I vores gruppe har vi valgt at fokusere primært på hvad man metodisk KUNNE gøre i en undersøgelse af fx K-U-B-A og KEA udover de indlysende valg, som fx interview, deltagerobservation, videoobservation, dokumentanalyse m.m.
Modellen af lokalet som Rikke har lavet i forbindelse med bygning og indretning af lokalet på K-U-B-A og KEA kunne fx inspirere til, at man selv i forbindelse med sin undersøgelse lavede en model af et lokale, som en måde til selv at udforske andre muligheder for indretning. – Modellen kunne på den måde gøre, at man fik en mere kropslig oplevelse af og mulighed for refleksion med udgangspunkt i eget taktile og skabende arbejde – en anden måde at opleve og forstå rummet, dets dimensioner og muligheder/begrænsninger. – Udfordringen bliver her, hvordan man kan fastholde det kropslige og taktile, hvis produktet kun skal være skriftligt??.
En anden ide kunne være, at engagere eleverne og få dem til at fortælle deres historie om K-U-B-A gennem at bede dem selv filme deres dag på skolen. På den måde kan man måske komme tættere på hvad de selv oplever som relevant, spændende mm, samt hvad de fokuserer på – Undervisning? Relationer? Frikvarter? Rygepausen?.. Man kunne bede dem have et bestemt fokus, fx “det bedste og værste ved K-U-B-A”, afhængig af hvilket forskningsspørgsmål, man har.
Følgende liste viser forskelle og ligheder mellem de to institutionspraksisser:
K-U-B-A/KEA
Lille/stor
Hurtig/langsom omstilling
tæt/fjern kontakt med de studerende
Job fuldtid/færdig ved fyraften
Hyggelig/mastodont med dårlig luft
Små kroge/store sale
Intim/fjern
Kender hinanden på tværs/kender sit hold
