emneord til en opgave.

Bila/ Sølund Plejecenter

Jeg redigerer lige mit emne da der er sket en udvikling her hos mig

Jeg har fået lov til at lave feltarbejde på Robotfabrikken Bila på Mors, hvor min bror arbejder.

Derudover arbejder jeg ved siden af studierne på plejehjemmet Sølund, som er et plejehjem med musikprofil beliggende ved søerne.

Jeg tænker det i denne opgave kunne være spændende at have fokus på noget med arbejdsmiljø, rammer og redskaber i forhold til der på den ene virksomhed produceres robotter og i den anden arbejdes med mennesker.

Jeg synes både det kunne være spændende at se på hvordan magtforholdet mellem maskinerne/ rammerne spiller ind på den didaktik der lægges for dagens arbejde.

Jeg har fået ok fra Bila, men er endnu usikker på om ledelsen på plejehjemmet vil give mig lov til at undersøge problematikken på egen afdeling. Skal have et møde med lederen fra aktivitetstilbuddet “midtpunktet” i morgen, hvor jeg fremføre mit ønske om måske at få lov at lave undersøgelsen i deres lokaler og iblandt deres medarbejdere, så jeg får den fornødne afstand mellem egne arbejdsopgaver/ rolle og deres. Uden at nogen føler sig sat under lup på en negativ måde.

Tænker jeg ikke må tage billeder af beboerne men at rammerne og redskaberne samt en uddybende observation hvori deres oplysninger er skjult, vil være en passende metode på plejehjemmet.

På Bila vil jeg i første omgang besøge dem næste torsdag for en etablering af “case” samt fænomenologisk topos logos undersøgelse af stedet.

På plejehjemmet håber jeg at kunne få lov at lave disse undersøgelser, men ved intet endnu. Tænker hvis jeg ikke interviewer beboerne er der ingen ben i det.

Søgeord: indretning

arbejdsmiljø

psykisk arbejdsmiljø

trivsel

atmosfære

stemning

arbejdsrutiner/ didaktisering i forhold til arbejdsdag -hvilken rolle spiller morgenmødet?

materielle <> immatrielle

maskiner<>mennesker

arbejdshabitus og mind set

værksteder/ aktivitetsrum

praksisfællesskab

Links til stederne

http://www.bila.dk

http://soelund.kk.dk

overvejer en fænomenologisk tilgang. Interview. Feltarbejde med observation. Evt. Case study. Har endnu ikke besøgt fabrikken, men er heller ikke 100% på emnet er didaktisk eller nok i overensstemmelse med faget i praksis.

Flere søgeord kunne være:

Hjemlighed

Plejehjemsbyggeri

Aktiviteter

Demens

Patricia Thompsom (oikos/polis model)

Topos/logos (relevant i forhold til både Bila og Sølund)

Helende arktiektur

 

demensforskning og forskning i reminiscens (her bruges også tit genstande til at hjælpe ældre med at huske dem selv og kunne se sig selv der hvor de er jvf. topos logos)

 

Sarah og Astrid

Vi vil gerne skrive opgave om Brede Værk, hvor vi også skal i praktik. Fra Natmus’ side har vi fået til opgave at udvikle et undervisningsforløb til SOSU-studerende.

Vi har søgeordene:

Museum* education* history* adults*

House museum

Eksperimenterende undervisning

SOSU-uddannelsen

Industri* kulturhistorie

Dialogbaseret undervisning