Mosede fort var en overraskende og positiv oplevelse. Jeg synes overordnet at museet bar præg af, at mange fagligheder havde været indover til udformningen af stedet.
Det som sprang i øjnene for mig var, at der var en sanselighed og taktilitet til stede i rummene. Fortiden og historien levede i det materielle i de oprindelige vægge og ledninger.
Det midterste billede er valgt, fordi jeg synes, det var så fin en detalje, at man kunne trykke på den gamle kontakt og få udstillings lyset til at ændre sig, så man kunne opleve den oprindelige lyssætning af rummet, og derved få en sanseoplevelse af, hvordan det var at opholde sig i rummet oprindeligt.
-Mette